Livet er som en video på youtube

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Igang
Anne Ahm er en pige på en helt almindelig folkeskole. Hun har gode karakterer, en bedste veninde, og respekt fra sin klasse. Hun er smuk. Men lige så stille mistede hun alt.

8Likes
4Kommentarer
1261Visninger
AA

6. Frikvarteret

I en fart får jeg min madpakke ud af tasken, og løber ud ad klassen. Jeg skal ud. Det er jo forår i dag. Den første marts. En skøn dag. Synes jeg altså. Den første er glædens dag. Jeg smiler altid når jeg kommer ud om middagen, sådan en dag. 

Jeg sætter mig på bænken udenfor. Den er tom. Eller det var den. Jeg har jo lige sat mig. Jeg finder min madpakke frem. Bordet er let fugtigt, men det tænker jeg ikke mere over. I madpakken ligger 2 rugbrødder med leverpostej, og en sandwich. Jeg nupper sandwichen. Så lukker jeg madpakken igen og kigger ud over det grønne område. Grønt. Friskt. Og fredfyldt. Ingen elever. Udover mig. Jeg elsker den følelse af frihed. Ingen der gør nar. 

Døren åbner sig. Min hestehale vifter jeg om bag hovedet i et sving, og trækker hættetrøjen over hovedet. Men det ligner ikke de sædvantlige mobbere, så jeg tager den af igen. Det er en pige. Hun ligner en på min alder. Hun har grædt. Sorte raner under øjnene. Et nyt mobbeoffer. Tredje på årgangen. Hun holder nok ikke så længe. Hun er vidst ikke van til den hårde kritik og den hårde behandling. Men alligevel ærger det mig at hun ser sådan ud, når hun er helt ny. Hendes mascara er løbet ud, da hun græd, så der er sorte streger ned af hendes kind, og sort under øjnene. Hendes hår som er løst, er let ulet, og ser ikke ud til at være gjort specielt meget ved. Men hendes tøj er flot. Bortset fra den kæmpe plet tomatketchup der er på trøjen. Hun havde måske spildt? Nej det havde hun ikke. Det ligner ikke at det var hendes egen skyld. 

"Hej med dig! Kom herover!" får jeg sagt højt så hun hører mig. Hendes hoved vender sig imod mig og hun går hen imod bordet jeg sidder ved.

Hun ser ud til at have det ad helvede til. "Er du blevet mobbet?" spørger jeg som en anden idiot. Hun nikker. Jeg ryster på hovedet. "Det sædvanlige.. De nye skal være stærk for at overleve her. Skal jeg hjælpe dig med ansigtet og håret? Trøjen skal nok også skiftes, men jeg har en i tasken du lige kan passe. Den må du godt låne"

Pigen ser overrasket op på mig. Mirrakel! Hun blev en smugle glad. "Ja.. Tak. Du er sød"

Jeg kaster et lille grin ud af munden. Falskt. "Jeg er selv offer, så jeg ved hvordan det er. Hold dig til mig. Ikke fordi det hjælper, men jeg er blevet van til det. Og... jeg synes det er synd for dig"

 

I min taske finder jeg den army-farvede trøje frem som jeg har haft som reserve, til hvis det med mad på blusen skete for mig. Jeg får hende i den. Den klæder hende. Hendes grønne øjne, og lyse hår bliver kønne af den grønne trøje. Vi får sat hendes hår i en fin knold. Nok ikke så flot som den overhovedet kan blive, men den er ret flot. Den ud tværrede mascara får vi væk, og hun får et nyt, men meget tyndt lag. Hun er smuk. Smuk. Som en helt almindelig pige. En almindelig pige der aldrig er blevet mobbet.

"Tak.. For hjælpen. Vi ses ikke? Hov jeg hedder i øvrigt Stella"

"Så lidt Stella. Jeg er Anne"

Og så går vi hvert til sit, inden klokken ringer for anden gang. Men det er med at skynde sig. Dog. Vi når det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...