Strega

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Igang
Gennem hele livet har Lea søgt svar. Hvem var hendes far, hvad skete der med ham og hvorfor har hun altid følelsen af at blive forfulgt?
Spørgsmålene bliver ikke færre da hun møder drengen Seb - som ingen andre end hende kan se. Hurtigt bliver hun kastet ind i en verden af hekse, magi og mystiske evner. Men hvem kan man egentlig stole på i sådan en verden?

2Likes
4Kommentarer
470Visninger
AA

2. Fest

Nutiden


Musikken var høj og bassen pumpede i gulvet. Her lugtede af sved og øl. Jeg kiggede gennem menneskemængden, prøvede at få øje på en bestemt person. Men han var ikke i nærheden. I stedet fangede Jessicas blik mig. Hun sad foran baren og vinkede mig over. Jeg masede mig gennem alle de dansende par og skubbede irriteret mit hår om bag øret. Jeg skulle have haft det i en fletning som jeg plejede. Jessica kiggede bebrejdende på mig, hun vidste altid hvad jeg tænkte. Da jeg kom tæt nok på, råbte hun til mig for at overdøve musikken.
”Du ser så godt ud med krøller. Du skulle krølle det noget oftere.” 
Det kunne hun sagtens sige. Jeg skævede til hendes perfekte frisure, med hendes knaldrøde hår og natulige krøller. Hun havde bare rodet lidt op i sit hår og så så hun sexet og festklar ud. Jeg ved ikke hvor mange forskellige produkter og metoder vi havde brugt på at få mit hår til at krølle. Jeg ville egentlig heller ikke vide det. Jeg ville bare have det væk øjnene.
Jeg tog en elastik fra mit håndled og skulle til at sætte håret op, men Jess slog mig over hånden og tog elastikken.
”Du kan lige våge! Nu har jeg brugt så mange timer på at få dit hår perfekt og så vil du pakke det væk? Ah-ah, sådan leger vi ikke, du!”
Jeg skævede til mit håndled. Fint nok, jeg havde tre andre elastikker. Jess fulgte mit blik, kneb øjnene sammen og rakte hånden frem.
”Hit med dem.”
Jeg rullede med øjnene, men kunne ikke lade være med at smile, mens jeg lagde elastikkerne i hendes hånd.
”Fint, Lea, fint.” Hun sagde det, som var jeg en hund og klappede mig på hovedet. ”Hvordan går det med aftalen?” spurgte hun så og så på mig med sigende øjne. Aftalen. Vi havde lavet en pagt samme aften, om at Jess skulle gøre sin ekskæreste jaloux, og jeg skulle score Lucas. 
Lucas med det mørke, brune hår, de smukke brune øjne og det charmerende smil, der kunne gøre enhver pige blød i knæene. Med andre ord: uopnåelige Lucas. Jeg havde været vild med ham, lige siden jeg startede på skolen. Hvilket jeg gjorde for cirka ét år siden. Jeg flyttede med min mor til den her by. Jeg havde fået meget ud af at flytte, det var i hvert fald synligt på mine karakterer. Og jeg var kommet væk fra dét
Jeg gøs ved erindringen og prøvede at tænke på noget andet.
Jeg havde fået gode venner. Specielt Jess. Hun var det absolut bedste ved at flytte. Men nu var folkeskolen snart færdig, og jeg havde planer om at rejse ud verden, så jeg ville højest sandsynligt aldrig se Lucas igen.
Derfor skulle der gøres noget nu, mens jeg havde muligheden.
Planen var, at jeg skulle spørge Lucas om han ville danse med mig, og jeg skulle fyrre de nye dansetrin, Jess havde lært mig, af. Når vi så var trætte ville vi tage en drink og sidde og snakke. Så ville vi danse igen og måske lave en aftale om en date. Det var lettere at lave planen end at udfører den. Specielt når han ikke var i nærheden.
”Jeg har ikke set ham endnu. Hvad med din del af aftalen?” 
”Det går helt fint. Jeg har mødt en fyr. Alex, tror jeg. Høj, blondt og egentlig et barnligt ansigt, men han kan bruges.” Jeg må indrømme, at jeg ikke syntes det var en god idé at bruge en tilfældig fyr til at gøre hendes ekskæreste jaloux. Jeg ville klart have-
Jeg blev afbrudt midt i tanken, for ind i rummet trådte Lucas. Han så godt ud, håret sad som om han lige var vågnet, men på en flot måde. Helt sikkert meningen.
”Nu er han kommet.” sagde jeg fraværende til Jess, som stadig snakkede om ham Alex.
Jeg rejste mig og begyndte at gå hen mod Lucas. Han stod og kiggede gennem mængden, som om han ledte efter en. Jeg prøvede at fange hans blik. Det lykkedes! Han kiggede på mig og trak den ene mundvig op i et charmerende smil. Sommerfugle fyldte min mave. Jeg smilede tilbage og gik lidt hurtigere en mod ham. Jeg følte mig med ét mere selvsikker end nogensinde før. Han havde kigget efter mig!
I det samme gik en høj og tynd pige forbi mig. Lucas’ øjne fulgte ikke længere mig, men hende. Hun gjorde et kast med det kulsorte hår og lagde armene om halsen på Lucas med et lille uskyldigt smil på læben. Hans smil blev større, og han lagde sine hænder på hendes smalle hofter. Hun skævede til mig, og sendte mig så et triumferende smil.
Det gik op for mig det slet ikke var mig, Lucas havde ledt efter. Det var ikke mig han havde smilet til, eller overhovedet mig han havde kigget på. Det var hende. Skuffelsen ramte mig hårdt. Jeg kiggede rundt for at se om nogen havde opdaget min brøler. Shit, det var pinligt. Jeg havde lige troet…
Jeg kiggede over mod Lucas og pigen igen. De stod tæt og vukkede lidt fra side til side i takt til musikken. Jeg kiggede hurtigt væk igen. Av. Hvis bare det var mig han holdt om.
Jeg gik langsomt tilbage mod baren, men Jess sad der ikke mere. Lort. Jeg kunne godt have brugt en veninde. 
Jeg satte mig tungt ned på den slidte barstol og erkendte, at det nok aldrig ville blive til noget med Lucas. Som det så ud nu havde han en kæreste.
Musikken blev sat ned i tempo og alle kæresteparrene løb ud på gulvet. Også Lucas og den sorthårede pige.
Perfekt timing.
Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Jeg rykkede mig over i den mørkeste del at baren, så ingen kunne se mig. 
Ikke græde, ikke græde! Jeg bed mig selv i kinden for at stoppe. Hvis nogen så mig nu, ville jeg hurtigt få en masse opmærksomhed. Det var ikke lige det, jeg havde lyst til nu. Medmindre jeg havde danset med Lucas…
Jeg fik øje på Jess ude på dansegulvet. Hun dansede med den fyr, Alex? Han var meget højere end hende, men hun var også meget lav. Hun gik ham til hagen, og hun havde endda høje sko på. Uden ville hun nok kun nå til lidt under skulderen. Hun havde lagt hovedet mod hans skulder og han have lagt sin kind mod hendes hår. Han så… forelsket ud.
En hul følelse startede i mit bryst. Jeg følte mig ensom. Jeg kunne ikke holde ud, at sidde der og kigge på alle de forelskede par, når jeg selv var ulykkelig. Desperat så jeg mig om efter et sted at flygte hen. Toilettet!
Jeg halvt gik, halvt løb, og fangede en flaske fra baren på vej derud og kom ikke ud fra toilettet igen før flere timer senere.

