Dark Love (13+) ((1D))

Melanie Andrews er en dansk 16-årig pige som bor med mor, far og sine to yngre søskende. Hun går i en mere eller mindre normal skole med mere eller mindre normale mennesker, og lever mest af alt et mere eller mindre normalt liv. Hun lever egentligt sit liv som enhver anden teenagepige, men hvad sker der når alt vender upside down på kort tid?

Når badboyen Harry Styles som finder Melanie meget interessant og attraktiv, og hans fire bedste venner, træder ind i ens liv? Når man er splittet imellem to drenge? Når den ene bliver myrdet, og drama, følelser, begær og venskaber kommer på en prøve?
Velkommen til Melanie's liv.

*Drengene er ikke kendte*

138Likes
289Kommentarer
22569Visninger
AA

10. Kapitel 9: An Awkward Situation (pt.2)

Melanie's synsvinkel

 

Inde i bussen måtte vi gå skammens gang på vej tilbage til vores pladser. Allyson gik forrest, og da vi begge gik med vores tomatrøde ansigter vendt imod gulvet fordi hele bussen var ved at dø i latterkramper, gik det først op for os, at vores plads var taget da vi kom derned. Et par ben med tilhørende fødder hang og dinglede udover sæddekanten, både på vores pladser, og på pladserne hvor Louis og Liam før havde siddet. På sædet hvor Liam og Louis havde siddet, lå Louis nu og gjorde sig det rigtig behageligt, mens han snakkede med personen på sædet overfor ham. Han grinte, ikke af os, men af noget hans ven havde sagt. 

Hvem det var, kunne jeg ikke se, så da Allyson hurtigt valgte at sætte sig ved Louis, havde jeg ikke det store problem med at sætte mig på sædet overfor....

Lige indtil jeg så hvem der sad der i hvert fald. For da jeg gjorde det, havde jeg nær hoppet en halv meter op i luften, og så slået mit hoved utrolig voldsomt, da lofthøjden ikke gjorde det muligt for mig at hoppe så højt.

Altså.. jeg kunne ikke engang stå fuldt oprejst altså.

"Hej Babe." Smilede Harry, trak benene til sig, og rykkede ud på sædet ud imod gangen, hvilket tvang mig til at sætte mig inderst. 

Normalt ville jeg alligevel have insisteret på at sidde yderst, men lige præcist fordi det var Harry jeg sad ved, ville jeg faktisk helst have siddet yderst, da jeg så ville have andre at snakke med, samt ikke være så indelukket. For jeg følte mig virkelig fastlåst på pladsen ved siden af ham. Og det var så måske nok det allersidste sted jeg havde lyst til at føle mig fastlåst. 

Irriteret vendte jeg ryggen imod ham, og kiggede ud af vinduet. Bussen holdt stadig på rastepladsen ved restauranten, hvorfor, vidste jeg ikke, men det gjorde den i hvert fald. I ruden kunne jeg se Harry sidde med et stort smil spillende om læberne, da han forsigtigt lod sit blik glide henover mig.

Pludselig fortrød jeg mit tøjvalg, og ville ønske at jeg - om ikke andet - så havde taget noget ikke så afslørende tøj på. Hvorfor kunne jeg ikke bare være normal, og rejse i sweatshirt-og-pants, som alle andre?

Suk, hvorfor skal jeg være så sær?

Buhu.

Snøft.

For som om det ikke var slemt nok i sig selv at skulle sidde ved siden af ham, så havde jeg det også som om han kunne se lige igennem tøjet, og ind på min nøgne hud, når han så på mig med det blik han havde i øjnene.

Urgh.

Han gav mig kuldegysninger og den sygeste paranoia. Lige som jeg skulle til at bede ham om at holde blikket for ham selv, blev jeg afbrudt af højtalerne.

Igen.

Sjovt som de altid syntes de skulle afbryde mig.

Gad vide om de havde et skjult kamera heromkring, der var rettet direkte imod mig, så de kunne se mig, og se hvornår jeg havde tænkt mig at sige noget, så de kunne afbryde mig. Det sad sikkert i kopholderen på bordet.

