Dark Love (13+) ((1D))

Melanie Andrews er en dansk 16-årig pige som bor med mor, far og sine to yngre søskende. Hun går i en mere eller mindre normal skole med mere eller mindre normale mennesker, og lever mest af alt et mere eller mindre normalt liv. Hun lever egentligt sit liv som enhver anden teenagepige, men hvad sker der når alt vender upside down på kort tid?

Når badboyen Harry Styles som finder Melanie meget interessant og attraktiv, og hans fire bedste venner, træder ind i ens liv? Når man er splittet imellem to drenge? Når den ene bliver myrdet, og drama, følelser, begær og venskaber kommer på en prøve?
Velkommen til Melanie's liv.

*Drengene er ikke kendte*

138Likes
289Kommentarer
22602Visninger
AA

6. Kapitel 5: Surprise

Melanie's synsvinkel

"Skal, Skal ikke?" Spurgte jeg for nok tiende gang, og holdt min elskede Mads Nørgaard sweater op.

Jeg var i tvivl, okay?

Jeg vidste virkelig ikke om jeg skulle tage den med, eller om jeg skulle lade min baby blive herhjemme.

Det ville også bare være så synd for den.

Helt alene i 7 dage! 

Altså... Med alt det andet tøj jeg ikke tog med, men det var grimt, så det var synd for den.

Allyson, der lå i min seng med benene i vindueskarmen og hovedet udover kanten på sengen, sukkede højlydt.

"Melanie nu har jeg sagt det samme til dig de sidste ti minutter, og jeg siger det gerne igen... Så lyt nu rigtig godt efter engang, okay? Jeg er ligeglad med om du tager den skide trøje med eller ej! Hvis du vil have den med, så tag den dog forhelvede med!" Sagde hun opgivende.

Nånå, jeg spurgte jo bare om hendes mening!

... Igen....

Men alligevel!

Det var der vel ikke noget galt med?

Eller hvad?

Må man nu heller ikke det mere?

Tsk.

Opgivende slog jeg ud med armene. Jeg var i tvivl.

Min store pink kuffert stod på gulvet foran os, og var allerede godt fyldt op med tøj, håndklæder, toilettaske osv. 

Men mon ikke den liiiige kunne være der.

Det kunne da i hvert fald ikke skade at prøve.

Så det gjorde jeg altså.

Og guess what?

Den kunne godt være der.

Tilfredst lænede jeg mig tilbage, og kiggede på mit mesterværk af en oppakning. 

Der var helt sikkert et eller andet vigtigt jeg havde glemt, men det ville jeg ikke tænke på der.

Altså... Den tid den sorg, ikke?

Allyson lå stadig med hovedet flagrende udover sengekanten, og hun lå tilsyneladende og skrev med en eller anden.

Nysgerrigt rykkede jeg mig tættere på, men uden at hun lagde mærke til det.

Da jeg var tæt nok på til at kunne nå hende, stak jeg lynhurtigt to fingre i siden på hende, hvilket fik hende til at hoppe forskrækket, og lande på gulvet, efter at have lavet en über cool baglæns kolbøtte lignende ting.

Et øjeblik var der helt stille, imens Allyson stirrede ondt på mig nede fra gulvet.

Og omg hvor så hun sjov ud.

Derfor gik der heller ikke længe, før jeg brød fuldstændigt sammen af grin.

"Ja hahaha.... Jeg tror bare jeg tager hjem nu..." Mumlede hun tvært, og rejste sig fra gulvet.

"Ha.haha.Nej.Haha.Du..Hahahhahaha. Du må ikke forlade mig." Hikstede jeg imellem mine grin.

Hun stirrede surt på mig, inden hun forlod værelset, og gik ud i køkkenet.

Wow slap af, det var jo bare for sjov.

Hun havde det med at overreagere engang imellem, men for det meste blev hun god igen.

Eller.

Altså hun blev altid god igen, det var bare ikke hver gang det tog lige lang/kort tid.

Men fuck det, for det var det hele værd!

Nærmest hulkende af grin fulgte jeg efter hende.

Jeg måtte seriøst både ligne og lyde som en halvdød hvalros lige nu.

For skal jeg være ærlig, så har jeg en mistanke om at det egentligt er lige præcist er hvad jeg er - en hvalros.

De er faktisk mega nuttede.

Sådan én må vi have.

Hvad spiser sådan én egentlig?

Hmm...

"Vi ses i morgen Mel, min far kommer nu. Husk nu din kuffert, din mobil, din lader og din pung, okay?" Sagde Allyson alvorligt.

"Okay mor, det skal jeg nok." Sagde jeg, hvilket fik hende til at rulle med øjnene.

Hihihiii der er vidst en der har det røde der, huh?

Ej det er faktisk ikke engang sjovt.

Man skal ikke spøge med PMS.

Heller ikke sexjokes.

I mean cum on guys.

Hahahahhaaha så sjov jeg dog er!

Allyson smækkede døren med et brag, og kort efter lagde stilheden sig igen over huset.

Hele familien var ude ved farmor og farfar, hvilket altså betød, at jeg nu var alene hjemme.

