I Do ~ 1D

22 årige, Haley Brown, er kærester med 1/5 af boy-bandet One Direction, nemlig Liam Payne. Paret har været sammen i cirka 3 år, og er nu flyttet sammen i et hus lige udenfor Londons storby.
Men med alt det privatliv og et hus for sig selv, er Haley nu 9 måneder henne i graviditeten. Men kan den nyskabte familie klare presset? For med et lille barn i armene er det jo ikke så nemt at være kendt.

44Likes
108Kommentarer
4502Visninger
AA

21. Last chapter

 

Haleys synsvinkel:

 

Jeg stod og betragtede mig selv i spejlet. Jeg var iført den smukke hvide kjole, som jeg havde valgt til denne dag.. Min store dag. Jeg havde ventet på denne dag, ligesiden jeg mødte Liam.

Ventet på at gå op ad kirkegulvet, og se ham stå ved alteret.. Mærke den fantastiske følelse at at høre til nogen.. At vide at der var en der holdt nok af en, til at vie hele sit liv bort til personen..

At være bundet..

Måden jeg forklarede det på, fik det til at lyde som om, at nå man blev gift, så blev man fanget.. Man ville aldrig nogensinde være fri til at gøre hvad man vil igen..

På en måde var det også lidt sådan. Man kunne ikke bare gå ud og feste ugen ud.. I hvert fald ikke uden konsikvenser, men jeg var ligeglad..

Nok var der mange ting der ikke vile blive det samme, når jeg trådte ud af kirken igen, men tingene ville ændre sig til det bedre. Det ville forandre sig på den gode måde.. Den fantastiske måde...

Jeg drejede rundt om mig selv, så jeg kunne se det hele af mig.. Synet var smukt, kjolen var fantastisk, og sad lige som der skulle på min krop..

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke havde taget på, siden Rosemarys fødsel, før med den lille rolling, var der ikke særlig meget tid til at træne, men kjolen fik faktisk min krop til at se helt okay ud.

Det eneste jeg manglede nu, var mit hår.. Jeg ville have min mor til at sætte det, da jeg ikke ville have noget overdådigt, og fordi at hun samtidig var ret god til det..

Jeg gik hen til døren, og åbnede den på klem, og kiggede ud.. Liam var også i huset, så jeg ville ikke tage nogle chancer.. At brudgommen ser bruden, før hun går op ad kirkegulvet, bringer forfærdeligt uheld, og det kan vi jo ikke have..

Jeg havde fået min mor til at tage Rosemary med ned i stuen, fordi hun hele tiden ville lege med mig og op til mig.. Hun havde været herinde i starten, men fordi at jeg ikke havde hele dagen til at gøre mig klar, fik jeg som sagt sendt hende ned med min mor..

Da jeg fik sikret mig at der ikke var nogen på gangen, åbnede jeg døren lidt mere og stak hovedet ud.. "Mor kom og hjælp" Råbte jeg igennem hele huset, og efter blot 2 sekunder, kunne jeg høre noget rumstere på trapperne..

Så kunne jeg begynde at skimte min mor og Rose der kom op ad trapperne.. Rose var iført en sød lyserød, næsten hvid kjole, med små lyserøde blomster over det hele, og i hendes hår, sad et lille hårbånd, med de samme blomster som på kjolen..

Da det var lidt over et år siden at Liam friede til mig, var Rosemary nu også nået alderen  af næsten to år, og kunne sagtens selv gå, og var ligeså stille begyndt at sige nogle få ord.

Da hun så mig, løb hun hen i mine arme, som jeg havde strukket ud.. jeg løftede hende  forsigtigt op, så min kjole ikke ville blive krøllet før jeg skulle gå op ad kirkegulvet..

Min mor kom også hen til mig, og udstødte et lille suk.. "Hvor er du smuk!" Sagde hun og udstødte endnu et suk.. "Min datter skal giftes"

Jeg sendte hende et smil, og gav hende et kram.. Hun lagde sin hånd på min kind, og nussede den forsigtigt.. Jeg kunne lige forstå hvordan hun havde det.. Jeg kunne selv lige forestille mig den dag,hvor Rosemary ville stå i sin hvide kjole, på vej til at intage kirken..

