They don't know about us - JB & 1D

June er 18 år og bor i London. Hun er en positiv og åben pige udover når det handler om hendes forældre, da hun havde mistet sin mor da hun var 16 år, hendes mor begik selvmord. Hun mistede hendes far for blot et år siden i en bilulykke, da han var psykisk syg og kørte galt. Efter ulykken besluttede June og hendes storebror Mason at flytte ind i en lejelighed midt i London. Hun er lige blevent færdig med skole, og arbejder nu på McDonald's, hvor hun møder Justin Bieber, Harry styles og Niall horan. Hvad der ellers sker må du læse dig frem til.. i - They don't know about us - JB &1D


Læsningen er på ejet ansvar da der kan komme stødene scener og grov sprog..
(Vi skiftes til at skrive kapitler. Karoline skriver kapitel 1, 3, 5, alle de ulige og sådan, og Jeanna skriver de lige kapitler, 2, 4, 6 og sådan!)

9Likes
7Kommentarer
1481Visninger
AA

7. Kapitel 7

Jeg vågnede op i.. MIN SENG? Wtf. Faldt jeg ikke i søvn i stuen igår? Det må være drengene, som har løftet mig i seng, men det genere mig ikke, så længe de ikke hav... Nej nej nej... Jeg havde nattøj på! Det tog jeg altså ikke på igår. De må havde skiftet tøj på mig. Det vil sige.. Gisp.. De har set mig i undertøj!

Jeg rejste mig irriteret for sengen, og gik ud i køkkenet, for at få noget mad. Faktisk var jeg virkelig sulten. Det var jeg normalt hver morgen. ''MASON!'' råbte jeg. Faktisk var jeg ikke sikker på om han var kommet hjem, han tog vidst hjem til Stephanie i nat. Hehe frækt! Ej. Nu jeg tænker over det, havde jeg ikke ''godkendt'' Stephanie endnu. 

''Godmorgen'' lød en hæs stemme, som helt klart ikke tilhørte Mason. Jeg vendte mig om. 

Der stod han...

Harry.

''Harry?'' spurgte jeg forvirret. Tog han ikke hjem igår? Var drengene der også så? Cool. 

Han lænede sig op ad dørkarmen. ''Tog du ikke hjem igår?''

''Drengene gjorde'' svarede han med en hæs morgenstemme, som lød ret sexet i mine øre. Stop dig selv June. Du må ikke blive forelsket, og endda ikke i en verdenskendt! 

''Hvorfor gjorde du ikke?'' spurgte jeg undrende. ''Jeg syntes ikke, at du skulle være alene hjemme'' svarede han og smilede stort, så han blottede sine perfekte hvide tænder. Damn, sexy bjaaats.

Bjats = Bitch you know. Nej hvad. Kaldte jeg ham en bitch?? For fuck sake man. Ja jeg bander, I know, men sådan er jeg bare, når jeg tænker altså. Jeg snakker ikke grimt til andre, også selv om de snakker pisse grimt til mig. Jeg bliver ikke særlig tit sur. Så jeg ved faktisk ikke hvad der skete igår, da jeg bare forlod værelset. Omg. Jeg er på den tid af måneden, okay?

''Hvad tænker du på?'' spurgte Harry pludselig, for at bryde den pinlige tavshed som var der. 

''At jeg kalder dig en bitch i mine tanker'' røg det ud af mig. Jeg tog hurtigt hånden op til munden. June forhelved! Det sagde du bare ikke lige det der.

Harry grinte hæst. ''Bitch lige frem?'' spurgte han og spillede sårret, selv om det ikke gik godt, fordi han brød ud i et lille grin. Et hæst grin. Virkelig sexet. Seriøst June! Nu stopper du fandme dig selv.

Han gik et skridt tættere på mig. Fuck fuck fuck.. Ikke så tæt på. Jeg graver mig ned.

Nu tænker i sikkert.. Hvorfor gør hun det?

Hør her.. Jeg skal ikke forelske mig i en verdenskendt. Faktisk burde jeg ikke forelske mig. Min sidste kæreste var sammen med mig p.ga. mine fucking penge, men han fik intet! Hahaha. Der var jeg virkelig in love. Men han knaldede med forskellige piger bag min ryg. Det tog mig flere måneder at komme over ham. Heldigvis var Mason der for mig.

