Flugt!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2013
  • Status: Igang
Dette er historien om Isobel, der har en kæreste, André, som er ond ved hende... En dag opdager hun at hun er gravid, men hvad skal hun dog gøre? I panik flygter hun hjemmefra, og til Århus, hvor hun møder sin veninde Signe, og på en nærliggende campingplads møder hun Britta, en jordemoder som hjælper Isobel med fødslen, som slet ikke går, som Isobel havde regnet med...
Da hun føder, opdager hun at tvillingerne Edmund & Edward, hænger sammen! I mellem tiden, har hun fundet ud af, at Xander, faderen til Edmund & Edward, har forladt hende, og truer med at dræbe dem, hvis hun fortæller noget til nogen. Jordemoderen, som hjalp Isobel med fødslen og som hun måtte bo hos, dør, da Xander dræber hende og pludselig dør Edmund, og så skal Edward skilles fra sin, nu, afdøde bror Edmund...

1Likes
1Kommentarer
556Visninger
AA

4. Pakke

Isobel havde en veninde, fra hendes klasse der var flyttet til Jylland, og hun ville besøge hende, lige så snart at skolen holdte weekend. Det ville sige at i morgen, efter skole, ville hun tage toget til Jylland. Signe, hendes veninde, bød hende altid velkommen når hun kom og besøgte hende, hvilket var meget sjældent, men alligevel sendte Isobel Signe en sms, hvori der stod noget al a dette: "Kære Signe. Kan jeg komme forbi lørdag morgen? til morgenmad og frokost? Savner dig virkelig meget<3 Kh. Isobel." Hun måtte sikre sig nogle besgø hos nogle bekendte, så hun kunne få mad. Men lige nu fokuserede hun allermest på at finde et sted, hvor hun kunne slå sit telt op og holde ly for natten. Og det fandt hun. Da hun havde gået cirka en kilometer syd på, fandt hun en skov, en dejlig stille skov, hvor hun slog teltet op. hun havde fulgt den busrute som hun plejede at følge om morgenen når hun skulle i skole, og bussen kørte lige foran skoven, hvori hun havde slået telt op, og den kørte også til Nørrebro Station, så i morgen efter skole kunne hun tage toget til Århus.

Hun kiggede på klokken, den viste 22:10, altså det var på tide med noget mad. I morgen, skulle hun tage bussen klokken 7:25, så ville hun være på skolen cirka klokken 7:55, lige præcis tid nok. Hun satte sig ind i teltet fandt en platikpose frem som hun havde lagt i tasken og lagde den foran døren til teltet, lynede teltets lynlås op, satte skoene på plastikposen og fandt hendes soveting frem, hvorefter hun redte sin seng og gjorde klar til at spise, derefter tændte hun varmeblæseren og lommelygten. Men, faktisk var hun ikke rigtig sulten. Så hun lagde maden tilbage i køleboksen, slukkede varmeblæseren og slukkede lygten. Der var vindstille udenfor, men mørkt. Meget mørkt. Hun faldt nemt i søvn og vågnede op næste dag...

Klokken 6:45 vågnede hun op. Hun startede dagen med et måltid, toastbrød med smør og pålægschokolade på, et glas vand, og så var klokken 7:00. Nu skulle hun skynde sig at pakke alting sammen, ellers ville hun ikke nå den næste bus. Men inden da, skulle hun lige have tøj på, og det gjorde hun. Hun tog hendes hættetrøje på, et par fede jeans, en sports BH, og satte hendes hår op i en flot knold. Ja, hår havde hun altid været god til at sætte. Måske skulle hun være frisør? Signes storesøster havde en frisør salon, måske hun kunne få et arbejde der? Eller, nja, hun ville jo gerne, men spørgsmålet var om hun måtte? Da klokken slog 7:25 stod hun og ventede på bussen, med den store taske i hænderne og skoletasken på ryggen. Buschauførren gloede underligt på hende, men hun havde heldigvis evnen til at ignorere ham, og den evne ville hun nok blive glad for, nu da hun havde den form hun havde. Hun fandt en plads og satte sig ned. Om 30 minutter, ville hun være på skolen. Dejligt, tænkte hun. Bussen stoppede lige foran skoleporten, så hun kunne gå direkte ind på skolen, næsten uden at hendes mave blev opdaget, det var ihvertifald meningen...

Inden hun havde forladt huset, havde hun kun efterladt en seddel til hendes forældre, hvorpå der stod:

Kære Mor & Far.

Jeg rejser, fordi jeg følger mit hjerte. Følg ikke efter mig, de vil I fortryde. Lad mig være, glem mig. Hvis jeg finder det rigtigt, kommer jeg tilbage. Hvis I vil sikre mig min overlevelse, så fyld penge på min telefon, når jeg mangler det, og penge på min konto, når det kniber. Hvis I tværtimod følger efter mig, eller for nogle eller noget andet til at følge efter mig, sender I mig direkte i døden. Derfor følg ikke efter mig, lad mig være. Jeg har brug for noget tid alene, og hvis I kan hjælpe mig, ringer jeg til jer.

Kærligst

Isobel

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...