They don't know about us - JB & 1D

June er 18 år og bor i London. Hun er en positiv og åben pige udover når det handler om hendes forældre, da hun havde mistet sin mor da hun var 16 år, hendes mor begik selvmord. Hun mistede hendes far for blot et år siden i en bilulykke, da han var psykisk syg og kørte galt. Efter ulykken besluttede June og hendes storebror Mason at flytte ind i en lejelighed midt i London. Hun er lige blevent færdig med skole, og arbejder nu på McDonald's, hvor hun møder Justin Bieber, Harry styles og Niall horan. Hvad der ellers sker må du læse dig frem til.. i - They don't know about us - JB &1D


Læsningen er på ejet ansvar da der kan komme stødene scener og grov sprog..
(Vi skiftes til at skrive kapitler. Karoline skriver kapitel 1, 3, 5, alle de ulige og sådan, og Jeanna skriver de lige kapitler, 2, 4, 6 og sådan!)

9Likes
7Kommentarer
1443Visninger
AA

3. Kapitel 3

Jeg sad i stuen og ventede på at Harry ville komme og hente mig. Det var nu 1 uge siden han ringede første gang. I løbet af ugen som var gået, havde vi aftalt at mødes. Jeg skulle endda være der i tre dage. Jeg var ikke helt sikker på det i starten, men efter at have snakket med dem, næsten hver evig eneste dag i den seneste uge, var jeg okay overbevist om, at de ikke ville gøre mig noget.

Jeg kiggede på klokken, den var 10 i 3, det vil sige at han var her om 10 minutter ca. Han skrev ihvertfald, at han kom klokken 3, så det regner jeg da med, at han gør. 

Jeg gik på twitter på min mobil. Drengene var faktisk begyndt at følge mig. Forsjov gik jeg ind på Nialls twitter, han havde tweetet for 5 minutter siden ''see u soon, beautiful @JuneParks'' Jeg gik ind på de andres drenges twitter, de havde alle sammen tweetet.

Harry = ''See you soon, princess, I'm on my way!''

Zayn = ''Three days with a good friend, can't wait @JuneParks''

Liam = ''Must meet our new friend later @JuneParks''

Louis = ''Shall have a pretty girl into my house! Haha''

Justin = ''See you soon, sweetie''

Omg deres søde tweets gjorde mig helt glad. Det hoppede bogstavligtalt op ad sofaen, da det ringede på døren. Hurtigt var jeg ude i gangen. Jeg åbnede hurtigt døren, og der stod han, Harry Styles. Uden jeg sådan rigtigt kunne nå at reagere, havde han trukket mig ind i et varmt kram. ''Dejligt at se dig igen'' sagde han, da han trak sig væk igen. Jeg rødmede lidt. Han var virkelig sød! ''I lige måde'' svarede jeg lidt genert. Normalt var jeg ikke genert, men på det tidspunkt gjorde han mig genert, ikke fordi han var kendt eller noget, han gjorde mig bare genert, det er svært at forklare.

''Skal vi komme afsted?'' spurgte han og smilte. Jeg nikkede bare som svar.

''VI SES MASON'' råbte jeg ind i lejlighed. Harry så undrende på mig. ''Mason er min bror'' sagde jeg til ham. Han nikkede bare og smilte. Jeg tog min taske i hånden, gik med Harry ud ad døren. Jeg lukkede den stille i. Harry tog min hånd, og trak mig hen ad gangen, hen til elevatoren. ''Er du spændt?'' spurgte han da vi stod i elevatoren. ''Om jeg er'' svarede jeg og smilte stort. Se nu var jeg lige pludselig ikke genert mere.

 

 

Harry åbnede bildøren for mig, og jeg satte mig forsigtigt ind på forsædet. Harry smækkede døren i, og gik over på den anden side, for at sætte sig ind på førersædet. Han startede bilen og kørte ud ad parkeringspladsen. ''Der er faktisk ikke særlig langt hjem til os'' sagde han og smilte. ''Okay'' svarede jeg bare, med et smil dog. Helt kold er jeg da ikke. Jeg er kendt som hende den positive. Jeg sad i mine egne tanker, jeg vidste faktisk slet ikke hvilken vej vi kørte. Bilen stoppede på en parkeringsplads, hvis jeg ikke gættede helt forkert, troede jeg at vi var det. Harry åbnede endnu engang døren for mig. Der er en rigtigt gentleman gemt i ham.

''Kom, det er denne vej'' sagde han og tog min hånd. Hans hånd var virkelig blød, og hans krøller bølgede perfekt i vinden. Hvad snakker jeg om? Det er jo kun anden gang jeg møder ham. June du må ikke blive forelsket. Ikke nu ihvertfald.
Jeg lod ham trække mig afsted hen mod en opgang. Jeg vidste egentlig godt, at de boede i lejlighed, da jeg havde snakket med dem op til flere gange.

''Drengene har glædet sig til at se dig'' sagde han og smilte stort

''Ja så'' sagde jeg og smilte tilbage. Kan du se det? Jeg er positiv.

 

***

 

Vi stod foran en dør, nervøsiteten steg inden i mig. ''Jeg er en smule nervøs'' sagde jeg til Harry. Han smilte bare ''Du skal ikke være nervøs, de gør ikke noget'' sagde han og åbnede døren. 