Jep, jeg var sikker.

Jeg blev udspioneret.

Ikke at det undrede mig.

Jeg mener?

Kig på mig, jeg er fantastisk.

Smuk, begavet, sød, ikke underlig, og ja... Bare generelt fantastisk.

Eller noget.

Hihi.

"Så tror jeg langt om længe vi har fået alle med! Og hvis ikke, så er det bare ærgerligt! Næste pause bliver engang om nogle timer - muligvis omkring midnat - og derefter kører vi resten af natten, og holder pause engang i morgen tidlig. Vi er faktisk fint med i forhold til tidsplanen, og som det ser ud nu, så er vi fremme omkring middagstid i morgen. Hav en fortsat god aften - og nat når i når så langt." Buschaufførens stemme forsvandt igen, og folk begyndte igen at overdøve hinanden.

Jeg selv lænede mig tilbage i sæddet og lukkede øjnene. Måske jeg bare skulle sove indtil næste pause? Det virkede faktisk som en ret så god idé, og lige som jeg ellers var sikker på at jeg kunne få lov til at sove, var der nogen der prikkede mig på skulderen.

"Skal du ikke have dine sko af?" Spurgte Harry undrende.

Et voksende lyst til at tage dem af og bare smide dem i hovedet på ham, fik overtaget mit indre.

Og hvad skal jeg sige?

Jeg er så svag.

Så jeg bukkede "desværre" under for lysten.

Med lynets hast flåede jeg skoene af, og kastede dem én efter én på Harry. "Jo, god idé." Mumlede jeg surt, og vendte endnu engang ryggen til ham.

Hans latter bredte sig i mit hoved, og det gav mig en trang til at lange ud og slå ham. Dog måtte jeg hellere lade være, hvis jeg gerne ville have ham til at lade mig være i fred. Hans latter fortonede sig langsomt, og taknemmeligt greb jeg chancen til at prøve at falde i søvn.

"Zayn kan du ikke tage dem derom igen?" Mumlede Harry lavt. Jeg hørte ikke Zayns svar - hvis han overhovedet svarede - for pludselig skar en skinger stemme igennem den efterhånden halvstille bagende.

Altså af bussen, ikke?

Nej nej der kom en skinger stemme ud af min røv.

Aaaargh, dog ikke lige.

"Skal vi ikke lege Sandhed eller konsekvens?" Sagde Louis højlydt.

Jeg sukkede dybt.

At lege var nok noget af det sidste jeg havde lyst til på det pågældende tidspunkt. 

Urgh.

Dog virkede det ikke rigtigt som om jeg havde et valg, da Allyson valgte at sige ja, på både sine egne og på mine vegne... Mange tak.

Surt satte jeg mig ordentligt op i sæddet igen, og vendte min krop, så den nu var rettet hen imod gangen - og dermed også hen imod Harry, der ikke så ud til at have det mindste imod det. Faktisk, fik det ham til at smile stort, samt ligge en hånd på mit - bare - lår. Følelsen af hans hånd imod min bare hud fik mig til at skælve let, hvilket udelukkende fik hans smil til at blive endnu større.

Hurtigt skubbede jeg hans hånd væk.

Fandeme nej om han skulle have hans hånd på mit lår.

Hans smil falmede kort, men der gik ikke lang tid før han fik et udspekuleret udtryk i ansigtet. Jeg orkede ikke engang han kommentere det, for jeg ville sikkert finde ud af hvad han tænkte på, på et tidspunkt alligevel.

"Okay her er reglerne." Sagde Louis og kiggede alvorligt på os der skulle være med.

Hvilket var: Zayn, Niall, Liam, Allyson, Harry, Lucas og mig.

"En person spørger en anden - selvvalgt - person: Sandhed eller konsekvens, hvortil personen så svarer det den helst vil. Bliver sandhed valgt, skal der stilles et spørgsmål, som personen SKAL svare ærligt på. Bliver konsekvens valgt, vil den spurgte person få valget imellem to konsekvenser. Hverken flere eller færre. Den person der blev spurgt, skal så spørge en anden, og sådan fortsætter vi, til vi ikke gider mere. Er alle med?" Forklarede han, og lod endnu engang øjnene løbe henover os der skulle være med.

