Flugten fra familiens hårde bånd

At flygte eller ikke at flygte - det er spørgsmålet.

2Likes
7Kommentarer
284Visninger
AA

1. Flugten - og endelsen.

 

Dansende hår går ind i mit synspunkt, på småbitte ben lavet af kærlighed. Jeg har et godt forhold til mit hår. Vi er gode venner (kærester). Det er lyserødt. Jeg er blå og gul. Det er fordi min far slår mig med sit baseballbat. (bare for sjov, han bruger sin hockeystav når det er noget alvorligt. Den kan man slå hårdt med, og når han har en bold også, bliver jeg udråbt til at være målet…)

En dag flygtede jeg, fordi jeg var en smølf. Jeg så det i min swimmingpool. Den er også blå, og jeg gik i et med vandet. Derfor blev jeg bange, og løb ned på krokodillestranden. Krokodiller er der ikke nogen af, men der er masser af murmeldyr. Så begik jeg selvmord. Mit blod var sort og gult og blåt. Jeg døde.

Da jeg kom hjem sad min far og ventede. Han havde fået en ny sportsinteresse, og sad med sin tyr. Jeg blev udråbt til at være det røde lagen. Så døde jeg igen.

Jeg havde haft en god dag, og da jeg gik i seng kunne jeg ikke undlade at smile. Men det var fordi min far havde limet min mund fast i et smil. Han sagde, at jeg kunne blive model. Så slog han mig (Bare for sjov selvfølgelig…) Da han havde slået mig, gav han mig et forklæde på, og sagde jeg var blevet kok. Så hentede han tyren, og skar den over med en saks lavet af kærlighed og katteknurhår. Så spiste vi den sammen. Rå. Den smagte dejligt af tyr. Vi fik ét horn hver. Mumselumselumse.

Næste morgen stak jeg af igen. Jeg havde nemlig ondt i lilletåen og mavesækken. Det var fordi jeg spiste pomfritter. Jeg havde pomfritallergi. Så begik jeg selvmord. Det var hyggeligt. Min bedstemor kom og så på. Hun hjalp også med galgen. Det var en pæn galge. Den lignede mig – blå og gul, med sorte følgehorn. Men min bedstemor havde tilføjet nogle lyserøde gardiner, med bananer på, hun selv havde lavet. Det var en dejlig måde at mødes med familien på.

Bagefter det flygtede jeg, og blev gift med en drage. Sammen spiste vi til vores bryllup, den fæle prinsesse. Så levede vi med ondt i maven et par år, før dragen kom ind i et trafikuheld. Den døde, men heldigvis overlevede den. Så havde vi det bare rart. Det var min historie… Den slutter med at jeg døde…

Ps. Jeg døde.

Pps. Det gjorde dragen ikke. Den spiste mig ved begravelsen.

Ppps. I dens mave lå den gode stedmor.

Pppps. Er dette begyndt at blive for meget? Jeg må hellere slutte nu. Det kan være i møder mig, hvis i bliver spist af en drage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...