Flugt!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2013
  • Status: Igang
Dette er historien om Isobel, der har en kæreste, André, som er ond ved hende... En dag opdager hun at hun er gravid, men hvad skal hun dog gøre? I panik flygter hun hjemmefra, og til Århus, hvor hun møder sin veninde Signe, og på en nærliggende campingplads møder hun Britta, en jordemoder som hjælper Isobel med fødslen, som slet ikke går, som Isobel havde regnet med...
Da hun føder, opdager hun at tvillingerne Edmund & Edward, hænger sammen! I mellem tiden, har hun fundet ud af, at Xander, faderen til Edmund & Edward, har forladt hende, og truer med at dræbe dem, hvis hun fortæller noget til nogen. Jordemoderen, som hjalp Isobel med fødslen og som hun måtte bo hos, dør, da Xander dræber hende og pludselig dør Edmund, og så skal Edward skilles fra sin, nu, afdøde bror Edmund...

1Likes
1Kommentarer
579Visninger
AA

6. Toget

Hun kiggede rundt i toget, spejdede efter en ledig siddeplads, men hun kunne ikke rigtig se en. "Næste station, Nørreport." Lød stemmen i højtaleren. Isobel kunne mærke at hun blev iretteret over at der ikke var nogen siddeplads til hende, så hun begyndte at gå igennem toget, for at finde en siddeplads. "Vil du sidde på min plads?" Sagde en høflig stemme. Isobel vendte hovedet, og så en ung dreng, som hun gik ud fra var først i tyverne. "Undskyld, hvad?" Sagde hun med en blid og uskyldig klang i stemmen. "Ja, altså. Vil du sidde ned?" Sagde drengen og kiggede på hendes mave. Så gik det op for hende hvad han mente. "Når, ellers tak. Bliv du bare siddende." Sagde hun, og sendte drengen det største smil. "Men tak alligevel." Sagde hun, vendte om på hælen og forsvandt ind i den næste del af toget. Måske havde drengen ret. Hun var vokset lidt her på det seneste. Lidt meget... Pludselig kunne hun mærke, at hun blev svimmel. Ufattelig svimmel og skidt tilpas. De andre passagere kiggede underligt på hende, og nogle begyndte at hviske og tænke underlige tanker om hende. Da hun havde gået næsten hele vejen ned i den anden ende af toget, fandt hun en ledig siddeplad. Yes, tænkte hun. Hurtigt og egoistisk satte hun sig ned. Hun sad forrest i toget, og stolen var dejlig blød. Pludselig begyndte hendes mave at rumle. Rolig nu I skal nok få noget mad, tænkte hun, aede hendes mave, og satte sig derefter roligt tilbage i stolen. Hun beundrede den smukke udsigt, solen skinnede og hun havde det varmt. Hun lukkede sin cardigan op, og lagde den omkring hendes skuldre. Ingen sad ved siden af hende, eller kunne se hende, så hun kunne roligt vise sin mave frem, uden af nogen ville opdage det. Da kantinedamen kom forbi, havde Isobel skjult sin mave, og smilede venligt til kantinedamen, som smilede igen. "Kan jeg friste med noget? Der er tilbud, to sandwich, to egekilde vand, for kun 40 kr.!" Sagde hun, og Isobel tog straks imod tilbuddet. Hun fiskede sin pung op af tasken, rodede lidt rundt imellem de mange mønter der lå i pungen og rakte damen 40 kroner. Damen smilede høfligt tilbage, gav hende hvad hun havde bestilt og forlod rummet, hvori Isobel sad. Billigt, tænkte hun. Hurtigt fik hun spist sandwichen og drukket den ene kildevæld, da en sms tikkede ind på hendes telefon.

Er du ok? Stod der. Hm, tænkte hun. Fra Xander... Hvad mon... Nu forstod hun det... Xander havde været så genert, fordi at han var faderen til det barn hun bar rundt på! Hvad skulle hun dog gøre? Flygte fra alt og alle, inklusiv Xander? Eller skulle hun lade ham hjælpe hende...

Det går bedre... Har I fri nu? Skrev hun tilbage og afventede et savr fra ham, hvori der stod, at han ville komme over til hende med det samme. Hun kunne jo godt lide Xander, men det ville være pinligt, hvis at hun stod i bar mave, over for ham! Og ville han ikke bare glo underligt på hende, og måske endda sladre til alle han kendte? Eller var Xander slet ikke sådan?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...