Lucas kiggede noget nervøst på Louis.

"Hvad nu hvis ikke man vil nogen af de to ting man bliver udfordret til?" Spurgte han nervøst.

Han havde - ligesom mig - heller ikke selv valgt at skulle være med, men var simpelthen blevet tvunget til det af Liam. Han så ud til at have omtrent lige så meget lyst til det som jeg havde, og en lyst til at spørge Liam om vi ikke kunne bytte pladser så Lucas og jeg slap for at være med, voksede i mig.

Specielt, da Harry endnu engang lagde sin hånd på mit lår.

Det var helt diskret, og han kiggede ikke engang på mig da han gjorde det. Derimod kiggede han alvorligt på Louis, der var ved at forklare Lucas hvad der skete hvis ikke man gjorde som der blev sagt. Jeg hørte ikke rigtigt efter, og havde faktisk heller ikke rigtigt et behov for det.

Jeg skulle nok gøre som de bad mig om.

Det var jo ikke fordi de bad mig om at gøre et eller andet mega grænseoverskridende eller sådan noget, vel?

Det håbede jeg i hvert fald ikke for dem.

Ikke at jeg ville gøre det hvis de bad mig om sådan noget.

Fuck nej, så kunne de rende mig et vidst sted.

Møs-møs.

"Okay jeg starter! Liam? Sandhed eller konsekvens?" Sagde Louis ivrigt.

Liam kiggede eftertænsomt på Louis, og efter lidt tid svarede han endelig.

"Hmm... Sandhed." Sagde han tøvende.

Jeg går udfra at han har spillet det med Louis før, for han så ikke speciel tryg ud ved at det var Louis der skulle give ham noget at svare på.

Louis derimod så ud som om Liam ikke kunne have givet bedre svar end sandhed, for det var virkelig begrænset hvor lang tid der gik før han slyngede et spørgsmål ud til ham.

"Okay fedt! Ehm.. Hvad synes du om Allyson?" Spurgte han med et ondt smil spillende om sine læber.

Liam rødmede let og kiggede smilende ned i jorden.

Aww.

Hvorfor var det ikke ham der havde et eller andet til mig, i stedet for den uhyggelige og sexfikserede dreng der sad ved siden af mig?

Seriøst, jeg var helt sikker på at Harry mindst en gang om dagen låste sig inde på sit værelse og tog sig en spiller.

Ew.

Ad Melanie!

Hvorfor tænker du overhovedet på sådan noget?

Åh kære gud, lad mig ikke komme til at bo på værelse med Harry! 

Please!

Jeg beder dig!

Urgh.

Bare tanken om at komme ind ad døren, og så buste ham i at hygge sig med sin hånd, gav mig kvalme.

Ew, nej ellers tak du!

Pludselig blev jeg opmærksom på legen igen, og så at den allerede var gået videre. 

Zayn var lige nu ved at slikke Niall i øret - hvilket i sig selv var en rimelig underlig ting - imens Niall sad med sammenknebne øjne, samt skuldrene helt oppe i fjæset.

Lille pus.

Kom herover, så skal jeg nok beskytte dig fra at få den der perfekte tunge stukket ind i dit øre.

Ad egentlig.

Zayn fik endelig tungen i øret, og fangede så mit blik.

Nej.

Fuck.

Nej.

Ikke nu.

Ikke nogensinde.

Please lad mig være! 

Hurtigt og ninja-agtigt gemte jeg mig bag Harry, så jeg fik brudt øjenkontakten.

"Allyson!" Sagde Zayn, hvilket fik mig til at ånde lettet op, og komme frem fra mit skjul igen. 

Harry rystede let, som følge af hans lydløse latter.

Idiot.

Tænkte jeg surt, og himlede med øjnene.

Allyson lignede en der havde lyst til at rejse sig op, og løbe ad helvedes til, bare for at slippe for at svare. Desværre var det bare ikke rigtigt en mulighed, så hun gav hurtigt efter, og lukkede et langt og dybt suk ud.

