They don't know about us - JB & 1D

June er 18 år og bor i London. Hun er en positiv og åben pige udover når det handler om hendes forældre, da hun havde mistet sin mor da hun var 16 år, hendes mor begik selvmord. Hun mistede hendes far for blot et år siden i en bilulykke, da han var psykisk syg og kørte galt. Efter ulykken besluttede June og hendes storebror Mason at flytte ind i en lejelighed midt i London. Hun er lige blevent færdig med skole, og arbejder nu på McDonald's, hvor hun møder Justin Bieber, Harry styles og Niall horan. Hvad der ellers sker må du læse dig frem til.. i - They don't know about us - JB &1D


Læsningen er på ejet ansvar da der kan komme stødene scener og grov sprog..
(Vi skiftes til at skrive kapitler. Karoline skriver kapitel 1, 3, 5, alle de ulige og sådan, og Jeanna skriver de lige kapitler, 2, 4, 6 og sådan!)

9Likes
7Kommentarer
1441Visninger
AA

9. Kapitel 8

Jeanna min babe er alt for doven til at skrive et kapitel,

så det bliver jeg nød til! Haha

Ej .. Jeg valgte selv at skrive dette nye kapitel,da jeg

kedede mig rigtig meget :-)

Og Jeanna skaat?  - Jeg elsker diiig!!

__________________________________________________

 

Så her sad vi, vi som i One Direction, Justin Biiiebs og jeg. Vi sad altså hjemme hos dem, i deres stue, i deres lejlighed, i London. Jeg er god til at forklare, helt ned i detaljer, hvis jeg altså rigtig keder mig. Men altså her sad jeg, June Parks, i  samme sofa som Niall Horan og Louis Tomlinson.. Du burde være jaloux nu, fordi der er ikke mange, som sidder ved de seje drenge.. Men det jo klart jeg gør, fordi jeg er jo også meeega sej.. Og her skal i så give mig ret, for ellers spørger vi bare drengene!

 

Godt i gav mig ret, siger vi lige, hæhæ. 

 

Men altså vi sad inde i stuen og spillede Ludo, fordi vi er mega seje! Ej du troede ikke på det, gjorde du? Selvfølgelig sad vi og så film, som vi gør så tit, fordi vi stadig er mega seje. Denne gang så vi... Hvad så vi egentligt? Det kan jeg ikke huske. Okay der indrømmer jeg, at jeg ikke er sej..

 

''Såå, June, hvor længe bliver du?'' spurgte Zayn og brød tavsheden. Øøøøh.. Hvor langtid bliver jeg? Jeg skal også hjem til Mason. Jeg savner Mason *snøft* 

''Øh.. Det ved jeg ikke, ikke særlig længe, tror jeg'' svarede jeg og smilede sødt. 

''Vil du ikke sove her?'' spurgte Niall. Søde Niall med det dejlige smil.

''Du må godt, vi har også ringet til Mason'' tilføjede Louis. Hvad? Havde de ringet til Mason? Jeg skal have en snak med ham, når jeg kommer hjem, jeg ved bare ikke om hvad, men det skal jeg altså.

''Øh.. Okay så'' svarede jeg og smilede sødt, fordi jeg jo er rigtig sød.

''Jubii'' jublede Harry.. Vi alle rettede blikket mod ham, og kiggede undrende på ham. Han kløede sig akavet i nakken og gloede på fjernsynet igen.. HAHA Harry fucking Styles blev lige pinligberørt, tror jeg det hedder, men fuck det, han er jo også bare en bjats!

Pludselig kiggede han over på mig, med et smil på læberne. ''Du sidder og kalder mig bitch i dine tanker igen, right?'' spurgte han mig om. Jeg kiggede ned i jorden og rødmede svagt. Han er så meget tankelæser, troldmand.. Vi brude hoppe på ham og brænde ham på et bål, ligesom Sankthans.. Hvorfor brænder man egentlig stof af til Sankthans? Underliiiigt!

Jeg kiggede op på Harry igen, han sad stadig og kiggede på mig, men så nikkede jeg, som svar på hans spørgsmål.

''Bitch?'' spurgte Liam og Justin om i munden på hinanden, hvilket fik mig til at fnise, fnis fnis fnis. 

