Burning inside ₰One Direction₰

Lottie Tomlinson bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Har alt, veninder og familie, og hvad man ellers kunne bede om. Skulle man tro. Hendes veninder ved bare ikke at hun hørte dem snakke baghendes ryg, en dag i skolen. Den hun er i skolen er skjult bag hvad hendes veninder har gjordt hende til. Når hun er i selvskab med dem, har hun lyst til at fortælle dem at hun hørte alt hvad de sagde den dag, men hendes facade ændrer sig når hun ser dem, der er noget over dem at hun gerne vil blive i deres venskab, men alt hun gør når hun sidder alene, er at græde. Louis ved alt dette om sin lillesøster og vil se hvad de ellers har gang i, og han sætter derfor skjult kamera op i skolens kantine, og deres klasselokale. Lottie ryger længere og længere ned hver dag, og Louis må holde sammen på hende. Men den dag, Lottie for anden gang høre dem snakke bag hende, er det slut. Louis ser det, og det skjulte kamera, er i virkeligheden One Directions' forsøg på at - STOPPE MOBNING! -

35Likes
120Kommentarer
2521Visninger
AA

17. Kapitel 16

Med et smil på læben forlader vi Lottie backstage og bevæger os ind på scenen, alle klapper og skriger, men mit smil falmer, bliver tungt og mit blik forvandler sig til et skuffet, da mine øjne møder Celines, hun smiler og vinker til mig, og vender sig rundt til Annabell, jeg kan se hun hvisker noget til hende, jeg ved ikke hvad, Liam giver mig et kærligt puf for at jeg skal forsætte ind på scenen da jeg åbenbart er stoppet brat op. Jeg går over til min mikrofon, og smiler igen til de andre ude i rummet. " Louis Tomlinson, Niall Horan, Liam Payne, Zayn Malik, og mig selv Harry Styles" Siger Harry, og de andre klapper af os selv, " Vi er her i dag, for at give et nummer, eller to så vi håber i vil nyde den lille koncert i her får" alle folk i publikummet klapper. Josh og de andre sidder og spiller over i hjørnet, de spiller for til moments..

Liam tager hans mikrofon op, og begynder på hans solo 

"Shut the door, turn the light of i wanne be with you i wanna feel your love i wanna lay beside you i cannot hide this event though i try.
Heart beats harder times escape me trembling hands touch skin it makes this hard girl
and the tears stream down my face. "

Harry kigger på os andre, og ser mig med en tårre i øjnene, han går over til mig, og klapper mig på skuldren for at fortsætte sangen der efter

" If we could only have this life for one more day if we could only turn back time"

Vi kigger alle på hianden, derefter ud på publikum, mit blik vender dog ud mod Lottie der sidder og kigger på der fra hvor vi gik op på scenen, hun har tårre i øjnkrogen, en blanding af glædes og såret tårre.

" You know I'll be your life, you voice your reason to be my love my heart is breathing for this moment in time I'll find the words to say, before you leave me today

Niall, begynder at synge, og det lyder smukkere end nogensinde før, og de skriger alle sammen.

" Close the door,
Throw the key
Dont wanna be reminded
Dont wanne be seen
Dont wanna be without you
my judgements clouded like tonights sky"


Med mine stadig tårre kigger jeg nu ud på publikum
og begynder at synge, jeg synger ikke for One Direction, jeg synger for Lottie, jeg synger for Lottie og for mobning

" Undecided,
Voice is numb
Try to scream out my loungs
But it makes this harder
and the tears stream down my face "

 

Harry og vi andre begynder igen at synge

" if we could only have this life for one more day
if we could only turn back time"
you know ill be your life your oice your reason to be my love my heats is breathing  for this moment in time ill find the words to say before you leave me today.


Zayn kigger rundt og bevæger sig stille rundt på scenen

" Flashed left in my mind
going back in the time
Playing games in the street
Kicking balls with my feets
Dancing on with my toes
standing close to the edge
theres a part of my clothes
at the end of your bed
as i feel myself fall
make a joke of it all"


Hans høje tone, rammer os alle 5, vi står med tårer i øjnene og kigger ud mod Lottie med et lille smil på læben, ingen af de andre ved hvad vi er her for, de tror de er til koncert men det er de ikke, de er her for at inde hvad virkeligheden er, for at indse hvad det hele handler om. Hvorfor vi er. vi er her med håbet om at lære dem noget.

" You know i'll be your life, your voice, your reason to be.
my love my heart is breathing for this moment in time
i'll find the words to say. before you leave me today."

You know ill be your life your voice your reason to be, my love my heart is breathing for this moment in time, ill find the words to say.. Before you leave me today.