"Konsekvens." Mumlede hun.

Og lignede så én der var ved at gå i panik over det.

Haha hvor var hun sød.

Hun lignede lidt en forvildet mus, der forgæves prøvede at komme igennem musehullet, men var blevet for fed til at kunne være der.

Ikke at hun var fed.

Tvært imod faktisk, men lad nu lige det ligge engang!

Zayn slog en kort latter op, og kiggede så ondt på hende med samme udspekulerede smil, som Harry havde haft for hvad der efterhånden føltes som et godt stykke tid siden.

"Okay." Sagde han.

"Enten, skal du give Niall et handjob nede på toilettet, eller også skal du kysse Mel." Sagde han selvtilfredst.

Niall, der før havde siddet og smågrint, stivnede fuldstændigt, og kiggede målløst på Zayn, ligesom jeg selv også gjorde.

Allyson var ikke lang tid om at bestemme sig, og havde hurtigt rejst sig op og mast sig forbi Louis. 

"Mel." Sagde hun irriteret.

Jeg rejste mig uden ord, og stillede mig overfor hende på gangen. Vi kunne som sagt før, ikke stå fuldt oprejst, men det var også ligemeget.

Hendes hånd lagde sig bag min nakke, og min om hendes.

Og da vi lige så godt kunne lade være med at protestere, låste vores læber sig hurtigt fast til hinandens. Øjeblikkeligt blev der bomstille i vores ende af bussen. De to drenge fra vores parallelklasse var allerede faldet i søvn, og havde sovet længe, så det var ikke derfor.

Niks du.

Samtlige af de drenge der før havde været så kæphøje, så målløse til, da vi kyssede hinanden.

Jeg vil vædde med at de allesammen sad med boner på.

Det ville jeg i hvert fald have.

To så smukke piger der kysser?

Mums.

Nej, jeg er ikke lesbisk.

Louis var den første der brød stilheden - ikke at det undrede nogen.

"Man skulle næsten tro i var lesbiske." Sagde han.

Hurtigt trak vi os fra hinanden, og vendte os begge imod ham.

"Hvem siger også at vi ikke er det?" Spurgte jeg flabet, og bed mig blidt i læben. Forvirret stirrede han på mig lidt, inden han svarede mig.

Eller skulle til det i hvert fald, for han nåede aldrig så langt, før de andre drenge begyndte at huje, og sige at vi skulle kysse igen.

Gad vide om det var det de tændte på? Lebbesex?

Det var det sikkert.

Allyson rystede hurtigt på hovedet, og satte sig ned ved siden af Louis igen. 

"Nej nej, konsekvensen sagde 1 kys." Sagde hun smilende. 

Drengene begyndte at brokke sig højlydt, men hun var urokkelig.

Jeg selv vendte mig om på den trange plads, og satte mig tilbage på mig plads ved siden af Harry, der havde et tilfreds blik i øjnene.

"Du kunne godt blive pornostjerne." Mumlede han lavt helt ind til mit øre, og lagde endnu engang hånden på mit lår, hvor han begyndte at køre den i små cirkler.

"Harry!" Hvæsede jeg lavt og irettesættende. 

Harry smilede bare et drenget smil, og lod hånden blive ved med at køre rundt. For hver omgang hånden kom rundt, kom den langsomt længere og længere op ad mit lår. Jeg kiggede hurtigt hen på Allyson, der i forvejen kiggede på mig. Hun sendte mig et bekymret blik, som jeg hurtigt besvarede med et opløftende nik, som tegn til at hun bare skulle fortsætte. Jeg prøvede at koncentrere mig om Allyson, der havde et eftertænksomt udtryk i ansigtet. Jeg går udfra at hun tænkte over hvem hun skulle spørge, og evt. også om hvad.

Dog var det lidt svært, med Harrys hånd der langsomt - men sikkert - bevægede sig op ad mit lår. Uden at kigge på hverken ham eller hans hånd, lagde jeg min hånd ovenpå hans, og skubbede til den for at få den væk.

"Hm." Sagde Allyson pludselig.

