Burning inside ₰One Direction₰

Lottie Tomlinson bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Har alt, veninder og familie, og hvad man ellers kunne bede om. Skulle man tro. Hendes veninder ved bare ikke at hun hørte dem snakke baghendes ryg, en dag i skolen. Den hun er i skolen er skjult bag hvad hendes veninder har gjordt hende til. Når hun er i selvskab med dem, har hun lyst til at fortælle dem at hun hørte alt hvad de sagde den dag, men hendes facade ændrer sig når hun ser dem, der er noget over dem at hun gerne vil blive i deres venskab, men alt hun gør når hun sidder alene, er at græde. Louis ved alt dette om sin lillesøster og vil se hvad de ellers har gang i, og han sætter derfor skjult kamera op i skolens kantine, og deres klasselokale. Lottie ryger længere og længere ned hver dag, og Louis må holde sammen på hende. Men den dag, Lottie for anden gang høre dem snakke bag hende, er det slut. Louis ser det, og det skjulte kamera, er i virkeligheden One Directions' forsøg på at - STOPPE MOBNING! -

35Likes
120Kommentarer
2362Visninger
AA

6. Kapitel 5

Vejret, er så småt begyndt at blive ganske let, og en smule køligere, så jeg har trukket mig i en par gemager, en top og en cardigan, efter jeg har været i bad, mit hår har jeg flettet ned langs den ene side, og nu venter jeg kun på at Louis, får sig snøvlet færdigt, og tager sig sammen til at komme ud i bilen med mig, så vi kan få Martin samlet op, det er efterhånden, over et døgn eller to siden jeg så ham. Mine ballarinaer står nede i entreen og jeg tager dem, på for derefter at kalde på Louis,

" LEWIS! Kom så, bro'!" Denne gang er det min tur til at råbe efter ham, hvis i forestiller jer, Louis råb fra x-factor med SUPERMAANN, og sådan, og dividere det med to, så for i mit råb, knapt så kraftigt.

" Hvor skal dig og Lou' hen?" Spørger Phoebe, der står foran mig, og så småt betrækter mit tøj,

" Han skal køre mig hen til Martin.." Smiler jeg, og hun nikker godkendene,

" Kommer han her hen?" Jeg ryster på hovedet, og hun giver mig et hurtigt kram, og går ind i stuen, fordi hun nok hører at der kører " Noddie" Eller noget i den stil på, fjernsynet.

" Klar?" Spørger Louis, og jeg nikker, før jeg griber min taske, og træder ud af døren, for at følge efter ham ud i bilen, jeg sætter mig foran men har tænkt mig at rykke om bag i når Martin kommer ind, normalt ville jeg have postet et billed, af mig og Louis på vej til Nandos, men ikke dag velviden om Celine, fanger alt, og så ville jeg ikke engang længere kunne have Martin for mig selv. Martin har det svært med Celine, og omvendt, især efter deres brudte venskab, jeg har aldrig fundet ud af hvad der gik galt, men nok fordi han vil være bange for at såre mig, og sige noget jeg ikke burde høre. Det elsker jeg ved ham, selvom den uretfærdige sandhed nogengange bare er bedre.

" Lot's, Jeg tror du skal fortælle mor det.." Siger Louis, efter et stykke tids tavshed

" Ved Martin det?" Jeg ryster på hovedet, og smiler

" Ikke mere om det.." Svarer jeg og han forstår hurtigt hvad jeg mener og jeg vælger at skifte emnet til et mere mundert.

" Såh.. Tror du ikke Niall bliver skuffet, uden han er med dig på Nandos?" Spørger jeg, og det resultere i en kæmpe 2XTomlinson latter, der fylder hele bilen.

" Nej..." " Eller jo.." " Men han ved det jo ikke," Svarer han, og jeg griner endnu engang, før jeg går ud af bilen for at hente Martin

Jeg går op foran hans dør og ringer på, og den bliver kort tid åbnet af Martin der står foran mig, i er par shorts, en t-shirt, og et par klipklapper, jeg læner mig ind og kysser ham, og kan samtidig mærke Louis, bedårene rådyr blik ligge i nakke på mig,

" Jeg har savnet dig skat!" Han kysser mig engang, til og trækker sig så,

" Lige over muz! Jeg tror der er en der er sulten?" Spørger han med en spørgene klang i stemmen, jeg griner kort og trækker ham med ind i bilen,

