Mine sidste 24 timer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2013
  • Opdateret: 20 feb. 2013
  • Status: Færdig
Hun flygter. Hun flygter ikke fra sine venner, bekendte og elskede. Hun flygter heller ikke fra et dyr, et sted eller en ting. Hun flygter fra sig selv. Fra de ødelæggende tanker, der i løbet af de sidste måneder, har kradset hendes underbevidsthed til blod, tvunget hendes øjne til gråd, og hendes stemmebånd til skrig.
Hun flygter fra sig selv. Sit sind. Sit liv.
- Dette er en historie om en pige, der har mistet håbet om en bedre verden lige rundt om hjørne. En pige, der har mistet troen på, at tingene en dag vil ændre sig. En pige, der har mistet sig selv, til depression og angst.

6Likes
2Kommentarer
901Visninger
AA

1. Prolog

Kære Mor, Far og Simon,

Det er ikke jeres skyld. Det må I aldrig tro, det er! Lige meget hvor sure I er blevet på mig - og jeg på jer, så har jeg altid elsket jer, og jeg ved, I altid vil elske mig. Sådan er det, når man er en familie. Man elsker hinanden ubetinget, og man tilgiver hinanden. Lige meget hvor meget rav, man har gjort i det. Det ved jeg, I har gjort. Jeg har lavet mange fejl i mit liv. Det ved jeg godt. Undskyld.

Undskyld jeg altid har været fyldt med fejl. Jeg føler mig som en vandflaske, men jeg er ikke fyldt med vand. Eller jo, det er jeg måske. Eller; det var jeg. Det er jeg ikke mere. Mit vand er grumset og snavset. Var det muligt for vand at mugne, ville det sikkerts allerede være dét. Men det kan det ikke, så nogen har blandet jord i mit vand i stedet for. Jeg føler mig beskidt; uren. Der er ingen der vil have en flaske med vand og jord. Jeg er omgivet af klare, skinnende glasflasker. Deres vand er gennemsigtigt, rent. Ja, det er sågar også koldt! Jeg er derimod bare en grumset, snavset, lun flaske vand.. Hvorfor skulle nogen vælge mig? Selvfølgelig er det altid de flotteste flasker, folk vælger først. Det ved jeg godt; det gør jeg jo også selv. Eller jeg forsøger. Men de flasker jeg vælger, de vender ryggen til mig. Jeg forstår dem godt. Hvem vil ses med sådan en klam flaske vand som mig? Hvis man da overhovedet kan tillade sig at kalde det vand.. Et mere passende ord ville nok bare være snavs.

Undskyld, at jeg er snavset. Jeg ved ikke, hvad der er sket. Det er som om, jeg er helt alene. Der er ingen, der vil have noget med mig at gøre. Det er ikke som om mere... Det er sådan. Jeg er alene. Jeg er beskidt. Jeg er en fejl.

Jeg er ked af, at jeg har været i vejen i al denne tid, når svaret egentlig var så nemt. Jeg kunne være holdt op med at gå i vejen for så længe siden.

Hvorfor gjorde jeg det så ikke?

Jeg tænkte ikke over det.

Jeg var så optaget af mig selv, min sorg, min smerte, min ensomhed. Jeg ved ikke, hvad der skete; hvad der udløste dette. Jeg følte, jeg havde det fint, men så sagde det pludselig klik. Måske jeg bare blev ældre. Måske dette faktisk er noget alle de engang oplever i deres liv? Men hvorfor lever alle så stadig endnu? Hvordan kan de holde det ud? Tankerne... De vil ikke holde op. Jeg forsøger at tænke på noget andet, men... det stopper ikke. Det stopper aldrig. De er der altid. Selvom jeg smiler, selvom jeg griner, selvom mine øjne måske stråler, og jeg ligner jordens lykkeligste pige; de er der stadig.

Jeg er aldrig rigtig glad. Så snart jeg lukker døren eller så snart jeg bare er alene; jeg knækker. Jeg føler mig som et tyndt stykke glas. Så skrøbeligt, så fint og så nemt at ødelægge. Men jeg er allerede ødelagt, og man kan ikke sætte et glas sammen igen, der er gået i tusind stykker. Det er for sent.

Jeg kan ikke redes. Ikke mere.

Måske det slet ikke var meningen, jeg skulle redes.

Måske Gud opdagede, at jeg var én stor fejl; en belastning for alle andre omkring mig. Det må han have gjort. Ellers ville jeg ikke have denne følelse nu.

Jeg kan ikke kæmpe mere. Jeg giver op.

Undskyld. Men det er også til jeres eget bedste!

Nu skal jeg nok holde op med at gå i vejen for jer mere.

Der bliver meget mere plads i huset. Simon kunne måske få sit eget kontor. Eller Mor kunne måske få det træningslokale, hun altid har drømt om!

Tænk på alle de penge I spare også? En hel del mindre mad, skal der købes ind til nu. Der skal kun bruges halvt så mange penge på tøj til Simon og jeg. Nu er der trods alt kun Simon.

Faktisk er det kun en fordel, det jeg gør for jer nu. Og hvor jeg håber, I vil sætte pris på den. I må ikke være kede af det. Jeg vil have, at I skal være glade. Jeg kommer et bedre sted hen nu. Det holder op med at gøre ondt nu. Jeg får det bedre. Gud skal nok tage imod mig, når jeg kommer op i himlen og bliver én af hans mange engle. Måske han vil lade mig kigge ned på jer, og være jeres skytsengel?

Jeg lover, jeg nok skal vente på jer!

Jeg elsker jer, for evigt og altid.

Jeg elsker jer.

Jeg elsker jer.

Jeg elsker jer.

- June

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...