Havde jeg nu været en af de typer der gik i panik over den mindste bevægelse eller lyd, havde jeg nok været hunderæd lige nu, for det var mørkt udenfor, og bilernes lygter lavede underlige skygger på væggene.

Men det var jeg heldigvis ikke - sådan... for det meste i hvert fald - så i stedet for at krumme mig sammen til en kugle og blive bange for min egen skygge, valgte jeg at gå i bad.

Jeg trang virkelig, og da jeg ligesom skulle sidde i utrolig mange timer i bus dagen efter, virkede det nu som en ret så god idé.

Altså gik jeg ind på mit værelse, på jagt efter noget rent undertøj, samt nattøj, da jeg ikke så nogen grund til at tage normalt tøj på igen bagefter.

Jeg ledte og ledte i min kasse med undertøj, og fandt langt om længe mit matchende lyserøde sæt med blonder. Jeg eeeelskede det.

Jeg fandt også noget nattøj, bestående af en oversize t-shirts, og i dagens anledning også et par shorts.

Jeg vidste godt ved mig selv at jeg alligevel ville smide shortsene når det kom til stykket, men da jeg trods alt ikke havde tænkt mig at gå i seng lige foreløbigt måtte jeg hellere tage shorts på, i tilfælde af at nogen valgte at besøge mig.

Hvem det så skulle være, har jeg ingen idé om.

For nu er det jo ikke lige sådan at jeg har et hav af venner, vel?

Jojo, jeg snakkede da rimelig godt med de fleste mennesker, men for at være ærlig, så havde jeg ikke så mange venner som sådan.

Buhu, stakkels mig.

Med tøjet i den ene hånd, og min mobil i den anden, gik jeg ud på badeværelset, der lå lige overfor værelset.

Lågsus, det kan jeg godt sige dig.

Blidt lukkede jeg døren bag mig, lagde mine ting i vindueskarmen, og stod så i et stort dilemma.

Badekar eller bruser?

Jeg kunne virkelig godt bruge et karbad, hvor jeg bare kunne slappe helt af, men på den anden side ville jeg også godt nå andet i aften end at være i bad.

Desuden vidste jeg ikke hvornår de andre ville komme hjem, og jeg havde ikke tænkt mig at de skulle se mig nøgen.

Nok var de min familie, men den gode skulle de alligevel ikke have.

Eller gode og gode.

Det skulle de i hvert fald ikke.

Hurtigt smed jeg tøjet - lidt stripperpige var der over mig, ja.

Måske man skulle satse på det?

Ej okay, når ikke engang min familie måtte se mig nøgen, så var det nok ikke skide smart at satse på en karriere indenfor strip.

Herefter fandt jeg to håndklæder frem fra skabet, lagde dem på hylden overfor brusekabinen, tændte vandet og trådte så en smule for optimistisk ind.

For aserfhjmn,kloijhgyuiks hvor var det koldt!

Springende rundt som en sindssyg galning, fik jeg drejet hanen over på varm, og snart efter landede de varme stråler på min hud.

 

 

Da jeg langt om længe kom ud af badet, og var igang med at tørre mig, hørte jeg lyde ude fra køkkenet.

Kan du huske før, da vi snakkede om det der med at jeg ikke var bange? 

Well, det var jeg nu, for jeg havde det altid med at komme til at tænke på de forkerte ting når jeg var i bad.

Seriemordere, voldtægtsmænd, kannibaler og you name it.

Derfor valgte jeg også hurtigt at gå ud og tjekke hvad det var der havde sagt den lyd.

Og nice som jeg er, gjorde jeg det iført undertøj - dog med et håndklæde viklet omkring mig - og en hårbørste i hånden som våben.

Kreativt, i know.

Langsomt og ninja-agtigt låste jeg døren op, og gik langsomt op imod køkkenet.

Jeg havde det som om jeg var med i en gyserfilm, og havde den sygeste paranoia på. Med rystende fingre åbnede jeg døren ind til stuen.

Jeg nåede kun lige at træde derud, før jeg lagde mærke til noget ud af øjenkrogen.

Der sad en person på en af stolene ved spisebordet.

Helt stille, og gjorde end ikke anledning til at ville rejse sig.

Langsomt drejede jeg hovedet imod ham.

Et veltilfredst udtryk lå overalt på ham.

"Sikke et smukt syn du forærer mig love." Sagde han hæst.

Hans dybe stemme gjorde noget ved mig.

På én og samme tid charmerede og skræmte den mig.

Jeg ved at jeg ikke burde lade mig charmere, når man tænker på at han sikkert var en syg stodder, der lige nu faktisk sad i mit hus.

Men uanset hvordan man vendte og drejede den, så var han altså pæn.

Og sød at se på.

For det meste.

"Hvad laver du her?" Sagde jeg tonløst, ude af stand til andet end at hviske.

For det kunne godt være at han var en smule charmerende, men jeg var seriøst bange på det tidspunkt.

Jeg var alene - vi var alene - og jeg havde ikke den fjerneste idé om hvornår nogen ville komme hjem.