Regnen hamrede på ruderne og på bilens tag. Jeg havde fået min mor til at kører Jess og mig hjem. 
Efter jeg var gået ud af toiletterne, havde jeg fundet Jess, som stadig dansede. Dansen var præget af alkohol. Jeg havde forklaret hende hvad der var sket, og sagt at jeg ville tage hjem. Jess havde erklæret sig færdig med sin mission – hun havde set sin eks storme fra festen – og ville tage med mig.
Nu sad vi her og sagde ikke et ord. Jess havde et kæmpe smil om læberne. Min mor så træt ud og drømte sikkert om at ligge i sin seng i stedet for at køre to småfulde (eller jeg var nok ret fuld) teenagere hjem. Jeg ved ikke hvordan jeg selv så ud. Indeni var alt kaos, en forfærdelig storm af vrede, sorg og hjælpeløshed. Alkohol havde det med at påvirke mine følelser meget. Men mit ansigt var sikkert udtryksløst. 
Min mor satte Jess af foran hendes hus og jeg aftalte med hende at få snakket alt igennem i morgen. 
Jeg stirrede ud ad vinduet. Vi var kun nogle få gader fra min mors lejlighed. Hun sænkede farten og bremsede for rødt. 
”Jeg hader det her kryds” mumlede hun mens hun så sig om efter mennesker i mørket. Herfra var det nemlig svært at se, om der kom nogen gående rundt om hjørnet og ud på vejen. Der var sket flere højresvingsulykker her.
Der var kun tre mennesker på gaden. Regnen væltede ned over dem som et vandfald, mens de skyldte sig hjem. Men den ene af dem stod bare stille. Det var en dreng på cirka min alder ville jeg tro. Han så forvirret ud og vendte og drejede sig, som om han ikke anede hvor han var. Han havde kun en tynd grå t-shirt på og et par løse, slidte jeans som klistrede sig op ad ham. Han var drivvåd, fra top til tå. Det måtte være pissekoldt i den åndsvage regn. Hans mørke hår klistrede til hans pande og ned over øjnene, mens han så mere og mere fortabt ud. De andre mennesker så ham ikke. De kiggede ikke engang i hans retning. Min mor så heller ikke ud til at have set ham. Underligt. Jeg syntes ellers han lyste op som han stod der og så fortabt ud i regnen.
Lyset blev grønt og min mor gassede op, og kørte videre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...