Et ulykkeligt liv med en lykkelig slutning

Denne historie blev skrevet da jeg var 8. En af de første jeg skrev. Så god er den ikke. men den betyder meget..

A life without happiness, usually end happily


1Likes
0Kommentarer
353Visninger
AA

2. Et ulykkeligt liv med en lykkelig slutning

Jeg sad engang oppe i træet, jeg sad og sang med fuglene. jeg så solen gå ned mens jeg lå på græsset og så skyerne blive røde, alt blev mørkt. Og nu kun 3 år efter sider jeg på værelset, alt er anderledes, intet træ, ingen solnedgang og ikke engang mig. Jeg sider tit og tænker på,,hvad skete der?’’ det spørgsmål er jeg blevet stilet alt for tit. Folk kommer og sørger,, hvor er den lille glade 8 - årige Lilly Johnson?’’ jeg svare altid det samme ,, Lilly er her, hun er bare dybt i mig’’. Nu ved jeg hvad der skete med Lilly.

noget af det skyldes at min mor har ligget på hospitalet siden jeg var 10 år gammel det skete pludseligt jeg fik at vide at kræften havde ramt min mor. Jeg var bange, rystet og vred. Hvorfor min mor? Skulle hun dø? Ville mig og far blive efterladt?

 

Og jeg har skam tænkt mig at give jer hele historien fra start: Jeg sad ude i haven sommerferien 2012. jeg havde aftalt med min veninde Rita at vi skulle på picnic i parken. Jeg havde sandwich og sodavand, hun havde kage og guf. Jeg var klar og stod parat, nu manglede jeg kun hende, lidt senere kom Rita ned af vejen på sin cykel. Hun så gladere ud end hun havde gjort hele ferien. Jeg vendte mig om og satte alt på cykel. Vi brugte mange timer i parken, vi havde badet, legede S P ELLER K.

Vi skulle hjem til mig og sove. I morgen skulle vi på lejr skole med klassen. Mig og Rita havde aftalt at vi skulle fine vores kæreste på turen. Vi gik tidligt i seng da vi havde pakket vores ting og fortæret 5 poser chips til gyserfilmen. Om morgen stod vi hurtigt op, satte make up, krøllede nogen blonde slange krøller, gav hinanden en manicure. Vi fandt vores matchende tøj, en smart grå top med glimmer, et par cowboys bukser med løse ender, et par Converse fyldt med glimmer og til sidst vores kasket efterlignet af en avis. Vi cyklede op til den charmerende lille havn hvor færgen ventede. Vi kunne se Hanne vores arrige, mugne gymnastik lære. Hun stod og ventede på os og skældte ud på Morten og Jonas fordi de slog hinanden med et par sild. Jeg satte cyklen og løb ned til Austin. I 6 år havde jeg håbet på et forhold, måske ville lykken smile til mig på turen, man har da lov at håbe? Vi var på færgen længe jeg blev så sø syg at jeg brækkede mig over Jacob! Så siger jeg bare: 1-0 til mig!

Vi kørte i bus på vej til strandhytten som vi skulle bo i. Jeg prøvede at side ved siden af Austin men selvfølelig sad Iris ved siden af ham og pralede med at hun kunne tage ham med til sin bjerg hytte i Prag! Jeg endte med at side hos klassens klamme fyr Konrad *suk* han sad og pralede med at han kunne stikke sugerøret i næsen så der kom spyt ud! Hvor klamt?! Jeg var glad for det kun var 2 timers kørsel. Da vi steg af bussen syntes Niklas det var sjovt at skubbe mig ud af bussen og ned i en mudderpøl… men uheldigvis fandt vi ud det var en mark fyld af.. ja i kan gætte det! Men i hvert fald rendte Niklas nu rundt med et blåt øje. Men Jacob syntes ikke det var særlig sjovt, det endte med jeg skulle vaske op sammen med Jonas og Morten.

