Pigen, der ville hjem.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2013
  • Status: Igang
Et eventyr om en pige, som bliver taget fra sit hjem og forsøger at vende tilbage.

1Likes
2Kommentarer
135Visninger
AA

1. Pigen, der ville hjem.

Der var engang en lille pige, der boede i den store skov vest for troldehøj. Pigens mor og far var døde, og hun boede sammen med sin gudmoder, en gammel kvinde, som kunne trylle. 
En dag, da pigen gik ude i skoven og samlede bær, kom en ridder forbi på sin sorte hest. Han undrede sig over en lille pige alene i den store skov, og valgte derfor at tage hende med sig. Han troede, han reddede den lille pige, og red derfor videre ud af skoven, på trods af pigens utallige indsigelser og skrig. 

En dags ridt derfra lå landets flotte slot. Ridderen, som var i tjeneste hos kongen, bragte denne pigen, og spurgte hvad han skulle gøre med hende. Også kongen ignorerede pigens indsigelser, da der jo ikke var nogen, der frivilligt ville bo i den store skov. Eller det mente kongen i hvert fald. Han tog pigen ind i husholdningen, og gjorde hende til sin personlige tjenestepige. Pigen, som ikke ville finde sig i at skulle opvarte andre, gjorde alle opgaver, som kongen gav hende, så forkert som overhovedet muligt. Hun håbede på, at kongen ville smide hende på porten, så hun kunne komme hjem til sin gudmoder i den store skov igen. Men ligemeget hjalp det. Kongen gav hende aldrig de vigtige opgaver, og han grinte bare, når hun gjorde noget forkert. 

Pigen besluttede sig derfor for at flygte. Men nej, hver gang hun nåede ud af porten, sendte kongen vagter eller riddere efter hende, så hun nåede aldrig særlig langt. 

Så måtte pigen tage andre midler i brug. Pigen huskede en formel med urter, der får folk til at kvække i en time. Gudmoderen havde engang lavet den til pigen, og havde hylet af grin hele tiden, mens pigen kvækkede. Da kvækken endelig var overstået, havde pigen fået gudmoderen til at vise sig, hvordan man lavede denne eliksir. Sidste sommer havde pigen så taget hævn, og var kommet til at tisse i bukserne af grin, da gudmoderen kvækkede på livet løs. 

Da pigen havde lavet eliksiren på slottet, hældte hun den i aftenens gryderet, og inden middagen var færdig kvækkede hele slottet. Desværre var en time ikke nok flugttid for pigen. Vagterne var på hest, og indhentede hurtigt den lille pige, og hentede hende hjem til slottet igen. Så pigen måtte igang med at udtænke en bedre flugtplan. 

På slottet var der også en troldmand. Pigen sneg sig ind på troldmandens værelse, en dag han var ude og finde urter. Her fandt hun et helt skab med eliksirer til alverdens brug. 
Allerbagerst i skabet stod en grøn flaske. En søvneliksir. Det var lige det, hun havde brug for, og om aftenen tømte hun flasken i suppen. Da alle på slottet var faldet i søvn, tog pigen, der havde lært af tidligere fejltagelser, en hest fra stalden og red mod den store skov. 

Da pigen, efter en dag på hest, var tilbage i hytten i den store skov, så hun til sin store overraskelse, at gudmoderen ikke havde været bekymret, over hun var væk. Pigen spurgte gudmoderen, hvordan dette kunne være, og gudmoderen svarede blot, at hun havde troet, at pigen havde kedet sig og havde fundet et sjovere sted at være. Det kunne pigen dog slet ikke forstå, for hun havde aldrig kedet sig i den store skov før. 

Dagene gik i den store skov, og pigen måtte nu indrømme, at hun savnede alt det sjove og alle menneskene på slottet. Ude i den store skov var der jo kun pigen og gudmoderen. Da hun fortalte gudmoderen det en aften, grinte gudmoderen højt og slog sig på knæet: "Jeg sagde jo, du ville komme til at kede dig her i skoven", sagde gudmoderen med et smil i øjet. De aftalte, at pigen skulle ride tilbage til slottet den følgende morgen og bede om tilgivelse. Pigen ville gerne have gudmoderen med, men den gamle dame elskede at bo i skoven, og ville bo der til sine dages ende. 

Pigen red ved daggry, og da hun endelig var tilbage ved slottet, var der så ualmindeligt stille. Pigen så de sovende vagter, og regnede ud, at hun nok havde proppet for meget eliksir i suppen. Hun gik derfor direkte til troldmandens værelse, og ledte mellem glasflaskerne efter en modgift. Der var ingen. Pigen satte sig på troldmandens seng og begyndte at græde. Hun græd og græd, og først da hun ikke kunne presse flere tårer ud, så hun bogen på bordet. Det var en bog med trylleformularer og opskrifter på diverse trylledrikke. Efter lidt søgen frem og tilbage fandt hun opskriften på soveeliksiren. Nedenunder stod modgiftens opskrift heldigvis. Hun var nødt til at gå uden for slottet og plukke en masse urter, men efter et par timer stod hun med krukke fuld at modgift. Der var ingen tid at spilde. Hun gjorde, som der stod skrevet i bogen, og dryppede et par dråber af blandingen på alle de sovendes pander. 

Pigen måtte selvfølgelig fortælle kongen og alle andre, hvad hun havde gjort og hvorfor, og så bad hun om tilgivelse. 
Kongen, som var en meget venligtsindet og glad mand, tilgav hende straks, og arrangerede en fest, for at fejre deres opvågning, og at pigen var kommet tilbage. 

Pigen blev rigtig glad for at bo på slottet, og da hun blev 18 år, giftede hun sig med kongens søn, men det er en anden historie. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...