Burning inside ₰One Direction₰

Lottie Tomlinson bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Har alt, veninder og familie, og hvad man ellers kunne bede om. Skulle man tro. Hendes veninder ved bare ikke at hun hørte dem snakke baghendes ryg, en dag i skolen. Den hun er i skolen er skjult bag hvad hendes veninder har gjordt hende til. Når hun er i selvskab med dem, har hun lyst til at fortælle dem at hun hørte alt hvad de sagde den dag, men hendes facade ændrer sig når hun ser dem, der er noget over dem at hun gerne vil blive i deres venskab, men alt hun gør når hun sidder alene, er at græde. Louis ved alt dette om sin lillesøster og vil se hvad de ellers har gang i, og han sætter derfor skjult kamera op i skolens kantine, og deres klasselokale. Lottie ryger længere og længere ned hver dag, og Louis må holde sammen på hende. Men den dag, Lottie for anden gang høre dem snakke bag hende, er det slut. Louis ser det, og det skjulte kamera, er i virkeligheden One Directions' forsøg på at - STOPPE MOBNING! -

35Likes
120Kommentarer
2402Visninger
AA

5. Kapitel 4

”Fordi hvad?” spørger han uroligt.

Jeg sukker. ”Louis, hold ind til siden..” Jeg kan mærke hans blik på mig, der bliver mere og mere uroligt. Han blinker ind til siden, hvor vi ender på en lille græsplet.

”Hvad så?” spørger han og sætter sig ordenligt til rette, i bilsædet. En fugl flyver foran bilruden, og havet bruser stadig.

”Du ved.. i fredags..” sukker jeg og kigger ned på mine hænder, der er flettet ind i hinanden. ”Jeg hørte snakke om mig bag min ryg” jeg kigger på ham. Jeg sveder, på den der måde, når man skal til at græde. Den ubehagelige følelse, af tårer der er inde bag dine øjenlåg, men som du ikke vil lukke ud, fordi du ikke vil virke svag.

”Hvordan?” han rækker efter min hånd, men jeg trækker den til mig. Han skal ikke kunne mærke at jeg ryster svagt.

Jeg gentager få af de ord de sagde om mig. ”Grim, billig. Hun udnytter sin brors berømmelse, og..” jeg kigger ned. Den værste af dem alle. ”Martin fortjener hende ikke..” mine tårer forlader mine øjne. Først en, så to, så tre. De kommer hurtigere og hurtigere.

”Er du sikker på at det var om dig..?” Han lægger sin hånd på min ryg, og aer den stille.

”Ja, hvem skulle ellers have en berømt bror?” spørger jeg og placerer mit hovedet på hans skulder. Han trækker på skuldrene og det medfører så til at mit hoved falder af hans skulder. Jeg placerer det der igen.

”Men hvorfor sagde de det om Martin?” spørger han og kigger ned på mig.

Jeg kigger usikkert på ham. ”Celine og ham var engang bedste venner, men hun forlod ham?” siger jeg, med en spørgende klang i stemmen.

”Ja, nok derfor. Men skat, du behøver ikke høre på dem, de bare jaloux, fordi du har sådan et dejligt liv, som de ikke har..” siger han smilende. Jeg smiler og knuger Louis tættere ind til mig. ”Skal vi køre videre, hjemad?” spørger han, og kysser min pande.

Jeg nikker og sætter mig ordenligt tilbage i sædet.

”Lottie..?” spørger han og kigger tilbage for så at køre ud, tilbage på vejen.

”Ja?” spørger jeg og finder mine solbriller frem fra min taske.

”Du kommer hvis der er noget, ikke?” siger han, spørgende.

Jeg nikker og kigger tilbage, på vejen. Stranden ligger allerede langt bag os, med det også Celine og Annabell, som jeg lige nu har stor lyst til at råbe ad, da de altid formår at ødelægge mine dage med Louis.

”Skal vi ikke ringe til Martin, og spørge om han vil med på Nandos i aften?” smiler Louis, for at vække den glade stemning til livs igen.

”Mener du det?” spørger jeg energisk. Jeg fisker efter min iPhone nede i min taske, hvor den ligger og roder mellem en masse andre ting.