Harry sagde intet, men sad bare og betragtede mig.

"Holder et løfte." Sagde han pludselig ud i det blå.

Til at starte med anede jeg ikke hvad fanden han fablede om, men så gik det op for mig at han svarede mig.

Forvirret åbnede jeg munden.

"Lovede jeg dig måske ikke at jeg ville komme Babe?" Spurgte han med en flirtende undertone.

Havde jeg ikke været så skræmt som jeg var, havde jeg muligvis misforstået hans sætning.

Jo okay, det gjorde jeg alligevel, men jeg havde nok kommenteret det ellers.

Uden lyd rejste han sig langsomt, og kom med lange - men forsigtige - skridt hen imod mig.

Jeg tror ikke han havde hørt om den personlige sfære, for han gik langt tættere på, end hvad to mennesker normalt ville gøre hvis de havde en samtale med hinanden.

Tanken om at han måske ikke kun var ude på at få en samtale igang, hylede mig en smule ud af den, men jeg prøvede virkelig at forholde mig rolig.

Han gik en kort runde omkring mig, og stoppede så op lige foran mig. Han stod længe og betragtede mig.

Hans grønne øjne lyste af fascination og fik dem til at stråle som smaragder.

Når nu han stod der så tæt på og betragtede mig, kunne jeg jo lige så godt få noget ud af det også.

Sultent lod jeg blikket glide op og ned ad hans slanke og perfekte krop.

Jeg var så forgabt i at indprinte mig hans krop, at jeg slet ikke lagde mærke til at en hånd landede på mit kraveben.

Ikke før jeg mærkede et pres der imod i hvert fald.

Et pres, der fik mig til at træde adskillige skridt tilbage, indtil jeg ramte væggen.

Panikken lagde sig over mig, og jeg blev bange for hvad han havde tænkt sig at gøre.

"Slap af Love." Mumlede han med læberne helt inde imod mit øre.

"Jeg gør dig ikke noget." Fortsatte han langsomt og lavt.

Hah, som om.

Han trådte et skridt tættere på mig, så vi nu stod klinet op imod hinanden.

Uden nogen form for luft imellem os.

Og på én og samme tid var det både uhyggeligt tæt, og dog behageligt.

Ja, jeg fandt det behageligt at stå så tæt op ad så psykotisk en person.

Han lænede sig ind imod mig, og snart mærkede jeg et par læber imod min hals.

Med ét stivnede jeg fuldstændigt.

Harrys læber kørte forsigtigt op og ned ad min hals, og efterlod et brændende spor efter sig.

Jeg kunne ikke forstå det, eller min krops reaktion i det hele taget.

Alt i min hjerne skreg til mig, at jeg skulle se at få ham væk fra mig, før det her ville udvikle sig til noget slemt.

Men.

Min krop skreg til mig, at jeg skulle få ham tættere på.

Som om han ikke var tæt nok på i forvejen.

Hans læber havde efterhånden bevæget sig hele vejen op til min kæbe, og lige som jeg troede at han ville plante dem på mine læber, skiftede han retning op imod mit øre.

"Du kan jo lide det." Mumlede han lavt, inden han trak sig fra mig.

Jeg rystede hurtigt på hovedet, og pegede på døren.

"Harry forsvind." Sagde jeg hårdt.

Hjernen havde overvundet kroppens begær, hvilket nok var heldigt nok.

Et smørret smil lagde sig om hans læber, hvilket fik ham til at ligne en lille dreng der lige var blevet fanget med fingrene i kagedåsen.

Han trådte tæt ind til mig igen, og pressede mig derved endnu engang helt op imod væggen.

"Jamen så går jeg udfra at vi ses imorgen." Sagde han, inden han kyssede mit kraveben, vendte sig imod døren, og forsvandt fra min synsvinkel.

Spørgsmålene fór rundt i hovedet på mig.

Hvad var der lige sket?

Hvorfor havde jeg ikke gjort noget ved det?

Hvordan var han kommet ind?

Var han der endnu?

Og vigtigst af alt.

Havde jeg virkelig kunnet lide det?

Nej.

Nej det kunne jeg ikke.

Puha, badder, drenge-lus.

Jeg svor at jeg for alt i verden ville sørge for ikke at tilbringe mere tid med ham.

Han skulle ud af mit liv.

Og gerne før noget gik grueligt galt.

_______________________________________________________________________________________________

 

Uha-da-da!

OG HEY!

Jeg har lige set at denne movella allerede er på over 30 favoritlister, og det kan godt være at du ikke synes det er meget, men det er det virkelig for mig!

Jeg elsker jer allesammen, og er så glad for at i vil læse med!

Jeg tager til sjælland torsdag morgen og er der til søndag, så i den periode kommer der højest sandsynligt IKKE nogen opdateringer, hverken her eller på nogen af mine andre movellaer :)

Bare lige så jeg ved at jeg har informeret jer omkring det ;)

Selvom der gerne skulle komme mindst et nyt kapitel mere op, inden da :)

Men igen: TAK! :D

- E xXx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...