I think i love you..

Isabella har et hårdt liv, og har aldrig rigtig følt sig tryg siden hendes far døde.. Hun blev voldtaget for to uger siden og er desværre blevet gravid, men da hun ikke tør fortælle hendes forældre det, stikker hun af. Pludselig støder hun ind i en, og ja.. Læs med hvis du vil vide hvad der sker.

4Likes
1Kommentarer
410Visninger

2. ¤

Isabella's synsvinkel

Det hele havde været en lorte dag da jeg ikke havde flere smøger, jeg missede toget til byen, og min ven valgte at give mig en trussel hvis jeg ikke snart gav ham de penge jeg skyldte ham. Nu var jeg endelig kommet hjem, ikke fra skolen men fra min "ven".. Med det mener jeg at han udnytter mig. Altså han får et knald, og jeg får de stoffer jeg skal bruge.. Det synes jeg også var en fair deal. Klokken er omkring otte om aftenen, ville jeg tro. Chokket ser jeg ned på den hvide graviditetstest, som viser jeg er gravid. Det kan ikke passe, det må ikke passe, jeg kan ikke allerede tage mig af et barn.. Og da slet ikke når jeg ved at barnets far voldtog mig. Jeg vidste det ikke var min "ven" da vi altid bruger beskyttelse, og ham manden som.. Ja, you know, brugte ikke noget beskyttelse. Jeg kan ikke holde det tilbage længere, pludselig triller tårerene ned ad mine kinder, og stopper ikke. Jeg vil gerne fortælle det her til mine forældre men jeg kan ikke, men det er fordi lige siden jeg begyndte at opføre mig dumt omkring mange ting, havde jeg taget afstand fra dem. Hurtigt river jeg en taske frem, smider noget tøj, penge, telefon og et enkelt billede af min familie i. Jeg lader en hånd tørre de værste tårer væk, og kravler så ud af vinduet. Forvirret ser jeg rundt ude på gaden og aner faktisk slet ikke hvor jeg skal løbe hen, men pludselig hører jeg en underlig lyd og skynder mig så derefter af sted med det samme. Det er første gang i lang tid at jeg har været udenfor uden at være høj på noget, da jeg har røget, drukket og taget en masse stoffer på det seneste. Jeg begynder stille at bide mig en anelse i læben, da det er blevet en utrolig dum vane for mig når jeg er bange..

 

Mine ben løber og løber, helt uden at vide hvor de skal hen. Jeg vil gerne væk fra byen, væk fra alt, men jeg har ikke pengene til det. Måske jeg bare skulle købe en busbillet og tage til den nærmeste by, der kunne jeg måske finde nogle af mine andre "venner".. Et suk flyder ud igennem mine læber da jeg pludselig mærker nogen dråber på mig, regndråber. Fedt! Det var bare ikke det jeg orkede lige nu, men igen.. Hvad havde jeg regnet med, det var jo slet ikke min dag i dag. Skræmt ser jeg mig hele tiden tilbage da jeg er bange for der følger nogen efter mig, da jeg faktisk føler at folk kigger på mig. Pludselig kommer jeg til at tænke på min make-up som sikkert var løbet, jeg måtte ligne en vaskebjørn eller noget. Forpustet løber jeg videre, men pludselig giver det bagslag og jeg falder mod jorden.

~10 minutter senere~

Udmattet åbner jeg mine øjne op, og får så straks øje på en dreng. Han virkede bekendt, ikke bekendt som en ven eller noget, men som en fyr jeg havde set et sted før. Med ét går jeg i panik og gør alt for at komme op at stå, men da jeg slog hovedet da jeg faldet bliver jeg hurtig ret svimmel, og ender med at falde ned i hans arme igen. Det er underligt for på en eller anden uhyggelig måde føler jeg mig tryg i hans arme, som om jeg ved han beskytter mig mod alt det onde. Forvirret ser jeg op på ham, og skal lige til at spørge om noget, men forsigtigt sætter han så en finger mod mine læber og tysser på mig. "Jeg er Louis, du skal ikke være bange" Jeg nikker bare til ham som et tegn på at jeg forstår hvad han siger, og egentlig er jeg lidt ligeglad med om jeg bliver dræbt for mit liv er noget lort, kort ud sagt. Han løfter mig op i brudeform og går så hen til hans bil med mig, helt ubevidst putter jeg mig ind mod ham. Han ligger mig så forsigtigt ind på bagsædet, mens jeg langsomt lukker mine øjne. Jeg lægger ikke rigtig mærke til mere, men jeg hører bilen starter, og mærker så at vi kører.

______________________________________________________________________________________________________

Undskyld at det her kap ikke blev så langt, men lover de andre gør. Håber i kan lide den.^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...