"Jeg tænkte på, om ikke vi kunne droppe sandhed, og så bare spille med konsekvens?" Spurgte hun bedende med store øjne.

Louis kiggede vurderende rundt på os.

Det virkede ikke som et specielt svært valg, da det indtil videre kun var Liam der havde sagt Sandhed.

"Tjo.. Det kan vi vel godt?" Svarede Louis.

Allyson smilede stort og ondskabsfuldt, men svarede ellers ikke.

"Louis." Sagde hun tonløst med et overlegent blik. Louis besvarede det med et stålblik.

"Enten skal du kysse Nialls røv." Sagde hun, hvilket fik Niall til at sende hende et såret blik. Hvor havde jeg egentlig ondt af det bette bus! Først en tunge i øret, og nu muligvis et par læber i røven.

Stakkels dreng.

"Eller også skal du have stirrekonkurrence med Lucas indtil den ene af jer har blinket.. Taberen giver mig fodmassage i to minutter." Sagde hun veltilfredst.

Niall åndede lettet op.

Louis rejste sig hurtigt, og gik op til Lucas og Liam, der nu havde byttet plads, så Lucas sad yderst.

Louis satte sig på hug ved hans side, og stirrede ham så i øjnene.

"Du taber." Mumlede han lavt men bestemt. 

Lucas smilede bare, og rettede så blikket imod Allyson.

"Liam er dommer." Sagde hun.

Liam rettede sig op, og satte sig så han bedre kunne se.

"3,2,1, NU!" Sagde han, og straks rettede de to drenge blikket imod hinanden. Louis lavede ansigter der muligvis skulle få Lucas til at blinke, imens Lucas sad med stoneface og øjnene dybt i Louis'.

"PIS!" Hvæste Louis få sekunder efter, og vandrede surt tilbage til sin plads ved siden af en nu hoverende Allyson. 

"Jeg håber du er god til det Louis." Sagde hun smilende, og smed så sine ben op på hans.

"Kom igang." Kommanderede hun smilende, hvilket fik Louis til at ligne en tordensky.

Uvilkårligt kom jeg til at le højt ad hans ansigtsudtryk, hvilket jeg nok ikke skulle have gjort. Louis kiggede lynhurtigt op, og sendte mig et dræberblik.

Wow, wow, rolig nu.

Træk kløerne ind tigermis.

"Jamen så må det vidst være din tur Melanie." Sagde han ondt.

Jeg stivnede brat, og syntes pludselig slet ikke at den her leg var sjov mere. Jeg havde virkelig ikke lyst mere,og specielt ikke efter at sandhed blev taget væk! Sandhed kan man lyve sig fra.

Det kan man ikke med konsekvens.

Urgh.

"Okay Mel! Enten, skal du snave Harry...." 

Fuck.Nej.

Uanset hvad den anden konsekvens måtte være, ville jeg vælge den.

Om jeg så skulle røvpule dronning Magrethe med et baseballbat, gjorde jeg det gerne.

Alt for at slippe for Harry.

"... Eller også, skal du snave Lucas." Sluttede Louis veltilfreds af. 

Haha ikke andet?

Wooooow et svært valg manner.

Ikke fordi jeg havde synderligt meget lyst til at kysse Lucas, for vi var bedste venner, men lige netop derfor havde jeg heller ikke noget imod det.

Der ville ikke være noget i det, og det skulle bare overståes.

Jeg kiggede på Harry, der stadig kørte hånden i cirkler på mit lår - på trods af min hånd der kæmpede imod - og så dermed også chancen for at få ham til at stoppe.

Et blik på Lucas - hvis ansigt lyste op som et lille barns gør til jul - fortalte mig at han vidst stadig ikke var kommet sig over at han havde vundet over Louis i stirrekonkurrence.

Suk.

Men jaja.

Så var det da vidst hans dag i dag!

Lucky him.

Jeg rejste mig, og det samme gjorde han. Hans hånd lagde sig bag min nakke, og uden videre postyr  fandt vores læber hinandens. Lucas smilte igennem hele kysset, og der gik ikke længe før han udviklede det.

Jaja, lad dog barnet.