Jeg hyggede mig nu glimrende med at vaske op vi lavede en leg: den som kan sprøjte mest vand på Lucie uden hun ser det. Jonas vandt, mens hun stod og skældte os ud, sneg Jonas sig om bag hende med en spand koldt havvand! Hun skreg meget højt så Hanne kom rendende. Vi fik besked på at gå ind på vores sove sal men vi fik Rita med ind så vi legede en ny leg der hed K S eller FH…

Kys, Snav eller fang ham/hende! Da der blev min tur sagde jeg k fordi jeg ikke regnede med at nogen ture…men så skete det jeg havde ventet på… Austin ville være med og sagde han ville GØRE det!! Han spidsede læberne, vores læber mødtes, det var varmt, en rar følelse i maven, alt om os var væk. Det sluttede og vi sad igen i sengen i hytten. Jeg ønskede det ville fortsætte hvorfor skulle det ske så hurtigt? Efter Ca. 5 timer faldt vi i søvn. Resterne af ugen forløb roligt og hyggeligt, men det en anden historie. Vi er ved det vigtige nu!

Ugen var omsider slut. Den var sluttet så hurtigt som den var startet og jeg savnede det. Vi sad i bussen med samme makker som før. Mig og Rita skulle følges hjem. Vi cyklede stærkt. Vi nåde Galten-skovby boulevard. Jeg nåde at stoppe. Men Rita kørte over alligevel selvom jeg havde råbt STOP. Det skete så stærkt at jeg kun så en bil og hørte et skrig. Alt blev sort. Jeg hørte min Fars stemme ,,skat, vågn op!’’

Jeg vågnede med et sæt. Var det et mareridt? Nej, jeg var vågen. Jeg lå på vejen jeg blødte fra panden jeg måtte være besvimet. Det første jeg så da jeg fik synet tilbage var en flok ambulancer og mænd bære på en båre. ,,er manden fra billen kommet slemt til skade?’’ tænkte jeg.

Vis bare det var ham jeg havde set ligge på båren med blod over hele kroppen. Jeg så det blonde hår vifte hen af jorden far bårens kant. Jeg havde set håret før. Jeg skreg, jeg græd alt blev sort. Jeg vågnede efter noget der føltes som nogle minutter. Jeg lå ikke i min seng, det var et hospital. Hvad lavede jeg her?

En sygeplejerske kom hen til sengen. ,, søde du har sovet i 6 dage’’ fortalte hun straks

,,hvor er Rita? Hvad er der sket’’ jeg råbte og vred mig

,,søde…..vi kunne intet gøre, bil førend der kørte ind i hende var fuld og slaget brækkede hendes nakke. Halsen kunne ikke side igen’’ hun var også trist kunne jeg høre. Jeg kunne ikke fatte det. Rita var væk! Væk for altid!

Jeg lå på stuen i et par dage. Jeg fik besøg af min far hver anden time. Jeg kom hjem men intet var bedre. Der gik 1 år og jeg brugte alle dage til at bede om at få min veninde tilbage. Jeg besøgte min mor på hospitalet med jævne mellemrum. En dag da jeg kom sagde kontor damen ,, Jessie Johnson blev udskrevet i nat’’

,,hvor er hun så?’’ jeg var ivrig efter at se min mor, jeg kunne ikke fatte det! Hun var udskrevet som i rask! Eller det troede jeg i hvert fald.

,, hun er udskrevet som i for altid’’ sagde dammen bag kontorpulten

vredet steg i mig. Jeg for hjem. HVORFOR! Der er da ikke min skyld er det vel? Jeg kan ikke have gjort noget? Jeg stillede mig de spørgsmål mange gange.

 

Igen gik der megen tid, denne gang kun et halvt år.

Vi var flyttet til den byen Skælskør. Venner troede jeg ikke jeg kunne få. Pigen der mistede alle? Pigen som alle troede havde dræbt sin bedste veninde? Men dog fandt jeg du af noget. Der var en pige i klassen som var som mig! Hun hed Elianna. Hun sad alene og spillede tetris med sig selv.

Efter 5 uger blev vi venner. Jeg levede alligevel lykkeligt? Slev gjorde jeg det. Et liv er ikke et liv uden en ven!

 

Livet er for os alle vist både bakke og dal,
men det var efter en modgang, jeg kunne synge min sang:
"Livet er det bedste, jeg har, og jeg er klar".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...