Burning inside ₰One Direction₰

Lottie Tomlinson bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Har alt, veninder og familie, og hvad man ellers kunne bede om. Skulle man tro. Hendes veninder ved bare ikke at hun hørte dem snakke baghendes ryg, en dag i skolen. Den hun er i skolen er skjult bag hvad hendes veninder har gjordt hende til. Når hun er i selvskab med dem, har hun lyst til at fortælle dem at hun hørte alt hvad de sagde den dag, men hendes facade ændrer sig når hun ser dem, der er noget over dem at hun gerne vil blive i deres venskab, men alt hun gør når hun sidder alene, er at græde. Louis ved alt dette om sin lillesøster og vil se hvad de ellers har gang i, og han sætter derfor skjult kamera op i skolens kantine, og deres klasselokale. Lottie ryger længere og længere ned hver dag, og Louis må holde sammen på hende. Men den dag, Lottie for anden gang høre dem snakke bag hende, er det slut. Louis ser det, og det skjulte kamera, er i virkeligheden One Directions' forsøg på at - STOPPE MOBNING! -

35Likes
120Kommentarer
2385Visninger
AA

8. Kapitel 7.

 

 

Louis synsvinkel.

”Lottie? Lottie, smukke?!” Råber jeg, for jeg kan ikke finde hende, men jeg får intet svar tilbage. ”Lottie!”  Jeg leder og leder, og til sidst finder jeg hende da også, omme i baghaven, med noget klistret stas ud over sig, hun sidder foroverbukket med hovedet ned på den grønne plæne

”Lottie! Hvad laver du?” Spørger jeg, og går hurtigt hen til hende da jeg ser hende.

Hun svarer mig ikke, men hendes hulk bliver større og større, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, men jeg har på fornemmelsen hvad der skete.

”Hvad er det du har i håret?” Spørger jeg, og kører min hånd gennem hendes meget fedtede hår . ”Var det Celine?” spørger jeg. hun svarer mig stadigt ikke, men jeg kan se hun er ked af det, og det giver mig en god grund til at jeg har ret, det var Celine.

Jeg trækker hende ind i et kram, og kysser hende i hårbunden, uden at sige et eneste ord. Men jeg ved, at min kærlighed og mit nævær er nok til at hun ved jeg forstår hende. Længere henne på græsplænen, ligger der to flasker der ligner ice tea, jeg rejser mig fra Lottie, for at se om min fornemmelse er rigtig " Nej Louis! Du må ikke gå.." Ingen tvivl om hun er bange, jeg ved ikke hvor langt tid hun har sat der, med Ice tea ude over hele kroppen, og i håret, jeg rejser hende op i stolen, imens hun stadig græder, højlydt, " Kom Lottie, vi må hellere få dig i et bad," Smiler jeg forsigtigt, og tager hende med ind, imens hun knuger sig fast til min krop, og jeg holder hende tæt ind til mig, så der også sidder klæbrigt Ice tea på min krop.

Jeg sætter Lottie, på toilettet, og tænder for vandet, der forsigtigt løber ud i badekaret, med dejligt varm vand hun kan ligge og slappe af, i ikke mindst falde lidt til ro i, aldrig har jeg set hende så nede,

" Hvor lang tid siden er det, at det skete?" Spørger jeg, og hun ryster på hovedet atter uden at svare, men hendes håndtegn, viser en finger, hvilket jeg gætter mig til er en time. " Så Lottie, tag dit tøj af og gå i bad, jeg henter noget rent til dig, og kommer tilbage lige om to sek.. Okay?"

Hun nikker svagt til mig, men tager så fat i min arm da jeg er på vej til at gå ud af døren " Louis jeg er bange" Siger hun så, " Jeg vil ikke i skole mere!" Selvom det måske var bedst hun skiftede skole, havde jeg snakket med hende om det før, det kan ikke være en mulighed, så ville alle finde ud af det, og sætte en masse sladder igang, jeg har også sagt en kostskole måske vil være løsningen, men hun er bange for at binde båndt, binde bånd til de forkerte mennesker hun ikke kan stole på, som kun vil hende, ligesom Annabell og Celine. " Jeg kan forstå dig, men jeg lover dig det hele løsner sig" Siger jeg og krammer hende inden jeg forlader rummet.