"Mor mit hår" Sagde jeg efter noget tid, for hvis mit hår skulle nå i det mindste at blive okay, var der altså ikke mere tid til snak.. Jeg satte Ros ned igen, og gik over til det lille smike bord hvor alle de ting vi skulle bruge lå fremme.

Jeg satte mig ned på stolen, foran bordet, og så på mig selv i spejlet.. Jeg kunne ikke vente.. Om mindre en en time, ville jeg være på vej op ad kirkegulvet, og om to, ville mig og Liam være mand og kone..

Det var vildt! Det havde altid været min drøm at blive gift, altså jeg mener, hvilken lille pige ønskede ikke at gå op ad kirke gulvet, i den flotteste hvide kjole? Nu ville min drøm gå i opfyldelse!

 

*****

 

Jeg sad og så mit hår i spejlet.. Min mor var lige blevet fædig med det.. Hun havde nået nær en lille sillebensfletning rundt om mit hoved, og så havde hun krøllet mit hår, så det hang ned ad mine skuldre.. Jeg var godt tilfred smed resultatet, og da jeg fik sløret på, var jeg helt klar, til at blive gift..

Alt var klar, og jeg var på vej ud i bilen.. Liam, Harry, Louis, Niall, og Zayn var allerede kørt hen til kirken..

Liam havde insisteret at det var drengene der skulle hjælpe ham med det hele.. Jeg havde egentlig ike noget som helst imod det, men alligevel var jeg overrasket over at ham ikke havde valgt nogen fra hans familie..

 Jeg satte mig ind i bilen, og sp drog vi ellers afsted. Da vi ankom til kirken, holdte der en masse biler udenfor, men der var ingen mennesker. Alle sammen havde allerede sat sig ind i kirken, og dørene var lukkede..

Det var ikke noget der bekymrede mig, for jeg havde fået af vide af præsten, at jeg skulle gå ind ad bagingangen, og så gå den anden vej hen til våbenhuset..

De andre skyndte sig ind i kirken, og kun mig, min far, og Rosemary stod tilbage.. Vi gik den fortalte vej ind i våbenhuset og jeg gjorde mig klar.. Jeg lænede mig ned til Rosemary, og viskede i hendes øre..

 " Kan du huske hvad vi har øvet skat?" Hun nikkede forsigtig, og så ret nærvøs ud.. Jeg var sikker på at hun godt vidste at det her var en stor dag, hvilket også fik mig til at kilde hende under hagen, så hun kom til at grine..

" Du skal bare gøre det som vi har øvet, så går det perfekt.. Jeg ved at du kan, for du er en stor pige.. Er du ik? Er du ikke en stor pige?" Det sidste sagde jeg med grin i stemmen, mens jeg killede hende igen, så hun også begyndte at grine.

Jeg tog hende i hånden og førte hende hen på midten af døren ind til kirken, og gav hende den lille kurv med rosenblade i den anden hånd.. Derefter gik jeg hen og tog min far under armen, og så var vi klar..

Efter et halvt minut, kunne jeg høre ovlet spille den velkendte melodi, og dørene gik op.. Jeg kunne se alle menneskerne i kirken rejse sig op, og kunne hen mod døren, hvor Rosemary begyndte at gå hen ad kirkegulvet og sprede rosenbladende, på den røde løber..

Da hun havde gået cirka en meter, begyndte mig og min far også at gå op ad kirkegulvet.. Jeg kiggede smilende rundt på alle gæsterne, som sad med store smil på læberne og sagde ihh og åhh..

Den der smilede mest, var dog manden, der stod ved alteret og ventede på mig.. Liam.. Som han stod der i hans jakkesæt, og smilede, virkede alt perfekt.. Alt var perfekt!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...