Burning inside ₰One Direction₰

Lottie Tomlinson bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Har alt, veninder og familie, og hvad man ellers kunne bede om. Skulle man tro. Hendes veninder ved bare ikke at hun hørte dem snakke baghendes ryg, en dag i skolen. Den hun er i skolen er skjult bag hvad hendes veninder har gjordt hende til. Når hun er i selvskab med dem, har hun lyst til at fortælle dem at hun hørte alt hvad de sagde den dag, men hendes facade ændrer sig når hun ser dem, der er noget over dem at hun gerne vil blive i deres venskab, men alt hun gør når hun sidder alene, er at græde. Louis ved alt dette om sin lillesøster og vil se hvad de ellers har gang i, og han sætter derfor skjult kamera op i skolens kantine, og deres klasselokale. Lottie ryger længere og længere ned hver dag, og Louis må holde sammen på hende. Men den dag, Lottie for anden gang høre dem snakke bag hende, er det slut. Louis ser det, og det skjulte kamera, er i virkeligheden One Directions' forsøg på at - STOPPE MOBNING! -

35Likes
120Kommentarer
2370Visninger
AA

12. Kapitel 11

 "Lottie!kom så! Vi skal altså have tjekket den arm,” prøver jeg at overbevise Lottie om, da hun nu, efter fire timer, stadig sidder og ømmer sig over at hendes arm gør ondt.

”Nej, Louis, jeg fik bare et hårdt slag, det ok, jeg skal bare lige sove på det..” prøver hun at overbevise mig, men udtrykket i hendes ansigt siger meget mere. Hun skal have den arm undersøgt, og for at være ærlig, så kan det helt ærligt ikke gå hurtigt nok. ”Charlotte Tomlinson, hvis det virkelig var noget du skulle sove på, så ville du ikke se sådan ud i ansigtet da du sagde det der, rejs dig op, mor og jeg tager med dig til skadestuen,” fortæller jeg hende.  Min mor har ikke sagt noget, hun står bare og kigger på mig, der tydeligvis nok styrer Lottie bare en liiiille smule mere end jeg plejer, og hun er van til at se, men jeg er bare bekymret for min søster. Det ligesom de dage hvor Eleanor får utrolig meget hate, og hun ikke kan holder mere ud, hvor jeg så kommer hjem og ser hende grædende på stuegulvet. Der kan jeg ikke andet end sætte mig ved hendes sidde og holde hende tæt ind til mig, for at vise hende at jeg altid vil være her. ”Lottie, søde, lyt til Louis, vi kører dig på skadestuen, så vi er sikre på at der ikke er noget galt,” siger min mor med en lille urolig stemme, efter noget tid. Hun nikker sukkende og rejser sig. Hende og min mor bevæger sig stille ud mod bilen, imens jeg hurtigt foretager et opkald til Liam, der forhåbeligt stadig er ved Stan.   ”Liam, jeg tager på skadestuen med Lottie og min mor. Vil I eller du være sød at hente de små fra skole?” ”Ehm, ja,” ”Tak man, hvis det er, vil I så måske hente noget fredagsslik? Jeg tror-” ”Men Louis det jo først fredag i morgen?” ”Jeg tror The Tomlinsons har brug for en fridag..” ”Okay, det skal vi nok,” ”Fantastisk! Tusind tak!” ”Altid, altid,”   Jeg indhenter de to andre, og sætter mig ind i bilen. Hurtigt, kører jeg mod skadestuen. Da vi når dertil, trækker jeg min hue ned over hovedet og finder mine solbriller i bilens handskerum. Det samme beder jeg Lottie og min mor at gøre. Eller jeg beder dem kun tage solbriller på, da ja.. det nok er nok.   Vi kommer til efter tre kvarter, hvor en læge, meget hurtigt, får taget imod Lottie, og får tjekket hendes arm igennem. Det viser sig at den er lettere forstuvet, hvilket vel egentligt ikke overrasker mig, da hun i nu fem timer har ømmet sig over det.   Lægen får lagt armen i en tæt forbinding. Forklaret hende, eller os, hvad hun må, og helst ikke må med sin arm.   Zayns synsvinkel. Vi sidder i haven, ved Louis hus, så vi er der når pigerne kommer hjem. Det var godt nok ikke sådan vi havde troet det skulle finde ud af at vi var i byen, men ja.. ting sker jo. ”Jeg smutter efter slikket, er det okay?” spørger jeg resten af drengene, eller Harry og Niall, da Liam er kørt efter Phoebe, Daisy og Felicite fra skole. ”Ja, tager du ikke nogle salt lakridser? Jeg ved Lottie elsker det,” smiler Niall spørgende. Jeg nikker, ”super,” svarer jeg og tager bilnøglerne i lommen. Jeg går ud af døren og ud til bilen, hvor jeg sætter mig ind i bilen, og kører mod slikbutikken der ligger godt to kilometer væk.   På vejen, da jeg holder for rødt, i et lydkryds, omkring skolen, hører jeg en pige grine et eller andet med: ”Haha, oh my god! Så I hendes ansigt? Det var guld værd! Fantastisk Celine!”, da jeg har rullet vinduet ned, da det er godt vejr. Jeg kigger i personernes retning, og ser fire fem piger og drenge samlet i en klump, hvilket jeg tror, er ”dem”, altså sådan som Lottie omtaler dem. Jeg stikker hovedet ud af vinduet, uden at lade dem opdage mig, da jeg ser Martin komme skatende på hans Penny. ”Hey! Martin, dejlige!” og med det har de fået hans opmærksomhed, ”Hvordan går det med den lille buttede tøs? Er hun endnu ikke brudt sammen?” spørger de ham hårdt. Han sukker, svarer ikke men kører bare videre, men en af drengene stopper ham. ”Svar os Martin, hvordan går det med tøsen?” Jeg kører forbi dem, da det bliver grønt, men beslutter mig for at parkerer bilen, og gå ud, som om jeg skal hente Felicite ved skolen. Jeg bevæger mig stille mod flokken, der uroligt står og presser Martin. En af pigerne vender sig om, i det jeg kun er cirka en halv meter fra dem. ”Zayn! Oh my god! Zayn Malik! Hej!” smiler hun, og stiller automatisk op til billede, men jeg aviser, selvom jeg godt ved at det ligger til mit job at tage billeder med alle, der vil have billeder med mig. ”Hvad ehm, hvad har I gang i her?” spørger jeg dem, og straks trækker de alle det selvsikre, glade smil på, selv Martin, der før så utryg ud. ”Vi stod bare og snakkede, må vi få et billede?” spørger den samme pige igen. Jeg ryster på hovedet. ”Det var ikke det det så ud til,” siger jeg, ”Martin bilen er lige derovre, bare sæt dig ind i den, så kører jeg dig med hjem til resten,” smiler jeg til ham. Han nikker som tak, river sit Penny board ud af hænderne på en af drengene og går derover. ”Ej Zayn, det altså ikke fair det der!” klager Celine, eller det tror jeg det er. ”Det I gør mod Lottie og Martin er heller ikke fair, specielt ikke dig Celine,” fortæller jeg hende. Hun svarer ikke men sukker bare. ”Nåh, men vi ses vel igen snart Zayn, hils Louis,” siger hun og vender sig om. Og som flokkens leder, som hun nok er, følger resten efter hende. _______________________________________________________________________________ VÆRSOGOD! Her er Majas fantastiske kapitel!! <3 :-D Som lovet skulle i have haft det i går, men vi blev lidt forsinkeede! :D Men her er det! :D
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...