Vi står nu alle samlet i et gruppe kram på scenen, og snakker uden nogen kan høre os
" Er vi klar?" Spørger Liam, vi andre mumler et kort : Ja
" Vi er enige om hvem siger hvad?" Spørger Harry
" Nej, vi improvisere, men vi holder os til det planlagte" Vi klapper hianden på ryggen.
" Tusind tak allesammen!" Råber jeg, og får med tiden lagt en dæmper på skrigerriget,
" I skal vide, vi er her af en speciel grund, se med på skærmen bag os nu"
Bag ved os stod før One Direction, nu bliver den sort.

                                                                  ******

En tekst flyder hen over skærmen hvor der står
 

 

" Et problem, vi alle kender til - Et problem, der er en del af vores hverdag - Måske, er vi blandt dem det går ud over - Eller er vi dem der gør det.
Det sårer, det gør ondt, og det ødelægger en indvendigt fra, og det efterlader sår."

Dette er Liam's stemme der læser det op
Der er musestille i salen, og kun lyset fra skærmen lyser op
" En mand, er for lidt, to er ikke stærke nok alene, tre kan ikke klare det, for fire er opgaven stadig væk for stor, fem mand kan ikke stoppe det alene - Men hvis vi alle tager del i det, kan vi sammen i fælleskab stoppe det."

Nialls stemme læser dette stykke op, og Harry begynder på hans, et sus går gennem hele salen
" Hvis i tager del i det, og stopper dem der gør det, og hjælper dem det går ud over. er det lettere at stoppe. De få ting der skal til for at gøre en forskel, så hvorfor lade vær?"

" Der er altid to til mobning, mobberen, og mobbeofferet, det er ikke sjovt at være nogle af dem. Mobbe offeret, er ikke stærk nok til at sige fra, i frygt for mobberen, hun eller han er bange for at stå alene, for at sige fra. Fra at stå alene, og vise man er stærk - men selv det stærkeste menneske er svag - et menneske hjerte kan ikke stå imod al smerten alene. Personen der gør det, har det ikke let, og mangler at blive ført frem, at blive anerkendt som den man er. Men det kan også gøres på andre måder, hvis man bare for hjælp til det. "

 Zayn læser det op, og nu kommer det sidste stykke som jeg læser, en stemning af mystik spreder sig i salen, og alle afventer spændt hvad vi har at sige

" At sidde grædefærdig der hjemme hverdag, at lukke alle mennesker man før stolede på ud af ens hjerte, at frygte alt hvad der stadig er godt, fordi man binder det med ondt. Sige fra, til den hjælp man kunne få, og det i sidste ende ender galt. Vi kender alle en person det går ud over. Men vi kender også alle den der gør det. - Vi er her i dag, for at stoppe det. For at hjælpe begge parter, mobberen og mobbeofferet. Alle skal have hjælp, - sådan er det. Ingen skal lades i stikken. Heller ikke de onde"
" Mobningen er også på jeres skole" Siger Liam " Den er ude blandt jer, vi har valgt Hall Cross Academy som vores startsted"
 

" Her på skolen, har vi i den sidste uges tid, haft skjult kamera sat op, ved hjælp fra jeres pedel - den har filmet alles opførsel på skolen inden for den sidste uge" Forklarer Harry, vi modtager undrende blikke og få " uuhh" lyde kommer ude fra publikummet, " men ikke blot helt tilfældige steder, men i kantinen, på hoved gangen, og i 8 klasses klasselokale" fortæller, Liam ude blandt publikum begynder en urolighed at sprede sig, og nogle få oppe foran mumler "shit" min nysgerrighed for mig til at gå hen mod kanten, " Hvorfor mumler du shit?" spørger jeg flinkt, " nogle folk er måske ikke blevet behandlet helt så godt, af hverken mig eller de andre, men jeg var bange for at knække sammen under presset fra resten af flokken der gjorde det, og var bange for det kom til at gå ud over mig " siger pigen, uroligt og bange, jeg smiler til hende og klapper hende på skulderen " lige præcis derfor er mobning en stor del af hverdagen, - På grund af gruppepres.. men hvem starter det her gruppepres? Hvordan og hvorfor? Spørgsmål man aldrig for svar på.. - Vi viser jer her nogle klip, fra de skjulte kameraer"

- "Øv? Hvad er det her lugter af? Af det berømmelses udnytte stank? Føj, hvor er det klamt, kender kendis søskende ikke til bad? Eller har vi ikke råd, i fattig familien fordi vores bror ikke gider at give tilskud til hans latterlige familie?" En flok står samlet på gangen rundt omkring og kigger på Lottie, griner ad hende mens nogle sviner hende til, suk går igennem lærerne der også er i salen, de er "åbenbart uvisse om hvad der er sket"-

" Hvad siger i til den opførsel?" Spørger Liam, og går hen til en af sikkerheds vagterne og giver ham en mikrofon så han har mulighed for at spørge blandt eleverne, han stopper op ved en pige der ser ud til at gå i omkring 7.klasse

" Jamen, altså - Det er jo ikke fair, det kan jeg godt se, men man er nok bare bange for at bukke under af presset, fordi man er for svag til at sige nej, jeg siger min mening nu, fordi jeg kan se jeg er gået over stregen, med Lottie, og det siger jeg ikke kun fordi hendes storbror, står foran mig lige nu, men fordi det er synd så Lottie hvis du er her et sted, så håber jeg du vil tilgive mig - Hvis det kan tilgives, undskyld, jeg har været et svin." Alle disse ord siger hun mens hun kigger mig direkte ind i mine øjne, at indrømme sine fejltagelser, og få dem tilgivet er et stort skridt, jeg kan se hun mener hvad hun siger,

" Og jeg vil da råde, alle andre til at gøre det samme, som jeg lige har gjort, fordi det der - var langt fra det eneste vi gjorde mod Lottie, og ja jeg siger vi - Som i et fælleskab, for vi var alle med."