''Hun kaldte mig en bitch tidligere i dag'' svarede Harry med et lille smil. Alle rettede deres blik mod mig.. Pinliiiigt..
Var det så nu jeg skulle gå i forsvars position? Det er jeg dårlig til, så det lod jeg være med. Jeg rødmede svagt. Der var en akavet stilhed, drengene havde heldigvis rettet deres blik mod fjernsynet igen, undtaget Harry, han sad stadig og så på mig. Helt ærligt var det lidt ubehageligt. Mens jeg sad og så den der film sammen med drengene, blev jeg lidt træt, lidt meget faktisk. Jeg lukkede stille mine øjne i, men ikke særlig længe, for en eller anden valgte at kilde mig, jeg nævner virklig ingen navne..

Niall James Horan..

Jeg slog ud med armene i chok, da jeg ikke havde regnet med at han ville kilde mig.. Men så ramte jeg noget, noget blødt men samtidig lidt hårdt..

''Av'' pev en stemme ved siden af mig, ahaha piv piv. 

Guud jeg havde da ramt Louis, hovsa.

''Ej undskyld Louis'' var jeg hurtig til at sige. Han holdt sig for næsten, men det jo klart, jeg slog jo drengen, omg. 

''Det gør ikke noget'' mumlede han med en lav stemme, så man knap nok kunne høre det. Jeg smilede svagt og kiggede over på Harry, han sad og prøvede at holde sit grin inde, det samme gjorde Zayn, Justin og Niall, men Liam, han sad og så helt seriøs ud.

''Er du helt okay?'' spurgte Liam Louis om. ''Jeg har det fint'' svarede han og rejste sig fra sofaen. Han gik ud på badeværelset.

Jeg kiggede bekymret efter ham. Jeg har aldrig rigtig været god til de her situationer, altså jo det er jeg, men ikke når det er mig der skader folk, hvilket jeg ikke gør særlig tit.

Den pinlige tavshed kom igen, så jeg valgte at bryde den. Jeg rejste mig op ''Jeg går i seng nu'' sagde jeg og smilede.

''Vil du ikke se filmen færdig?'' spurgte Niall mig om. ''Nej det er okay'' svarede jeg og begyndte at gå ind på gæsteværelset.

''Hey June'' sagde Liam efter mig. Jeg vendte mig om og så spørgende på ham.

''Du skal ikke bekymre dig om Louis, han klarer sig'' sagde han og smilede sødt til mig. Jeg smilede tilbage. ''Okay, godnat drenge'' sagde jeg og smilede en smule større. ''Godnat'' sagde de i kor, og så på fjernsynet, hvor filmen stadig kørte. Jeg gik forbi en masse døre, som tilhørte drengenes værelser. Da jeg gik forbi Louis' værelse hørte jeg ham snakke, men med hvem dog? Jeg bankede stille på døren. ''Kom ind'' sagde Louis. Jeg åbnede stille døren og kiggede ind. Hans værelse var op ryddet, hvilket man ikke havde forventet af drenge. Der var endda gjort rent og det hele. ''Hva' så?'' spurgte han mig om og smilede sødt. ''Je...'' mere nåede jeg ikke at sige før Louis holdt en hånd op, som tegn på at jeg skulle tie stille. Jeg kiggede undrende på ham. ''2 sekunder'' mimede han og smilede. ''Nå men jeg må smutte nu søde, vi ses i næste uge'' sagde han ind i telefonen, som han altså snakkede i. Søde? Han snakkede sikkert med Eleanor, men det ville jeg ikke blande mig i. ''Elsker dig'' sagde han lidt efter. Et stort smil kom frem på hans læber.

Awww.

Jeg havde set nogle billeder af ham og Eleanor i nogle blade. De så altid lykkelige ud, når de gik der hånd i hånd på billeder.

Awww siger jeg bare.

''Hva' så?'' spurgte han igen og satte sig på sengen, da han stod op før.

''Øhm.. Jeg vil bare si...'' igen afbrød han mig.

''Du skal ikke tænke på det June, min næse har det bedre'' sagde han og grinte lidt. Det fik mig også til at grine. Hvor var han da egentlig sød, altså ikke sådan sød, sød som i 'jeg kan lide dig sød', men som i 'du er en sød ven sød'. Hvis det altså gav mening, for det forvirrede selv mig en del.

Jeg rømmede mig ''nå okay, men godnat så'' sagde jeg og vendte mig om, og skulle til at gå ud af døren. Nemlig jeg skrev det ikke, men jeg var gået ind.

''June?'' sagde Louis. ''Mhm'' svarede jeg og vendte mig om igen, så jeg kunne kigge på ham. ''Skal du ikke se film med de andre?'' 

