Burning inside ₰One Direction₰

Lottie Tomlinson bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Har alt, veninder og familie, og hvad man ellers kunne bede om. Skulle man tro. Hendes veninder ved bare ikke at hun hørte dem snakke baghendes ryg, en dag i skolen. Den hun er i skolen er skjult bag hvad hendes veninder har gjordt hende til. Når hun er i selvskab med dem, har hun lyst til at fortælle dem at hun hørte alt hvad de sagde den dag, men hendes facade ændrer sig når hun ser dem, der er noget over dem at hun gerne vil blive i deres venskab, men alt hun gør når hun sidder alene, er at græde. Louis ved alt dette om sin lillesøster og vil se hvad de ellers har gang i, og han sætter derfor skjult kamera op i skolens kantine, og deres klasselokale. Lottie ryger længere og længere ned hver dag, og Louis må holde sammen på hende. Men den dag, Lottie for anden gang høre dem snakke bag hende, er det slut. Louis ser det, og det skjulte kamera, er i virkeligheden One Directions' forsøg på at - STOPPE MOBNING! -

35Likes
120Kommentarer
2424Visninger
AA

10. Kapitel 9.

Fra Annabell: " Glæd dig til at komme i skole idag Lot's... <3"

Jeg kigger forvirret på skærmen, siden hvornår er de begyndt at skrive såden?

Til Annabell: " Tak tror jeg? <3 Det vil jeg da gøre så" Måske har Celine besluttet sig for at sige undskyld til mig, og ellers så venter der bare mere af alt det jeg har frygtet fra starten, jeg ligger stadig i min seng og knuger mig ind til puden, Louis har kun været inde et par gange for at få mig op, min mor er forlængst kørt på arbejde så hun ved ikke noget, om at jeg stadig ligger i min seng

" Lots, det hjælper ikke at blive væk fra problemerne, de er der for at kan blive løst" Siger Louis roligt til mig, fordi han nu sidder på kanten af min seng. Jeg smiler til ham og ryster på hovedet " Det er også åndsvagt jeg skal i skole" Siger jeg og smider dynen væk, faktisk hen over Louis, hvor jeg så løber ud til badeværelset, men døren er til min store ærgelse låst. " Fizzy, er det dig? Skulle du ikke først sent afsted?" Spørger jeg, men hun svarer mig med et nej, " Lottie tag det nedenunder," Siger Louis til mig og pejer mod uret, jeg har et kvarter " Louis gider du ikke smøre mig en madpakke?" Han nikker, og går ligesom mig ned af trapperne men forsætter ud i køkkenet. På badeværelset griber jeg Louis tandbørste, men sætter den hurtigt da den lugter, istedet tager jeg en ny fra skuffen. " Lottie, jeg smutter nu, skal du med?" Jeg råber, ja og kommer da i tanke om at det er mig der skal aflevere tvillingerne i dag, " ER I KLAR PIGER?" Råber jeg mens jeg står og for sko på, men de svarer ikke, jeg kigger ind i stuen, hvor de heller ikke sidder og ser tv længere

" LOUIS HVOR ER DE?" Råber jeg, han smiler lidt til mig, og jeg regner hurtigt ud, at han har kørt dem afsted.

En sms tikker ind

Fra Celine: " Hvor bliver du af søde? Vi mangler, dig.. Ha.. Som om, det er for dit eget værste.. <3 Vi ses skat."

Jeg vælger ikke at tage mig af hendes besked, selvom den alligevel rammer, jeg skal bare have denne her dag overstået, og så en i morgen, og i over morgen. og sådan.

***

" Øv? Hvad er det her lugter af? Af det berømmelses udnytte stank? Føj, hvor er det klamt, kender kendis søskende ikke til bad? Eller har vi ikke råd, i fattig familien fordi vores bror ikke gider at give tilskud til hans underlige familie?" Lyder det da jeg træder ind af døren, med det samme, men det er ikke fra Celine, Claire, Annabell, eller Belle. Men dem alle sammen, alle de mennesker der slet ikke kender mig, jeg kan nu allerede mærke tårene presse sig på, hvordan kan de gøre det mod mig?

Jeg træder ind i klasseværelset og der bliver helt tavst

" Var vores Limosine for sent på vej idag? Haha, som om, du nogensinde var til den koncert med dem, er han din bror? Ha' du er god til det med at lyve var Lottie, som om han er det, hvem tror på det? Vi har aldrig set ham,.. Kan du bevise det måske?" Siger Annabell, og rynker på næsen af mig, mens hun sætter armene over tværs " Og brug endelig ikke den der : Vi har samme efternavn, dude.. hvor mange hedder ikke lige Baker?" Klassen bryder ud i grin, jeg svarer dem ikke men sætter mig ned på min plads, men lige som jeg er ved at sætte mig, trækker en af drengene - Matt Stolen under mig, " Ej? Har du drukket Lottie, kan du ikke engang finde stolen?.. Er du blændet af berømmelse? Eller kunne du ikke se den for din massive fedme?" Endnu engang flækker de alle sammen af grin, mens de prikker til mig, men min facade er stærk, endnu. Tårene der sidder i øjenkrogen, giver jeg skylden for at jeg slog mig da jeg røg ned på halebenet, selvom det ikke gjorde ondt, det er deres ord, deres sætninger der gør ondt.