Mens jeg stod i mine egne tanker, havde jeg ikke lagt mærke til, at Harry stod lige foran mig.. Han er ninja. Han kom jo lydløst hen til mig. Han burde være voldtægts mand. 

Hvaaaad? 

Okay June.. Det der.. Væk med de tanker. Hvad fuck sker der for dig i dag? 

Tankelussing. 

Altså du ved.. Tankelussing.. Jeg giver mig selv en lussing i mine tanker.. Det siger sig selv.. Tankelussing.. Okay jeg tror i forstår.

Jeg vil faktisk gerne have en lyserød elefant. Det kunne være pænt sejt.

Et  grin undslap Harrys læber. Jeg kiggede forvirret op på ham. Han var højere end mig.. Selvfølgelig. 

''Hvad?'' spurgte jeg forvirret. 

''En lyserød elefant siger du'' svarede han bare.

Okay. Jeg havde tænkt højt. Jeg smilede stort og nikkede.

Jeg elsker forresten lyserød. Min yndlings farve var helt klart lyserød.

Der gik forresten en pige rundt med lyserødt hår rundt her den anden dag. Nu vil jeg sjovt nok også have lyserødt hår. Jeg har faktisk snakket med Mason om det, han syntes det er en skam. 

Guud jeg skal på arbejde i dag. Jeg kiggede på klokken. Tro mig.. Jeg var lige ved at dø, da jeg så at klokken var halv ti. Wow jeg var tidligt oppe. Typisk mig. Fem en halv time til jeg skal på arbejde. Jeg tror ikke jeg overlever. Altså at være på arbejde. 

Pludselig stod Harry helt tæt på mig. Når jeg siger helt tæt på, så mener jeg fandme helt tæt på. Han tog mine hænder, hvilket fik mig til at kigge ham i øjnene, hans flotte grønne øjne. Irriterende tiltrækkende øjne. Ej helt ærligt. Harry ser godt ud. Det vil mange Directioners give mig ret i, right?

Hans hoved kom lige så stille tættere på mit. Jeg ville have skubbet ham væk, hvis min krop ikke gik i chok, som den gjorde. Jeg kunne mærke hans ånde mod min.

Vi havde kun kendt i hinanden i godt en uge, og han er allerede tæt på at kysse mig. Jeg kom hurtigt til mig selv, da han læber lige snittede mine. Jeg rev mine hænder til mig, lagde dem på hans bryst og skubbede ham væk.

''Harry'' mumlede jeg lavt og kiggede ned i jorden. Det her går for stærkt. Jeg kan ikke blive forelsket i ham. Jeg vil ikke. Ikke i en verdenskendt. Vi ved alle godt hvad det fører til. Dødstrusler.. Hate.. Du ved..

Jeg kiggede langsomt op på ham. Han så såret ud. ''Harry.. Det går for hurtigt'' mumlede jeg og kiggede ned i jorden igen. Han lagde to fingre undre min hage, og løftede mig hoved op. Jeg var tvunget til at kigge på ham nu. Hans øjne var såret, men samtidig forstående. Han trak mig ind i et kram og hviskede ''jeg forstår.'' Lidt efter træk han sig ud af krammet, kyssede mig på kinden og gik ud i gangen. ''Jeg smutter nu'' sagde han og smilede. ''Hvad  skal du?'' spurgte jeg undrende, men mere nysgerrigt. 

''Bare et interview med drengene'' svarede han. Hans smil blev endnu større da han nævnte drengene. Bromance aww sødt. Jeg nikkede og betragtede ham, da han tog sine sorte converse på. Efter at have taget sine sko på, stod han oprejst og så smilende på mig. Han trak mig ind i et varmt kram, og gav mig et hurtigt kys på kinden.

''Vi ses snart ik?'' spurgte han og smilede sødt. Jeg nikkede ivrigt. Selvfølgelig skulle jeg se de drenge igen. ''Jeg skriver til dig'' var det sidste han sagde, inden han forlod lejligheden og lukkede døren efter sig. Der stod jeg så, med det størst smil på læben.