❤❤❤

Flere timer, udfordringer og en pause senere, sad jeg - som en af de eneste - lysvågen og stirrede på uret foran i bussen.

De røde tal viste mig at klokken var halv 2 om natten, og overalt omkring mig lød dybe åndedrag og enkelte snorkende toner.

Ved min side sad Harry, med hovedet lænet  op imod mit sæde - hvilket fik hans ansigt til at være alt for tæt på mig - og fortsat med en hånd på mit lår.

Jeg havde næsten glemt alt om den, men nu - da jeg opdagede den igen - skubbede jeg den irriteret til side. Det irriterede mig virkelig at han af en eller anden grund troede at han "ejede mig" og kunne gøre præcist hvad der passede ham.

Urgh.

Forskrækket hoppede jeg 10 meter op i sædet, da hånden endnu engang blev lagt på mit lår. Den kørte langsomt i cirkler, og denne gang var det hurtigere end før. Hektisk gjorde jeg svage forsøg på at fjerne hånden  - svage, fordi min styrke ikke tilnærmelsesvis kunne måle sig med hans.

"Hvad er du bange for love? De sover jo allesammen." Hviskede han lavt lige udfor mit øre. 

Paf stoppede jeg mine svage forsøg på at stoppe ham, hvilket han ikke var sen til at udnytte.

Hvad mente han?

Hvad havde han gang i?

Det viste sig at der ikke skulle gå lang tid før jeg fandt ud af det, for pludselig havde han hånden helt oppe under min nederdel.

Panikken slog ned i mig, mens jeg prøvede at stoppe ham.

"Harry! Stop det!" Hvæste jeg lavt - bange for at vække nogen, så de ville opdage det her.

Helt upåvirket af mine vage forsøg på at stoppe ham, trak han forsigtigt en smule ned i mine trusser, og stak hånden indenfor.

En finger begyndte blidt at massere mig, hvilket fik mig til at stønne lavt.

"Se." Hviskede han, nu med læberne helt inde at røre mit øre.

"Du kan jo lide det." Mumlede han, og satte farten en smule op.

Gosh, han var alligevel god med sine fingre. Den skulle han have.

Men det var så forkert på alle tænkelige måder, så jeg prøvede endnu engang på at få ham stoppet, ved at vride mig let i sæddet, for at komme lidt væk fra ham.

Eller, så langt væk, som det nu engang var muligt på den trange plads jeg havde at gøre godt med. 

"Harry. N...Nej. Stop." Tiggede jeg lavt.

Harry smilede dog stort, da han muligvis hørte tvivlen der af en eller anden grund var at finde i min stemme.

Pludselig stivnede jeg.

Helt.

For en finger havde lusket sig lidt længere hen, og var nu på vej op i mig.

Nej.

Nej.

Nej.

NEJ!

Jeg måtte have ham stoppet, lige på stedet.

Langsomt satte han farten mere og mere op, hvilket fik et enkelt støn til at forråde mig og slippe udover mine læber.

Harry smilede som en anden lille dreng, helt uskyldigt, og drillende.

Han lænede sig tæt ind til mig, og ramte mit øre med sine læber.

"Næste gang vælger du mig, er du med?" Sagde han, fjernede hånden, og vendte så ryggen til mig, muligvis for at sove.

Forhelvede hvor var den dreng udspekuleret.

Og direkte skræmmende.

_______________________________________________________________________________________________

 

Først: Undskyld for at det kommer så sent, halvdelen er skrevet på iPad, resten blev slettet tidligere i dag, af min (forfærdelige) computer, og ja... Undskyld.

Som undskyldning gjorde jeg det ekstra langt, og ehm.. Ja.. :)

Hvad synes i?

Hhiihi en lille "upser" i bussen, som jeg sagtens kunne have uddybet mere, ja, men klokken er over midnat så det ville have blevet  noget lort, desuden skulle det her jo også ende på et tidspunkt, ikke? :)

FORSTÅR I NU HVORFOR JEG SAGDE AT DET HER VILLE BLIVE LIDT BEDRE END DET SIDSTE?! :3

Pas på hinanden, møssaaar...

 

-E xXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...