Jeg tager min mobil op af lommen, og taster hurtigt Liam's nummer ind, og ringer ham op " Det er Liam" Siger han, " Dawz.." Svarer jeg, og modtager et grin fra den anden ende " Hvad så Louis?" Spørger han, og jeg smiler lidt for mig selv, " Hør jeg vil gerne have jer alle til rådigehed i aften, over skype, det er meget vigtigt, vil du ringe til de andre, jeg har lidt med, Lottie.." Siger jeg, han virker ikke som om han forstår hvad jeg mener men svarer efter kort tid " Jep, jeg ringer til de andre, du er okay ik'?" Jeg smiler lidt " Jo, jeg har det fint, det er værre med Lottie..." Svarer jeg, og han mumler noget, inde fra Lotties skab, trækker jeg, noget simpelt nattøj ud, fordi jeg ikke ved hvad man giver piger på, Eleanore er her jo ikke. Jeg går tilbage ud på badeværelset hvor hun sidder i badekaret, med vand rundt om sig

" Vi drak ice tea, hun begyndte om det med i går, og jeg sagde hun ikke skulle lyve.." Siger hun, jeg sætter mig på toilettet, og smiler til hianden " Hun hældte det ud over mig, og skred" Siger hun så, og jeg nikker, " Tager du noget tøj på? Jeg har sat en film på lige for dig nede i stuen, så tag din dyne med derned, så ser vi den indtil Fizzy og, de andre er hjemme igen, Fizzy ved ikke jeg er her hjemme!" Jeg sætter mig ned i stuen og kort tid efter kommer Lottie ned til mig

LOTTIE

" Louis jeg vil ikke mere, jeg tager ikke i skole, se hvad hun gjorde her hjemme, hvad hun ikke finder på i offentligheden" Mine tårer løber ned af mine kinder igen, da jeg ser Louis, med et lige så trist udseende i sine øjne. Skulle man beskrive sig selv, er jeg hvid som antarktisk, men mine tåre løber som Nilen, mine hulk, kommer som et andet væsen. Min krop er svag, og Nilen er også ved at gå over sine breder. Jeg dumper ned i Louis, skød, han aer mig på ryggen, og hvisker stille " Moments" I øret på mig, hans blide stemme beroliger mig, og mit sind " Louis lov mig det" Siger min grådkvaste stemme, " Hvis jeg kunne, ville jeg gøre alt der stod i min magt Lottie, det skal du vide, lad dem ikke slå dig ud, smil til dem, og hvis dem du er noget meget bedre!" Men heller ikke det hjælper, siden jeg så Louis ved nyttår, har jeg hørt dem flere gange, i hele den periode, har jeg hørt dem snakke om Chalotte, fra en anden by, men det efterhånden gået op for mig, at det var mig, at det var mig der stod forskud, mig der hørte alle de ord om mig selv. Bitch, kælling, storsnudet, snobbet, grim, tyk, fed... ja og det der var værre.. Jeg har haft det dårligt, i en uge, jeg har hørt dem flere gange i denne her uge. Ikke skældsord, de bruger mig for at komme igennem til Louis, til One Direction, sms'erne fra Celine, har været fyldt med had, og den med Martin har brunget mig ud hvor jeg ikke kan bunde " Nej Louis" Siger jeg, " Det er forsent, de har taget mig ned.. Se på mig! Se, louis,.. Jeg stolede på dem, jeg troede de var specielle! Men nej, Louis! Det har været løgn, i snart 3 år, hvordan skal jeg kunne klare det? Louis.. jeg beder dig.." Han ryster på hovedet til mig, og giver mig blikket, jeg kan ikke gøre noget. Jeg skal være fanget af de piger. " That's it!" Siger Louis, og sætter sig op " Det her, det finder jeg mig ikke i mere! Nu kan det være nok.. Jeg har ikke lavet andet at se dig græde siden jeg er kommet hjem! Jeg forventede at se en pige der var glad for at se sin bror, og jeg ville se glædes tårer, det der... Ja.. Det er ikke glædes tårer, det skyldes ikke mig, ikke dig.. Det skyldes Celine" I mellem tiden havde han fået fat på nogle i hans telefon " Boyz..., Vi har en mission der skal fuldføres.. VI SKAL STOPPE MOBNING!"

_________________________________________________________________________________________________-----

JEG ER SÅ GLAD I DAG! DET ER FANTASTISK!! UHUHUH!.. BARE SÅDAN, JEG FIK 10 I ENGELSK... OG JA!.. WUHUU!.. ONE DIRECTION ER FANTASTISK!... OG DET ER I OGSÅ OG I FÅR BARE ET KAPITEL SOM SÅDAN! <3 <3 <3  VELKOMMEN TIL NYE LÆSERE! :-D <3 Nu kommer der drama.. sådan rigtigt bitched drama.. <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...