Dark Love (13+) ((1D))

Melanie Andrews er en dansk 16-årig pige som bor med mor, far og sine to yngre søskende. Hun går i en mere eller mindre normal skole med mere eller mindre normale mennesker, og lever mest af alt et mere eller mindre normalt liv. Hun lever egentligt sit liv som enhver anden teenagepige, men hvad sker der når alt vender upside down på kort tid?

Når badboyen Harry Styles som finder Melanie meget interessant og attraktiv, og hans fire bedste venner, træder ind i ens liv? Når man er splittet imellem to drenge? Når den ene bliver myrdet, og drama, følelser, begær og venskaber kommer på en prøve?
Velkommen til Melanie's liv.

*Drengene er ikke kendte*

138Likes
289Kommentarer
22610Visninger
AA

4. Kapitel 3: Scared

Melanie's synsvinkel

 

Jamen fedt, så fik vi da det på plads.

Harry's blik var som klistret fast til mig, selvom det var et hadefuldt og dog ulæseligt udtryk der lå i hans øjne.

Slap nu bare helt af mussi, jeg kom til at gå ind i dig, get over it...

Spasser.

Seriøst, det ville være mit nye navn til ham: Spasser.

Kald mig barnlig, umoden, kald mig hvad fuck du vil.

Det var tydeligt at han var en spasser, og det havde været tydeligt allerede fra første øjekast.

Urgh.

Undskyld.

Dybe indåndinger Melanie.. Tag det nu bare heeelt roligt.

"Harry. Det her er Lucas, Allyson og Melanie." Præsenterede Zayn, med et stort smil.

Aw.. Han var nu alligevel lidt nuser.

Altså Zayn, ikke Harry den spasser.

Jeg skal være sød.

Undskyld.

Igen.

Harry lod hurtigt blikket glide over på Allyson og Lucas, for derefter at ligge det på mig igen. "Hej smukke." Sagde han charmerende, og blinkede en enkelt gang til mig.

Ved min side udstødte Lucas et lavt fnys, inden han lagde armen om mig.

Ahhøm.

Hurtigt vred jeg mig ud af hans greb, og blev om muligt endnu mere rød i ansigt end jeg allerede var i forvejen. Det ville ikke undre mig hvis jeg lige pludselig faldt sammen, fordi alt mit blod befandt sig i mit hovede.

Jeg ville give drengene skylden.

Smuk overskrift på gravstenen, huh?

"Døde fordi der kom 5 nye drenge i klassen. R.I.P."

Uh, eller endnu bedre: "Døde af en overdosis lækkerhed, smigren og forlegenhed."

SÅDAN JOHAN, nu kører det!

Så ville jeg jo nok både komme i avisen og på tv og det hele! Blive kendt, og så ville alle komme og besøge mig, og sige: "Ej hvor var hun bare et godt menneske, der ofrede sig selv til fordel for lækkerheden, hvorfor er der ikke flere som hende?" Og så vil jeg blive kåret som helgen!

Omg ja, ville blive famous.

Altså det ville så nok på den anden side også være rimelig trist, for jeg var jo død så jeg ville ikke kunne leve i luksus.

"... Vise jer rundt." Afsluttede Linda, og sendte et kæmpe smil over imod Allyson, Lucas og mig.

Fuck, hvad var jeg gået glip af?!

Forvirret kiggede jeg over på Allyson, der vendte sig fra mig, og gik ud fra kontoret.

Jamen okay så, bare sig at du hader mig...

Drengene begyndte at røre på sig, og fulgte hurtigt efter Allyson.

Åh! Det var det vi skulle!

En hånd lagde sig pludselig på min ryg, og skubbede mig blidt fremad.

"Du står i vejen." Mumlede en velkendt stemme helt tæt ind til mit øre, så jeg fik kuldegysninger over det hele.

Halvskræmt svarede jeg ikke, men skyndte mig bare efter de andre, ud af døren.

Der var noget over ham.

Noget ubeskriveligt, der nær skræmte livet af mig, uden han overhovedet havde gjort mig noget.

Noget, der simpelthen bare fik ordet 'Fare' til at springe op i hovedet på mig.

Han gjorde mig utryg.

Han var farlig.

Selv uden at kende ham var det tydeligt, og det var helt sikkert, at jeg ikke skulle have det mindste med ham at gøre.

Så fik vi ligesom det på plads.

Hurtigt maste jeg mig igennem de 5 drenge, der stod og talte lavmælt sammen, og kom hen til Lucas og Allyson der ventede på den anden side.