 

***

 

''Velkommen til McDonald's hvad skulle det være?'' spurgte jeg et kærestepar om, som ca. var på min alder. Som altid havde jeg et smil plantet i ansigtet, hvilket giver gode og tilfredse kunder. ''Vi tager to McFlurry'er med daim'' sagde drengen og smilede venligt. Ligeså venligt som jeg smilede til ham.

Smilende kunder = Smilende June. 

Jeg trykkede deres bestilling ind på skærmen. Drengen gav mig pengene og jeg gik igang med at lave isene. Da jeg havde lavet to is, gav jeg dem til kæresteparret, og sammen forlod de restauranten.

Jeg kiggede på det store ur, som hang inde i køkkenet. Den var lidt over fem. Så jeg havde været på arbejde i godt to timer. Uheldigvis havde jeg stadig fem timer endnu, da jeg først havde fri kl 22. Rigtig sent.

 

Timerne fløj afsted.. Nej faktisk ikke.. Jeg havde kun 2 timer tilbage på arbejde. Der var ikke specielt meget at lave, da de fleste nok spiste hjemme, eller klokken var jo også 20. Hvem er dog ude på McDonald's så sent? 
Pludselig kom der nogle kunder ind ad døren. Gæt hvem det var....

...

...

...

...

Louis, Niall, Justin, Harry, Zayn og Liam. Alle de 6 dejlige drenge, som alle elsker ih og åh så højt. Inklusiv mig! haha.
De havde ikke fået øje på mig endnu, typisk.

''Heeej drenge!'' råbte jeg, så det kunne høres i hele butikken, men heldigvis var der ikke så mange. De kiggede hurtigt over på mig. Da de fik øje på mig, lyste de alle sammen op i et stort smil. Hurtigt kom de alle hen til mig, for at bestille, men først skulle jeg lige komme over på den anden side af disken. De trak mig alle ind i et stort kram.

De bestilte deres mad, og satte sig ned til et bord, hvor de alle lige kunne være. Ude bagved gik kokkene igang med at lave maden. Det tog ikke særlig langtid, da der jo ikke var særlig mange kunder den aften.

Maden stod klar på to bakker efter 5 minutter. Stille gik jeg ned til drengene med bakkerne. Deres samtale stoppede, da de rettede deres blik mod mig. Et par grønne øjne mødte mine. Hans øjne fik mig til at tænke på episoden i morges. Jeg kiggede hurtigt væk igen, og satte bakkerne på bordet. ''Velbekomme'' sagde jeg smilende, og drejede rundt på hælene for at gå igen. Jeg blev stoppet af en hånd, som holdt om mit håndled. Jeg vendte mig langsomt om, og kiggede ind i et par chokoladebrune øjne. ''Hva så?'' spurgte jeg forvirret. ''Bliver du ikke lidt?'' spurgte Justin, som holdt om mit håndled. ''Desværre drenge, jeg er jo på arbejde'' svarede jeg og smilede sødt til dem. De alle sukkede, hvilket fik mig til at smile. Helt ville jeg gerne blive hos drengene, men jeg var jo på arbejde. Lort... 

 

Drengene var der stadig efter halvanden time. ''Juneee?'' råbte Scott. Jeg vendte mig om, og kiggede på Scott som kom gående inde i køkkenet. Han kiggede på drengene, som sikkert sad og kiggede på mig. ''Jeg ser der er nogle som venter'' sagde han smilende. Jeg smilede tilbage. ''De gør de vel nok'' sagde jeg og kiggede mig over skulderne. Rigtig nok sad drengene og kiggede på mig. ''Bare smut, der er alligevel igen'' hviskede Scott og sendte mig et stort smil, som jeg rigtig hurtigt gengældte. ''Tak'' sagde jeg glad og gik ud i omklædningsrummet, for at få mit normale tøj på igen. 

Hurtigt var jeg henne ved drengene. ''Vil i med?'' spurgte jeg og smilede. De nikkede ivrigt og fulgte efter mig ud ad resturanten. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...