" Alle sammen vil i være så venlige at finde jeres pladser? Charlotte er du okay?" Spørger Miss, Hardell mig jeg nikker svagt " Ja jeg har det fint" Celine hoster " Som om" Udslipper hendes læber, og hun hentyder til jeg er svag hun har kendt mig for længe " Jeg har det fint, virkeligt Celine - Jeg har aldrig haft det bedre - Nu når jeg ikke er sammen med dig længere" Siger jeg kort for mig selv, men nok til hun hører det som den eneste, hun rejser sig, op op skubber hendes stol bagud " Hvad kaldte du mig? Sig det igen CHARLOTTE TOMLINSON! SIG DET! HØJT SÅ ALLE KAN HØRE DIG!!" Råber hun af mig, jeg rykker med et sæt stolen væk, udvidden om hvad hun kan finde på i dag " Celine, jeg ved ikke hvad - " " SIG DET HØJT!" Råber hun igen, mens alle i klassen kigger på mig, " Hvad sagde jeg?" Spørger jeg uforstående, for jeg sagde virkeligt igen ting - " Miss. Hun kaldte mig en kælling, en diva, Luder, siger jeg drikker, og har gang i alt for mange fyre.." Hun begynder at snøfte falsk " Se på mig, - Ligner jeg en der drikker? mine forældre har 8 børn, og jeg har slet ikke råd, en luder er jeg ikke, ligner jeg en fyrene gider? Hvad har jeg gjort dig Charlotte Tomlinson, jeg kaldte dig for min bedsteveninde" Små fnis lyder rundt omkring, men jeg lukke dem ude - Forladt af alt hvad jeg engang kaldte mine veninder og venner, med tåre løbene ned af kinderne, der kommer ud fra hjertet, løber nilen atter over sine breder, jeg rejser mig op mens jeg griber min taske Celine råber igen " CHARLOTTE HVAD HAR JEG GJORT DIG?" Mine mundbevægelser er svage, og min stemme også, tårene løber ned langs mine kinder mens jeg kort åbner munden " Alt - er hvad du har gjort mig" Jeg går forbi hele klassen der sidder og sender mig dræberblikke, mens min lære kigger forbavset efter mig " Charlotte?" Siger hun, og kigger efter mig ud af døren " Nej" Svarer jeg og åbner døren ud til parkeringspladsen, ved siden af marken, hvor vi plejer at spille fodbold og hvor folk som i dag sidder og laver deres gruppe arbejde " Kæft, man.. Der kom en skygge for solen der" - " Ja Tsunamien?" Lyder det fra den næste dreng af " Ej drenge pas nu på jer selv, hun skulle nødigt begynde at bruge hendes berømmelse på jer, jeg håber da du er okay Lottie, du skriver bare hvis det er, jeg vil med glæde være i samme hus som Louis Tomlinson" - " Ellers tak" Svarer jeg, og går vidre, hen mod parken, hvor jeg sætte mig gemt bag nogle buske, hvor jeg lader tårene strømme ud, efter en time tager jeg min mobil op og ind kommer en sms fra Celine

Fra Celine: " Lottie, løber du nu fra dine problemer igen? Du er god til at skabe dem men håndtere dem lærer du aldrig, hvor gemmer du dig tudefjæs? Husk jeg elsker dig skat <3."

Mine tårere løber videre ned af mine kinder, og jeg tørrer øjnene i ærmet

Til Celine: " Alt Celine - Alt" Skriver jeg til hende, som en hentydning inden jeg, taster vidre og ender på Louis' nummer

Louis:

" Hej Lot's hvad så? Har du fået før fri?" Spørger jeg hende, da hun ringer, " nej.." hun holder en kort pause og hendes stemme fortsætter i røret " Louis.." Siger hun og begynder at hulke, " Åh.. Lottie" svarer jeg hende, og rejser mig for at sætte mig ud i bilen " Hvor er du?" Spørger jeg og for at vide hun gemmer sig i rædsel i parken, jeg fortæller hende at jeg er på vej for at hente hende, jeg for lagt på, og går ind til drengene i stuen " Tag hen til Stan, - tjek videon, Lottie er ikke istand til selv at fortælle det. Jeg henter hende nu"