"Omg de er så lækre allesammen manner! Men det er vidst tydeligt at du allerede har en favorit." Mumlede Allyson lavt i mit øre da jeg kom derhen, så ingen af drengene hørte det - heller ikke Lucas, der nu havde travlt med at få de andre til at høre efter.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg forundret, og fulgte efter Lucas, der ville starte med at vise drengene fysik og biologilokalerne.

"Årgh hold op, det er da tydeligt at du er helt hookt på ham med krøllerne der! Selvom han godt nok ser noget creepy ud. Pas hellere på med ham." Svarede hun.

Wow, okay hvad?

En høj og nervøs latter slap ud mellem mine læber, hvilket fik både Allyson og alle drengene til at vende sig og kigge på mig.

Jeg ender på kirkegården, jeg gør.

Hurtigt klappede jeg i som en østers, og trak mig lidt tilbage, så jeg var sikker på at drengene ikke hørte Allyson og min samtale.

"Jeg har virkelig ikke tænkt mig at få noget med den nar der. Men hvad med dig? Hvilken en kunne du godt lige tage et stykke med?" Sagde jeg, og åndede lettet op, da det gik op for mig at Allyson bed på krogen uden den mindste tøven.

"Hmm." Sagde hun eftertænksomt, og stirrede skiftevis på de fem drenge.

I lang tid lod hun bare blikket glide over dem, inden hun langt om længe kiggede på mig igen.

"Hmm.... Jeg er ikke sikker, for de er bare allesammen lige til at springe på." Sagde hun opgivende.

"Måske du bare skulle gøre det så."

Mere blev der ikke sagt i den sammenhæng, for vi var nu kommet frem til døren, der førte ind til de tre lokaler, med biologilokalet først, og de to fysiklokaler længere henne af gangen, der var et sidespring af 'hovedgangen'.

Lucas så ud til at være faldet godt til sammen med de nye fyre, for allerede nu jokede de med hinanden, som havde de kendt hinanden i flere år.

Allyson og jeg maste os op foran, da det var os der havde nøglerne, og dermed os der skulle låse op.

En hånd snittede min side da jeg gik forbi, og da jeg kiggede op for at se hvem der havde gjort det, viste det sig at have været Harry.

Han sendte mig et selvsikkert og arrogant smil, der gav mig lyst til bare at pande ham én.

Jeg gjorde det dog ikke, da jeg var usikker på hvordan hans reaktion ville være.

I stedet gik jeg hen til døren, fumlede lidt med nøglerne, og fik så langt om længe låst døren op.

Jeg trådte ind, og førte an hen imod biologilokalet, hvor jeg igen stoppede op, skubbede døren til side, og trådte så ind.

"Eeeh ja. Det her er så biologilokalet som i sikkert kan se." Sagde jeg forlegent, uden at kigge på dem.

"Det er for det meste her vores biologitimer foregår, og hvis ikke det er her, er det inde ved siden af, eller oppe i klassen." Forklarede jeg omhyggeligt.

Drengene kiggede på mig med løftede øjenbryn.

"Nå virkelig? Ej, jeg troede ellers at det var i biologilokalet vi skulle spise." Sagde Louis flabet, og sendte mig derefter et smil, som for at sige at han ikke mente det på en ond måde.

Selvsikkert rettede jeg mig op, jeg kunne da også godt være en smule flabet når det kom til mig.

"Ja ikke? Jeg tænkte bare at i måske hellere måtte få klar besked fra starten af, så i ikke kom i problemer med rengøringspersonalet." Sagde jeg, og blinkede så.

Drengene grinte muntert, inden Lucas med en halvsur mine trak dem med ud fra lokalet igen.

Sig mig engang, hvad var hans problem?

Det var som om, at hver gang jeg talte med de drenge, så blev han pisse sur og pigefornærmet. Eller jaloux. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det, men hver gang jeg havde det bare en lille smule sjovt med drengene, skulle Lucas altid ødelægge det.

Typisk.

For hvad havde han lige imod det? Jeg mener?

Burde han ikke være glad for at jeg rent faktisk kunne snakke med dem, i stedet for at gøre alt for at prøve på at spolere det?

Eller er det bare mig der tænker sådan?

En hånd på min skulder, samt et par læber mod mit øre rev mig tilbage til virkeligheden.

En kold ånde ramte mit øre, og sendte kulden hele vejen ind igennem hele min krop.

"Er det så også her vi skal kigge på smukke piger? Huh?" Hviskede Harry hæst imod mit øre, inden de ramte min hud helt, og kærtegnede huden rundt omkring øret en enkelt gang.