”Ja selvfølgelig!” smiler han, da han sikkert kan mærke, hvordan han har fået mig tilbage i det rette humør igen.

Jeg fisker min mobil op, og finder Martins nummer. Jeg får den til at ringe ham op, og sætter min mobil op til øret.

”Hey smukke!” hans bløde stemme lyder i den anden ende.

”Hej!” svarer jeg, med en energisk stemme.

”Hva’ så Lotz?” spørger han, med hans sædvanlige stille, rolige britiske accent, som var det andet jeg faldt for hos ham.

”Louis er hjemme, og vi tænkte på om du skulle noget i aften?”spørger jeg, og piller ved min shortskant, med min frie hånd.

”Næ, bare sidde hjemme, hvorfor?”

”Vi tænkte på om du ville med på Nandos i aften?”

”Seriøst? Med glæde!” siger han glædesfulgt. Hans stemmer er helt energisk, og jeg kunne lige forestille mig hans smil på læberne.

”Yay! Vi kommer og henter dig klokken halv seks!” griner jeg.

”Super! Glæder mig til at se jer begge igen!”

”Vi ses skat”

”Ja vi gør…”

 

”Hva’ så?” spørger Louis, og kører over lyskrydset, da det har skiftet til grønt.

”Han vil gerne! Du fantastisk Louis!” smiler jeg stort og går på Instagram, hvor jeg poster et billede af Louis og jeg, med teksten:”Hanging out with my lovely brother. @louist91<3 I’ve missed you

lots!”

Han griner, som smitter af på mig.

**
 

Efter lang tids kørsel, er vi endelig tilbage i Doncaster, hvor Louis er i gang med at tage vores tasker ind i huset, imens jeg prøver at få hans parasol til at stå, i skuret.

”Hyggede I jer?” spørger min mor, der står og folder tøj sammen, da vi træder ind af døren. Phoebe og Daisy er ude i haven, sammen med en veninde, for at spille fodbold.

”Det var fantastisk!” griner Louis og jeg i munden på hinanden, han knuger mig tæt ind til sig.

”Jeg har inviteret Annabell og Celine over i aften. Til aftensmad og sådan..” smiler min mor, som var det verdens bedste idé. Jeg kigger op på Louis, der står med et panisk blik.

Han knuger mig tættere til sig.

”Det mener du ikke?” spørger jeg bidsk, og kigger på hende. Hun kigger chokket på mig.

”Hvad sagde du?” spørger hun. – og først da, går det op for mig hvad jeg havde sagt.

”Det hun mener, er, at jeg har inviteret hende og Martin på Nandos i aften” smiler Louis. ”Bare os tre..” Min mor kigger på os.

”Så må du vidst hellere selv ringe, og sige at jeg kom til at lave en aftale med dem, oven i en aftale du havde haft med Louis i lang tid” smiler min mor, og blinker med øjet.

”Tak mor!” smiler jeg og krammer hende, før jeg finder min mobil frem.

Mig: Hey Celine! Jeg hører at min mor har inviteret dig og Annabell over i aften? Hun havde ikke spurgt mig, så hun vidste ikke at jeg havde en aftale med Louis og Martin, som jeg har haft i lang tid. Srry.

Celine: Ej.. det jeg ked af. Kan vi komme over i morgen or so?

Mig: Det skulle vidst ikke være et problem.. Louis er stadig i huset der, men det er vel okay?

Celine: Ja, det helt fint. Så ses vi der ;)

____________________________________________________________________________________________________________

 

Heeeeej... Så nu har vi ikke været så up to date med de her kommentare i bunden, men nu fandt vi det på tide at skrive en lille hilsen til jer - Eller Directionerspower, ved det faktisk ikke - Men shhhh! Hehe <3

Men vi er overlykkelige over at vi har 17 Fav's og 14 likes, og vi er glade for vi har fået sådanne nogle ivrige læsere! Der bare vil have mere og mere, for vi håber da, at det betyder i elsker historiern! :-D Vi er evig taknemmelige for at i vil læse den <3 Men hvad syntes i om historien, og ideen bag historien? Og ville det være for meget at bede om hvis i nu delte den, og fik nogle flere læsere til! - Woups, ja, og så er jeg glad i dag, så i får lige et kapitel til i dag <3 :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...