****

" Lottie?" Siger jeg forsigtigt og ud bag en busk kommer hun gående, hendes ansigt er fuldstændigt forgrædt, mens lydløse hulk undslipper hende læber, hun har grædt, til hun ikke kan græde mere, tåre der snart ikke er flere af forlader hendes kinder " Lottie.." Siger jeg og knurrer hende ind til mig, " Kom vi tager hjem," " Louis... Louis, dem alle.. Dem alle sammen" siger hun og en tåre forlader mit øje, " dem alle" siger hun igen, jeg kan mærke hvordan hun ryster og af rædsel, jeg sætter hende ind på forsædet, og spænder selen over hende. Hun er gået ned, hun er gået psyisk ned, hun kan ikke klare det mere, min egen søster smadret af mobning, af dem hun kaldte sine bedsteveninder, ordene " dem alle" er de eneste ord jeg for ud af hende, hele turen hjem " Mor" Siger jeg da jeg kommer ind af døren med Lottie tæt ind til mig, og hun er hurtigt henne ved Charlotte " Åhh. gud dog hvad er der sket?" spørger hun " Lottie bare gå op i seng, jeg snakker med mor" siger jeg mens endnu en tårer forlader mit øje, " Er i okay?" spøger min mor endnu engang da hun også ser mig begynde at græde, " nej, mor..." " Louis er der sket noget med bandet?" - " bandet har aldrig været første priotet, ikke frem for familien" siger jeg og min mor nikker og indforstået med at det ikke handler om bandet " Guskelov" svarer hun så, " men Lottie, hun har det ikke godt i skolen, hun bliver mobbet på det groveste, svinet til af alle, - værst af det hele, at det er på grund af mig" mine øjne er nu helt våde, og tårene strømmer ned " Louis" " Hvad med en pause? - Du har arbejdet hårdt.." " Nej mor, det er ikke løsningen, det er ikke mig der er noget galt med, det piner mig bare at se Lottie være nede på grund af hendes veninder og venner bruger hende, den eneste - er Martin der stadig er der" siger jeg, og kommer i tanke om han nok også snart burde få noget at vide om det med Lottie " åhh lottie" siger min mor så, jeg tørrer tårene væk " Det har stået på siden jeg kom hjem, det er derfor hun har det dårligt så meget som hun har det, det er derfor - " jeg stopper kort op " Jeg fandt hende med icetea hældt ud over sig selv igår." Åhh.. nej" Svarer hun, " hvem?" Spørger hun så jeg kigger lidt rundt " mor det er Celine der har startet det hele.." " hvem ved om det stod på før du kom hjem Louis? Hvorfor har jeg ikke lagt mærke til det?" jeg forstår hvorfor hun bebrejder sig selv, men der er ikke nogen grund til det overhovedet ikke. Jeg bebrejder mig også, det er på grund af min berømmelse"..

**** LIAM'S SYNSVINKEL*****

Vi sidder hjemme hos Stan og ser videoerne fra idag, et kamera er også kommet op på hovedegangen på skolen, da den hænger i sammenhæng med Kantinen, det er tydeligt at se hvordan alle retter deres blikke mod Lottie da hun træder ind ad gangen, og smiler til dem alle hvor den første kommentar lander i hovedet på hende, stakkels Lottie " Øv? Hvad er det her lugter af? Af det berømmelses udnytte stank? Føj, hvor er det klamt, kender kendis søskende ikke til bad? Eller har vi ikke råd, i fattig familien fordi vores bror ikke gider at give tilskud til hans underlige familie?" Den kommentar rammer også mig, Louis giver ikke tilskud til deres familie, de tjener pengene selv, de langt fra udnytter Louis berømmelse på nogen måder, og holder af ham som storebror, og som Louis i person. Han er den Louis de altid har kendt. " Drenge" Siger Niall der sidder med tåre i øjnene, vi er noget til at Lottie bliver mobbet af drengen inde i klasse lokalet, den forfærdelig måde de alle støtter op om Celine og Annabell på, gad vide hvad de er blevet betalt for det, " Jeg kan ikke lide det" Siger Niall, så vi kigger alle på ham, og ser han græder, det samme med Harry, dem to der var så hårde i starten er alligvel bløde " jeg forstår virkeligt Louis har brug for vores hjælp" -" Ja selvom knægten til tider er lidt små tosset, har han taget et godt intiativ" Vi ser lidt vidre, men stopper da Niall rejser sig fordi det bliver for meget, og også fordi Louis kommer ind " Drenge" Siger han, og kommer over, " er det fra idag?" - " Jep" Svarer jeg, og klapper på armlænet på sofaen Louis kan sidde på " Lad os se det forfra," .. Da filmen er slut, og det hele er sket, sidder Louis med tårre i øjnene " Jeg anede ikke de var så slemme" .- " Ved Lottie det stadig ikke?" Spørger jeg, han ryster på hovedet og fortæller også hun heller ikke skal vide det da det ville ødelægge planen.. Det er virkeligt voldsomt, tænk sig de kalder sig vores fans.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...