Hurtigt rev jeg mig fra ham, og halvløb ud til de andre, der var på vej videre ind til fysiklokalerne.

Jeg stolede virkelig ikke på den dreng, og brød mig virkelig ikke om at være alene med ham.

Med hans blik ætset ind i nakken på mig, skyndte jeg mig op foran, til Allyson der gik og snakkede med Zayn og Louis.

Liam og Niall gik et kort stykke bag dem, og snakkede lavmælt med hinanden, mens Lucas gik aller forrest, og trampede vredt i jorden. Hvad filan var han nu sur over?

"Hey Lucas?" Råbte jeg, hvilket fik ham til at vende sig med et overrasket udtryk.

"Hey Mel?" Svarede han.

"Skal jeg bestille en Happy Meal til dig snuske?" Spurgte jeg, hvilket fik alle de andre personer til at flække af grin, mens Lucas selv så ud som om han lige havde slugt et kilo citroner.

Nå ja, jeg prøvede da i det mindste at lette hans humør lidt.

 

 

 

Efter at have travet rundt på hele skolen en halvanden times tid, skulle drengene endelig møde resten af klassen.

Jeg havde fået snakket en del med Zayn og Louis, der virkede til at være nogle herlige typer, mens Liam og Niall virkede en smule mere generte og afdæmpede.

Harry derimod havde gået ved min side det meste af tiden, og af og til hvisket ting og sager i mit øre.

Jeg brød mig virkelig ikke om den dreng, selvom han så enormt godt ud - som i: Muuuuuuuuuuuuuuuums!

Jeg tror ikke selv han var klar over at han faktisk skræmte mig en smule, hvorimod både Zayn og Louis vidst havde bemærket det, og flere gange trukket ham til side.

Hvad de havde snakket med ham om, sådan helt præcist skal jeg ikke gøre mig klog på.

Men uanset hvad, holdt han sig ikke fra mig særlig længe ad gangen.

Jeg er faktisk rimelig meget i tvivl om, om han overhovedet havde hørt efter når vi fortalte hvad der var hvad, hvordan man fandt derhen osv.

I hvert fald skulle vi nu vise dem for klassen for første gang.

Det lød som en flok hunde eller sådan noget, ikke?

Det var det vel egentligt også til en vis grad.

Nej okay.

Lucas førte stadig an, men havde nu Niall og Liam ved sin side, og gik og snakkede lidt med dem.

Det var lidt utroligt at han kunne snakke med dem, når de stortset ikke ville tale med Allyson og jeg. På den anden side kan det jo også have noget at gøre med at vi var piger og Lucas en dreng.

Måske var de bare lidt nervøse omkring det med piger?

Nurgh.

Små pussere da.

Lucas gik hen til døren ind til klassen, og stoppede så op.

"Her er vores klasse så. Længere oppe ad gangen er parrallelklassen, og helt deroppe i enden har vi biblioteket og computerrummet. Til højre er der toiletter, og bag det store bord der, er der en trappe der fører ned til kælderen. Det er der vi skal befinde os i frikvartererne." Fortalte Lucas, inden han bankede på døren ind til klassen, ventede på svar, og trådte så ind.

Vi andre fulgte med, og fik de fem nye drenge til at stille sig oppe foran tavlen.

En lav mumlen bredte sig i klassen, og hos "tvillingerne" var øjnene  ved at poppe ud af hovedet på dem.

Gad vide om jeg så lige sådan ud da jeg så dem for første gang.

Puha nej, det håber jeg virkelig ikke jeg gjorde!

"Mel, gider du præsentere dem?" Hviskede Lucas i mit øre.

Usikkert kiggede jeg på ham, og på drengene.

"Kan de ikke selv gøre det?" Hviskede jeg tilbage.

Lucas kiggede alvorligt på mig med hævet øjenbryn.

"Gør det nu bare Mel." Sagde han opgivende, tog fat i Allysons arm, og gik ned til sin plads, mens Allyson fandt sin.

Usikkert kiggede jeg på drengene, og så hen på vores klasselære Inger, der havde sat sig på sin plads, og kiggede skiftevis på de forskellige drenge.

Jeg kunne se hvordan hun blev ved med at skæve til Harry, og så hvordan et usikkert udtryk lagde sig i hendes øjne.

Fedt at vide at jeg ikke er den eneste der har det sådan med den dreng!

Et nik fra Inger, fik mig til at begynde at tale.