''Drenge, så er vi her!'' råbte han. Noget siger mig, at drengene råber meget tit. Jeg tog mine sko af, men jeg nåede ikke rigtigt, at tage dem begge af, før en krammede mig bagfra. ''Hej smukke'' hviskede en hæs stemme ind i mit øre. Jeg kunne hurtigt genkende hans stemme. Niall. ''Også hej til dig flotte'' mumlede jeg, så han lige kunne høre det. Han grinte kort med en hæs stemme. Jeg tog hurtigt min sidste sko af, og hilste på de andre drenge. De ville selvfølgelig alle sammen have en kram. Søde drenge altså.

Louis tog min taske fra mig og smilte ''kom med mig, jeg viser dig hvor du skal sove'' sagde han. Jeg smilte bare og fulgte efter ham. Deres lejlighed var stor, meget stor faktisk. Vi gik hen ad en gang. Jeg stoppede op, da han også stoppede op. Han åbnede en dør og gik ind. Værelset var stort og hvidt. Der var en stor dobbeltseng, et skrivebord, 2 vinduer, ét natbord på den ene side af sengen. Jeg gik hen til en dør, som var på værelset. Hvis jeg skulle være helt præcis, var der faktisk to døre. Det ene var et badeværelse med bruser, badekar, toilet og håndvask, der var også en del skabe. Inde i den anden dør var et walk-in-closet. Et meget stort et faktisk. Her ville jeg gerne bo!

''Det er smukt'' sagde jeg til Louis, som stadig stod i døren. ''Ikke mange har så smukke gæsteværelser, huh?'' spurgte Louis. Et grin undslap mine læber. Jeg rystede på hovedet som svar.

Louis gik ind på værelset, og satte min taske på sengen. ''Må jeg ikke godt flytte ind?'' spurgte jeg forsjov. ''Jo, hvorfor ikke?'' svarede han og smilte stort. Jeg rystede på hovedet af ham, og gik ind i stuen til de andre.

''Nå. hvad syntes du om værelset?'' spurgte Niall mig om. Inden jeg nåede at svare, havde Louis svaret ''Hun vil gerne flytte ind'' Jeg kunne ikke lade være med at grine. Han tog det virkelig seriøst var.

 

***

 

''June da du er gæst, må du bestemme, hvad vi skal have at spise'' sagde Niall til mig. ''Umm.. Det er længe siden jeg har fået pizza'' svarede jeg ham. Han lyste op i et smil. Jeg gætter på, at han godt kan lide pizza.

''Nu er Niall lykkelig'' grinte Zayn. Jeg smilte bare, og satte mig på køkkenbordet. Jeg havde allerede vært her i 2 timer. Jeg følte mig allerede hjemme.

Niall trak hurtigt sin iPhone frem og ringede efter pizza. ''De er her om 20 minutter'' sagde han, da han lagde mobilen i lommen. Jeg smilte stort. Jeg elsker virkelig pizza, men jeg fik det bare ikke så tit, da Mason mente det var for usundt, hvilket det også er, what ever.. 

 

 

Det ringede på døren, Louis og Niall var hurtigt ude for at åbne. ''Så der mad'' råbte Louis glad. Jeg gættede på de var sultne, hvilket jeg også selv var.
Vi gik i gang med at spise. Jeg spiste kun en halv pizza, det plejer jeg kun at kunne spise. Jeg lænede mig tilbage i stolen. ''Skal du ikke have mere?'' spurgte Niall undrende. ''Nej'' svarede jeg og smilte. 

''Jeg tror hun fejler noget'' sagde Louis med et grin.

''Hvad da?'' spurgte jeg.

''Du har kun spist en halv pizza!''

''Ja, og du har kun spist en hel'' svarede jeg og grinte kort.

''Jeg vil godt have den, hvis du ikke kan spise den'' sagde Niall. 

''Det undre ingen'' sagde Justin og grinte. 

''Så meget spiser jeg altså heller ikke'' sagde Niall en smule fornærmet. 

''Nej nej slet ikke'' sagde Liam. 

 

Da drengene endelig var færdige med at spise, gik vi alle ind i stuen. ''Hvad skal vi se?'' spurgte Louis og smed sig i sofaen. De andre drengene kiggede på mig, med et 'du-bestemmer-blik'. Jeg smilte og sagde ''jeg er ligeglad, bare ikke gyser for så bliver jeg bange''  ''Jeg stemmer for gyser'' sagde Louis ''for så kan jeg beskytte dig'' tilføjede han og smilte. Seriøst de drenge var virkelig søde.

Jeg satte mig i sofaen ved siden af Louis, fordi han mente jeg skulle sidde der, så han kunne beskytte mig. Liam satte en film på, og satte sig i  en anden sofa i mellem Zayn og Justin. Niall og Harry sad på nogle madrasser på gulvet. Da filmen startede, fandt jeg ud af, at den hed  'The ring'. Mit hoved lå på Louis skulder, som jeg tit havde gemt mit ansigt i. Den der film, skulle jeg aldrig se igen. Den var virkelig uhyggelig. Mens jeg lå med hovedet på Louis' skulder, faldt jeg stille i søvn. 

Det sidste jeg husker, var at Louis blidt kærtegnede min kind med sin tommelfinger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...