''Naah, det går, de tror også jeg er gået i seng'' svarede jeg og vendte mig om igen, igen. Denne gang gik jeg ud af døren og ind på gæsteværelset. Jeg smed mig i sengen og lukkede øjnene. 

 

***

 

Kender du det. hvor man bare vågner med en slem hovedpine. Gør du? Det gør jeg også, for det havde jeg lige da jeg vågnede. Wow hvor var det egentligt slemt. Aldrig prøvet noget værre. Jeg satte mig forsigtigt op i sengen, jeg havde stadig mit tøj på fra igår. Jeg gik stille ud af værelset, uden overhovedet at se mig i spejlet inden. Jeg havde sikkert morgenhår, but I don't care. Jeg er ikke den der slags pige - ''omg gå ud, jeg ligner lort,'' nej jeg er den der slags pige som tænker ''I don't care'' men altså.. Jeg var på vej ud i køkkenet, fordi der kom lyde derfra, hvilket vil sige, at drengene sikkert allerede var oppe, eller nogle af dem var sikkert. Døren til køkkenet stod på klem og jeg skulle lige til at gå ind, da jeg hørte en sige, Harry sige, ''jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg var tæt på at kysse hende igår. Det jo totalt akavet at være i rum med hende''

''Mhm, jeg forstår dig'' lød det fra en træt Niall.

''Så snak dog med hende'' sagde Liam.

''Hvad skal jeg sige?'' spurgte Harry.

''Hvorfor spørger du os?'' spurgte Zayn om. ''Det jo dig der er 'The ladies man' '' tilføjede han. 

Pludselig fyldte et sødt irsk grin mine ører. Men helt ærligt, de snakker om mig? Mig, en eller anden random pige, som de så på McDonald's. Tænk at de overhovedet gider mig. De burde være sammen med andre kendte i stedet for mig.

Det var faktisk forkert af mig, at stå der og lytte, så jeg gik et par skridt tilbage, og trampede lidt i gulvet, mens jeg gik frem igen, så de kunne regne ud at der jeg kom. Jeg trampede ikke hård, men heller ikke for stille. Prøv at gå mens du tramper en smule, så ved du hvordan. 

Jeg skubbede døren til køkkenet op og gik ind. Alle drengene rettede sit blik mod mig, undtaget Justin og Louis, da de ikke var i køkkenet, gad vide hvor de var? De sov sikkert.

''Godmorgen sunshine'' lød det fra Niall, som lige pludselig havde fået mere energi. ''Morgen'' mumlede jeg, og ledte efter et glas. ''Glas?'' spurgte Harry mig om. Jeg nikkede og kiggede på ham. Han smilede charmerende og pegede på et skab bag mig. ''Tak'' mumlede jeg og åbnede skabet. Jeg tog et glas ud og hældte vand i. Hurtigt drak jeg vandet. ''Du ser ikke helt frisk ud'' sagde Liam og rejste sig, da han sad på en af stolene ved bordet, hvor Niall og Zayn også sad. Harry stod lænet op ad køkkenbordet ved siden af vasken. Jeg smilede svagt da Liam kom hen til mig. Han lagde en hånd på min pande. Det fik på en eller anden måde hovedpinen til at blive værre.

''Du er varm'' sagde han. Harry kiggede hurtigt hen på os, og derefter lagde han også en hånd på min pande.

''Han har ret. Du er jo helt varm'' erklærede han sig enig med Liam. ''Kom'' sagde Harry og løftede mig op i brudeform - Er det ikke godt nok det, det hedder? Brudeform. Det tror jeg. Altså der hvor man lægger ind mod personen som løfter en, også holder personen under benene og ryggen. Det lyder faktisk meget rigtigt. 

 

Han lagde mig i sengen på gæsteværelset. ''Hvil dig lidt, jeg kommer lige om lidt med nogle panodil'' sagde han og forlod værelset.

Han kom igen 2 minutter senere med 2 panodil og et glas vand. Altså det andet glas jeg havde, satte jeg så bordet inden han løftede mig. Jeg glemte helt at fortælle det. Glemsomme mig. hehe.

Jeg slugte pillerne, mens Harry sad på sengekanten og betragtede mig. ''Hør June. Du må virkelig undskylde, for det igår'' sagde han.

''Det er okay'' svarede jeg ham og smilede sødt. Harry gengældte mit smil. Han gav mig et kys på kinden og forlod værelset. Jeg lagde mig til at sove, i håb om at pillerne snart ville virke.

                                                               _____________________________________________

                                                               Jeg vil lige takker Karoline for det her

                           fantastiske kapitel! Elsker også dig <3


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...