"Øhm ja... Altså.. Det her er så de nye drenge." Mumlede jeg genert.

Jeg var virkelig ikke glad for det her, nej.

"Tal højere, vi kan ikke høre dig!" Råbte Simon med et udspekuleret ansigtsudtryk.

Noget sagde mig virkelig at den dreng ikke kunne lide mig. Og noget sagde mig virkelig, at hvis han blev ved, så ville jeg seriøst pande ham én.

Utroligt. Jeg er ikke som sådan et voldigt menneske, og jeg har allerede haft lyst til at slå folk, op til flere gange i dag.

Oops...

"ER DET HER BEDRE?! KAN DU HØRE MIG?!" Råbte jeg ned til Simon med en hadefuld undertone. Gosh den dreng var bare træls.

Ikke irriterende.

Ikke ond.

Ikke farlig.

Ikke noget som helst.

Bare træls.

Et flabet smil lagde sig om hans læber da han nikkede.

"Godt." Sagde jeg, en smule lavere denne gang.

"Som sagt er det her de nye drenge. Det her er Liam." Sagde jeg, og pegede på Liam der trådte et lille skridt frem, med blikket i jorden.

"Niall." Fortsatte jeg, med en finger imod Niall, der nu stod som Liam havde gjort lige før.

"Zayn." Zayn trådte et skridt frem, med et charmerende smil om læberne.

Han var seriøst sød, han var.

Hov.

Fokus!

Du har ikke tid til at drømme dig væk nu søde Melanie!

"Øhm. Det der er Louis." Sagde jeg, hvilket fik Louis til at træde frem, med et stort smil om læberne.

Han bukkede overdrevent, og trådte så tilbage igen.

"Og det der... Er så Harry." Sagde jeg opgivende.

Han trådte frem med et komplet stoneface, og lod blikket løbe over alle ansigterne i klassen. Inklusive mit, som han dvælede ved et øjeblik, før han lod blikket løbe videre.

Den dreng var virkelig skræmmende.

 

Efter en lang dag, sad jeg nu i mig seng, med min elskede computer, og skrev med lidt forskellige mennesker.

Klokken var efterhånden blevet sengetid, og jeg besluttede mig for at det nok var bedst hvis jeg gik i seng.

Altså gik jeg ud for at børste tænder, frisere mit hår, og få sagt godnat til mine forældre.

Da jeg havde gjort det, gik jeg ind på mit værelse igen, for at skifte tøj.

Når man bor så langt ude på landet som jeg gør, tænker man ikke så langt over om andre mennesker kan se én. Heller ikke selvom man bor ud til en meget trafikeret vej.

Du tænker ikke: Ej jeg må hellere rulle for, før jeg klæder om.

Det gjorde jeg heller ikke der, men trak bare tøjet af, før jeg trak en oversize t-shirt nedover hovedet.

Derefter gik jeg over for at rulle gardinet ned, slukkede lyset i hele værelset, og lagde mig så ned i sengen.

Det gik op for mig at jeg havde fået en sms, så jeg trak hurtigt min mobil op fra gulvet igen, hvor den ellers lå så fredeligt og fik strøm.

#Nice show. Are you doing it again tomorrow? - H#

Skræmt læste jeg beskeden om og om igen.

H?

Var det?
Nej det kunne det da ikke.

Hvor skulle han vide fra hvor jeg boede?

Men... På den anden side, kendte jeg ikke andre med forbogstavet H.

Hvor havde han fået mit nummer fra?

Min adresse?

Hvor havde han set mig fra?

Oppe fra vejen?

I en bil?

Paranoiaen kom snigende, og fik mig til at ryste let.

En besked mere tikkede sig ind, og nervøst læste jeg den.

#Don't worry. I won't tell anyone. But you've got a nice body. Hope i'll see it again soon.# Stod der i den.

Den dreng skræmte mig mere og mere.

__________________________________________________________________________________________________________

Nyt kapiteeel... Yaaaaaaay.

Hvad synes i om at Harry har en rimelig skræmmende attitude? Hvad synes i om kapitlet? Om Melanie? Hvad synes i i det hele taget? Synes i noget overhovedet?

:D

Måske jeg skulle blive politikvinde.... Så kunne jeg krydsforhøre folk i tide og utide.

Nej okay, lad os nu holde os til sagen!

Håber virkelig i synes om den, og er virkelig glad for at der allerede er så forholdsvis mange der har den på favoritliste! :D

Luv' ya guys <3

GOD PÅSKE TIL JER ALLE

- E xXx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...