Flugt!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2013
  • Status: Igang
Dette er historien om Isobel, der har en kæreste, André, som er ond ved hende... En dag opdager hun at hun er gravid, men hvad skal hun dog gøre? I panik flygter hun hjemmefra, og til Århus, hvor hun møder sin veninde Signe, og på en nærliggende campingplads møder hun Britta, en jordemoder som hjælper Isobel med fødslen, som slet ikke går, som Isobel havde regnet med...
Da hun føder, opdager hun at tvillingerne Edmund & Edward, hænger sammen! I mellem tiden, har hun fundet ud af, at Xander, faderen til Edmund & Edward, har forladt hende, og truer med at dræbe dem, hvis hun fortæller noget til nogen. Jordemoderen, som hjalp Isobel med fødslen og som hun måtte bo hos, dør, da Xander dræber hende og pludselig dør Edmund, og så skal Edward skilles fra sin, nu, afdøde bror Edmund...

1Likes
1Kommentarer
566Visninger
AA

2. 14 år

Det er ikke nemt at være 14 år. Der følger så mange ting med. Teenager, bumser, fedtet hår, og for nogens tilfælde, menstraution. Og det er her de fleste for kærester, og mister dem. Nogle får nære venner, og mister dem. Det er det jeg er ude for, den ulykke. Jeg ønskede bare at være sammen med Xander. Ikke André. Sorgen fyldte mine øjenkroge og jeg begyndte at græde. Ikke tude, for når man tuder er det en tøse ting, og græde er seriøst. Så jeg græd. Tårene dryppede ned i vasken og ned over mine kinder. Jeg kiggede op i spejlet, og dér så jeg en pige, der græd så meget at hendes mascara var ved at løbe. Da jeg var færdig med at græde, listede jeg ind på mit værelse, vel vidne at mine forældre var kommet hjem, endelig. Min mor arbejder på et modeburea, og det er der altså gode penge i. Min far, han arbejder som fotograf for min mors fotografer, og dét er der også gode penge i. Altså er mine forældre, nærmest rige. De er rige! Da ejg blev tretten år, fik jeg mit eget hævekort, og de havde sat en masse penge ind på kortet. En hulens masse penge, syvhundredeoghalvtreds tusind, der omkring. Og jeg elsker dem, rigtig højt. Ikke på grund af pengene, for penge og kærlighed er ikke det samme. Slet ikke!

De næeste par dage, bemærkede min mor at jeg var begyndt at blive sur, og meget trist tit. Men min far sagde at sådan er det når man er teenager. Men jeg havde selv lagt mærke til det. Faktsk rigtig meget. Måske var det fordi at der kun var gået to uger, siden at André overfaldte Xander og mig? Kunne det have påvirket mig så meget? Nej, nok ikke, jeg var ikke sur på Xander, og det var ham jeg hele tiden tænkte på. Ham var jeg ikke sur på, men trist. Er det normalt at være sur og trist når man har sådan noget som piger får? Eller var det noget andet? Jeg havde travlt med at pleje og passe på mig selv det næste to måneder, så jeg opdagede slet ikke at jeg trøste spiste, og at jeg voksede i bredden. Men da der var gået tre måneder siden Andrés overfald, var jeg mig selv, igen. Min mor havde et par gange måtte sende mig til pskykolog, men pskykologen snakkede næsten kun om hvor højt hun egentlig elskede sin mand, og så vidt jeg havde forstået var det mig der skulle svare på hendes spørgsmål, ikke? Men altså lad nu det ligge. Da jeg endelig gik på vægten igen forstod jeg hvorfor jeg havde været så sur...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...