Drengene smiler og klapper en smule af hende, hun viser nu hun er stærk, men ikke stærk nok til at stå alene, vi må hjælpe hende om at hun ikke er alene med denne holdning, " Nogen der er med mig? For ellers så ved jeg virkeligt ikke længere hvor jeg havde dem jeg regnede med var mine venner - hvis i ikke går imod" Siger hun, mit blik slog ud mod Lottie der nu begyndte at hulke højlydt, omme bag fra, det kunne også hører ude på scenen, jeg ville ikke gå ud til hende, jeg sendte i stedet et blik mod Josh, som hurtigt forsvandt om til hende. En dreng rækker hånden op, og udbryder med en velkendt stemme " Jeg er med jer" mit blik satte fokus ned på drengen, " Se nu her, nu sidder Lottie og græder, i kan høre hende, i kan høre hvor såret hun er, hvem fortjener at være såret? Som du, gjorde" siger han og peger mod pigen " Så er det at bede om tilgivelse nok, men mobning er og forbliver et sår der aldrig heler. Tilgivet eller ej. Lottie er en person, men den person har familie, og jeres mobning, gik også ud over familien, den gik ud over mig, og Louis. Igen fortjener det. Sådan er livet. Pisse uretfærdigt, og ikke altid ligetil, men mobning det er bare ikke okay. Lottie Tomlinson jeg elsker dig, og er stolt over at være i din familie, for hvis der er noget i har så er det mod! Mod til at være stolte af dem i er, lige meget hvad andre så end siger. " Martin har lige holdt sin tale, en improvisation vi ikke regnede med, men den fik tårrene frem i mine øjne, og i de andre drengens øjne. Det var smukt. En enkelt rækker hånden op, ellers sker der ikke noget.

" Vi har et par klip mere" siger Niall, og tænder for projektoren.

" CHARLOTTE HVAD HAR JEG GJORT DIG?" Mine mundbevægelser er svage, og min stemme også, tårrene løber ned langs mine kinder mens jeg kort åbner munden " Alt - er hvad du har gjort mig" Jeg går forbi hele klassen der sidder og sender mig dræberblikke, mens min lære kigger forbavset efter mig " Charlotte?" Siger hun, og kigger efter mig ud af døren " Nej" Svarer jeg og åbner døren ud til parkeringspladsen, ved siden af marken, hvor vi plejer at spille fodbold og hvor folk som i dag sidder og laver deres gruppe arbejde " Kæft, man.. Der kom en skygge for solen der" - " Ja Tsunamien?" Lyder det fra den næste dreng af " Ej drenge pas nu på jer selv, hun skulle nødigt begynde at bruge hendes berømmelse på jer, jeg håber da.

Lottie's hulk bliver større og større, mens folk bliver mere og mere stille, en enkelt rækker igen hånden op for at vise hun er med os, men det er ikke nok, to mand på en hel skole. Martin er kommet op mod scenen og står nede foran, men får lov til at hoppe op til os, han står ved kanten på scenen og ser der ikke er nogen der rækker deres hånd op, " Undskyld men det er svagt det der - det er meget svagt, at i ikke kan sætte mod op til at sige fra. Jeg fatter det simpelthen ikke, se hende, hun er færdig i har ødelagt hende inde fra, tænk hvis det var dig selv...hav dog lidt medfølelse!" Han går om bag ved til Lottie. To personer mere rækker hånden op, og lidt efter følger resten med. Undtagen Celine, Annabell, Claire og Tom.

De står og tøver for sig selv inden Celine udbryder " Man skulle jo ikke knækker under for gruppepres, så jeg har ikke tænkt mig at gå med jer, helt ærligt man, det har vi sq da aldrig gjort, Lottie er min bedsteveninde jo" Pigen fra før står frem, og snakker " Celine, jeg tror i var bedsteveninder" Lottie kommer ud på scenen til os " Du har ret. Celine vi var engang bedsteveninder, men jeg tilgiver dig for alt hvad du har gjort, tænk over det, Celine. Jeg hader dig ikke, jeg er bare skuffet over den måde vi ikke kendte hinanden længere på til sidst. Men alt efter alt, så varer de minder vi har sammen forevig. men det forhindre ingenting i, at venskaber let kan forgå"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...