" Dawz Louis!" Siger Martin, og giver en highfive til ham, som Louis gengælder,

" sulten?" Spørger Louis og Martin nikker ivrigt,

" Jeg har næsten ikke spist idag, jeg har lallert den lidt af, og tog et smut forbi for at se Doncaster - rovers for at træne" Siger han, og jeg ved det er en hentydning til Louis, og ikke til mig, så jeg kigger ud af vinduet mens jeg holder ham i hånden,

 

****

Vi går ind på nandos, imens jeg holder Martin i hånden, og Louis går os lidt i forekøbet, tjerenen viser os ned til brunt bord i hjørnet, som ikke er en vindus plads, fordi vi gerne ville spise, uden der skulle dugge fans op hver 5 minut, og hvis vi nu skulle spilde, så... Og nok også mest fordi at hvis Celine og Annabell fandt ud af vi var her, så vil de nok komme, og genere os.

" Hvad skulle det være?" Spørger tjeneren der står foran bordet, og smiler til os alle, jeg bestiller en cola, det samme med Louis og Martin, vores mad består af 2xSpagetthi carbonara, og 1xBolognese. Ikke fordi det er noget særligt men det var hvad vi lige havde lyst til.

Vi sidder og snakker lidt ved bordet, Louis har sat sig med ryggen til resten af resturantet, for at blive mindst genkendt mens mig og Martin kan se hvem der kommer ind af døren.

" Det er godt at se dig igen Louis" siger Martin, og Louis nikker

" Jo tak, i lige måde, det er jo et par dage..." Svarer han, jeg tager mig til hovedet, og giver Louis et forsigtigt puf

" Par dage! Ved du hvad? Jeg har ikke set dig siden jeg var i London, hos dig til Nyttår! Vi har Marts nu!" Svarer jeg, og han griner forsigtigt,,

" Vi har da skypet" Men nu er skype 2 gange i ugen altså ikke det samme som at se sin bror hverdag, han har jo boet i London i et stykke tid, det var også kun med nød og næppe jeg fik lov at se ham til nyttår, da min mor mente det var for farligt at tage selv til london, så jeg blev nød til at have alle mine søskende, og forældre på slæb, og jeg ved ikke hvor meget Louis han kan huske, af at jeg var der, han var stang stiv...

" Bon appetit" Lyder det fra tjeneren der lige har stilt maden fra sig på bordet, til os, Louis tager hurtigt fat i gaffelen og skovler maden ind

" Lottie," Siger Martin efter et stykke tid, og smiler forsigtigt til mig,

" Ja?" Svarer jeg med en spørgene klang i stemmen, han smiler til mig igen, og tager hans hånd op, og gør tegn til jeg skal læne hovedet over mod ham

" Du har noget," Siger han, og læner sit hovede ind mod mit, og kort efter mærker jeg hans læber mod mine,

da han trækker sig svarer han

" Der" Og jeg griner af ham, Louis kigger alvorligt på os begge to, men vi kan ikke tage hans blik seriøst og ender i en dyb latter

" Er man jaloux?"

Inden jeg når at tænke mig for hvad Louis kunne svarer kommer det

" Ja, Lou... Er Jaloux.." Og først der tænker jeg over, hvad jeg har sagt, jeg har nok sagt det før men har aldrig tænkt mere over det, jeg griner af ham, og tører mig om munden da jeg er færdig med at spise, og rejser mig for at gå på wc

" Jeg går lige ud for mig selv," Undskylder jeg, og forlader bordet.

Ude på toilettet trækker jeg min mobil op af tasken, det var faktisk derfor at jeg gik, fordi jeg skulle se hvem der skrev, det var fra Celine.

Fra Celine: Hey... Babe, ikke for noget, jeg ved godt du elsker Martin ekstrem meget og det har du lov til.. Men jeg syntes bare du skal vide, at han ikke er den du tror. Knuzzz...

Jeg smiler lidt af hendes besked, men bliver også en smule skræmt, og trykker ind for at svare hende,

Til Celine: Hi, Beutie! Jeg elsker ham ja,.. Hvorfor? Hvad mener du? <3

Jeg er faktisk meget forvirret, og sidder og stirre ind i væggen i lidt kort tid,

Fra Celine: Altså, Claire spottede ham sammen med, Belle, i dag.. Hun skrev det til mig, da hun ikke havde dit nummer, syntes du skulle vide det.. <3

Jeg ryster på hovedet, det kan ikke passe, han har selv fortalt hvad han har lavet idag, og hvis han var sammen med Belle, så skal han have lov til det, de er jo nærmest bedste venner..

