I Do ~ 1D

22 årige, Haley Brown, er kærester med 1/5 af boy-bandet One Direction, nemlig Liam Payne. Paret har været sammen i cirka 3 år, og er nu flyttet sammen i et hus lige udenfor Londons storby.
Men med alt det privatliv og et hus for sig selv, er Haley nu 9 måneder henne i graviditeten. Men kan den nyskabte familie klare presset? For med et lille barn i armene er det jo ikke så nemt at være kendt.

44Likes
108Kommentarer
4640Visninger
AA

9. Couch potato!!

 

Liams synsvinkel

 

Jeg sad lidt i bilen og kiggede ind mod døren, var jeg nu også helt sikker på at jeg ville gøre det her? På den anden side havde jeg lovet Haley at jeg ville komme.

Men der var noget i min hjerne der sagde at det ikke var nogen god ide, samtidig med at mit hjerte bankede non stop, for at fortælle mig at man altid skal holde hvad man lover og sådan noget pladder.

Det var ligesom to byrder på mine skuldre, den ene var god og den anden var ond, rød og hvid. Jeg vidste ikke hvilken der havde ret, eller hvilken jeg skulle lytte til.

Hvilken!

Min krop var helt fuldkommen fucked up, og ingenting kunne jeg gøre!

Hvis jeg ville havde jeg mugligheden for bare at køre og 'glemme' vores aftale, jeg havde mugligheden nu. Lige nu!

Men jeg tog den ikke.. I stedet spændte jeg min sele op og steg ud af bilen. Hvad var det nu man sagde??.. Nå ja, 'lyt til dit hjerte, det vil føre dig'

Var det ikke sådan? Nå men det tror jeg da.. Jeg ved ikke med jer.

Jeg fortsatte hen ad den lille sti der førte op til huset, helt hen for enden af den.

Så er det nu Liam, sagde jeg til mig selv, det var helt og aldeles nu!, der var ingen udvej, den chance havde jeg spildt! Den chance spildte jeg for længst!

Jeg tog et skridt op af trappetrinnet, et skridt mere. Der var kun et trappetrin tilbage, kun en muglighed, kun et halvt minut før bandeord og fornærmelser, ville blive smidt direkte op i mit åbne ansigt!

Men jeg var klar, klar på at gøre det der skulle til. Lytte til det der skulle til. Sige alt hvad der skulle til! Alt hvad der skulle til, for at min elskede Haley, ville tilgive mig.

Jeg ville gøre alt! Det var også derfor at jeg tog skridtet op ad det sidste trappetrin.

Trinnet til tilgivelse.. Måtte man da håbe!

Hurtigt langede jeg ud efter dørklokken, og trykkede arrigt på den.. Jeg gjorde det fordi jeg vidste, at hvis jeg stod i bare et sekund, så ville jeg fortryde..

Fortryde at jeg nogensinde var gået op ad det sidste trappetrin!

 

Haleys synsvinkel

 

Jeg gik nærmest i chok da jeg så vores bil komme kørende ude på vejen.. Jeg stod i vinduet og stirrede på ham i et stykke tid, jeg var sikker på at han lige nu havde en indre diskuskion med sig selv lige i det øjeblik..

Det samme havde jeg, en indre cat fight, jeg var sikker på at Liam fortrød at han havde sagt ja, så nu var jeg også lidt i tvivl, om jeg overhovedet skulle have inviteret ham herhen.

Før havde jeg været så sikkert på at det var det absulut rigtige, men som han sad der og ikke turde ´komme ind, blev jeg pludselig rigtig meget i tvivl..

Rigtig meget!

Jeg kiggede væk fra vinduet, da jeg gjorde det op med mig selv om, at hvis jeg kiggede mere ud på den tvivlende Liam, ville jeg bare fortryde helt at jeg inviterede ham.

En sten lettede sig fra mit hjerte, da jeg endelig hørte den velkendte lyd af ringeklokken der- sjovt nok- ringede.

Han kom herind, jeg vidste ikke var jeg skule sige, vi havde ikke talt sammen i en hel dag, og jeg savnede han stemme helt forfærdeligt meget! Jeg savnede ham!

Af ren panik, farede jeg ind i stuen, og smed mig- trods min 10 tons mave- ind bag sofaen så jeg var helt sikker på at ingen ville kunne se mig, samtidig med at jeg råbte til min mor at hun skulle åbne døren..

Jeg hørte Liam sige hej til min mor, så gik der lidt tid, før jeg kunne høre fodtrin der i den grad førte her ind i stuen.

Ohh fuck! Så gælder det bare om at være helt stille Haley! Problemet var bare at jeg altid havde været dårlig til at holde kæft, og altid har haft virkelig dårlig humor..

Så selvfølgelig skulle Haley her, begynde at fnise som en sindssyg narkoman..

Ikke at jeg havde noget imod sindssyge narkomaner, men min mor har bare altid lært mig, at jeg skal holde mig langt væk fra dem. Og det her jeg også altid gjort..

Altså næsten, for der er jo lige Harry, som jeg så har hængt lidt ud med, så i vert fald, næsten holdt mig helt væk fra sindssyge narkomaner.

Fodtrinende kom nærmere og nærmere, og til sidst stoppede de. Igen kunne jeg ikke lade vær med at fnise. Hvilket også medførte at et hovedet kiggede ind under sofaen.

Et hoved som jeg havde savnet helt vildt, trods vi kun havde været fraskildt i en dag. Et hoved med det sødeste brune hår og de mest smukke øjne. Et hoved der kun kunne tilhøre en person..

Liam

"Haley hvad laver du dog dernede?"

 

______________________________________________________

 

I må virkelig virkelig virkelig undskylde for et dårligt, kort og fyldt med fejl, kapitel, men jeg har lovet en loyal fan, at jeg ville skrive noget oftere, og jeg skal nok lave nogen bedre kapitler, men lige nu kalder skolen.

Igen undskylder jeg for et lorte kapitel, men jeg håber i overlever! For jeg bliver rigtig trist hvis i dør pga. mig!

Tihiiiiiiiii!!!!

Nå men i jer der ikke har liket, vil i ikke please gøre det?? Det ville betyde så mega meget for mig!!

Og jeg der har liket men ikke har sat på favorit listen.. Vil i ikke også please gøre det!!!

ha en rigtig god dag.. Knuz fra mig Xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...