Til Celine: Jeg tror det ikke.. Så de lavede?<33

Jeg er et øjeblik i tvivl om Martin skulle lyve for mig men alligevel ikke...

Fra Celine: Du ved... Altså de var på Stadionet, og kyssede sådan.. <33

Mine tårre begynder og presse sig på, jeg tørrer hurtigt mine øjne, og ligger mobilen i tasken, og går såret ud til Louis og Martin igen. Min Cola står stadig på bordet, og jeg tømmer den da jeg har sat mig igen, Jeg kan se Louis har fået øje på at jeg har grædt, han smiler til mig og tager min hånd

" Lot's er du okay?" Jeg ryster lidt på hovedet, og smiler forsigtig

" Jeg har det ikke så godt" Lyver jeg, og jeg kan se Louis ved jeg lyver, især med den klang jeg har i stemmen

" Lottie, Babe.. Skal vi ikke køre hjem så?" Spørger Martin jeg nikker, han tager mig rundt om min skulder, og et øjeblik har jeg bare lyst til at skubbe ham væk, for at råbe af ham og sige han skal smutte langt væk, men der er noget andet ved ham der gør mig tryk, og noget der gør at jeg syntes det er rart, det er jo nok fordi jeg elsker ham.

" Jeg sidder helt op af ham ude i bilen, så han forsigtigt aer mig på skulderen,

" Du ringer når i er hjemme ikke også?" Hvisker han mod min skulder, jeg nikker, og kysser ham blidt, selvom det føltes forkert, tænk hvis han har kysset Belle, og Claire har set det..

***

Da martin er ude af bilen, og vi er kørt videre hjem spørger Louis mig

" Du har det ikke dårlig vel Lot's?"

Jeg ryster på hovedet, og tårene løber

" Nej.." Svarer jeg, og Louis for et trist udtryk i øjenen

" Var det dem?" Spørger han igen, jeg nikker, flere og flere tårre løber ned langs mine kinder, og jeg snøfter.

" Claire siger Martin og Belle var sammen idag," Louis smiler forsigtigt

" De er jo bedstevenner, Lottie.."

" NEJ! Louis det er ikke det, Claire så dem kysse!" Siger jeg hårdt, Louis ryster på hovedet,

" Siger Celine det?" Jeg nikker,

" Lottie Tomlinson, lige meget hvad ville Martin aldrig, gøre det mod dig! Se hvordan han elsker dig...."

Svarer han, jeg nikker og kan mærke mine tåre løbe ned af mine kinder, jeg kigger ud af vinduet, for mit slørede blik, og jeg kan se Louis ud af den anden øjenkrog skal til at trække på minen ,

" Måske det, er bedst hvis.. Nej ikke noget" Siger han, jeg ryster på hovedet af ham, og ved ganske udmærket godt hvad han ville til at sige, så jeg færdig gøre hans spørgsmål ved at svare hårdt tilbage på det

" Men Louis! De er mine veninder, jeg har ikke andet end dem, og Martin..." Jeg kan se hans blik er ved at blive skuffet og sur, han ved godt jeg ikke kan holde dem ud, at jeg ikke vil være sammen med dem. At de ødelægger mit liv, at de har fanget mig på en side jeg ikke kan lide at være, jeg er nærmest deres slave, jeg gør alt hvad de beder mig om, i frygt for at stå alene. Det er dem der har magten over klassen, dem der er de store, jeg var med i deres kreds, Men har efterhånden indset at jeg faktisk kun var der på grund af en ting..

" CHARLOTTE! Har ikke andet end dem? Du har mig, du har mor, Felicity, Martin, drengene og din familie! Lottie! Du har alt hvad du har brug for! Står du alene, har du os! Vi er familie Lottie, vi hjælper hianden!" Råber han tilbage af mig, mine tåre triller ned langs mine kinder, og mine øjne er nu helt sløret, små hulk forlader mine læber, og jeg ved igen Louis har ret, men de var der for mig, de har været der for mig, i så mange år, også inden han blev kendt, men nu, der vil de ikke andet...

" Undskyld Louis, Undskyld.." Ender jeg med at sige mod hans skulder der er våd fra alle mine tårre, han holder ind til siden for at jeg kan græde ud.

" Louis, jeg kan ikke kende dem mere"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...