Dark Love (13+) ((1D))

Melanie Andrews er en dansk 16-årig pige som bor med mor, far og sine to yngre søskende. Hun går i en mere eller mindre normal skole med mere eller mindre normale mennesker, og lever mest af alt et mere eller mindre normalt liv. Hun lever egentligt sit liv som enhver anden teenagepige, men hvad sker der når alt vender upside down på kort tid?

Når badboyen Harry Styles som finder Melanie meget interessant og attraktiv, og hans fire bedste venner, træder ind i ens liv? Når man er splittet imellem to drenge? Når den ene bliver myrdet, og drama, følelser, begær og venskaber kommer på en prøve?
Velkommen til Melanie's liv.

*Drengene er ikke kendte*

138Likes
289Kommentarer
23195Visninger
AA

3. Kapitel 2: New Boys!!!!!!

Melanie's synsvinkel

 

Efter syv uendeligt lange timer, valgte klokken ENDELIG at give os fri. Jeg ved seriøst ikke hvor mange gange jeg havde haft lyst til bare at kaste mig ud ad vinduet den dag, men jeg var efterhånden begyndt at holde op med at tælle.

Virkelig... Den her dag havde føltes som flere år.

Hulk.

I hvert fald, ringede klokken, og vi rejste os alle med lynets hast. Støjniveauet røg fra 10 til 100 på tre sekunder, og vores lære Kirsten, sad hovedrystende og betragtede os. Jeg kunne se hun mumlede et eller andet for sig selv, men jeg hørte det ikke, hvilket måske var heldigt nok.

Et par arme omfavnede mig bagfra, og det var tydeligt at se hvem det var.

"Farvel Melanie." Sagde han lavt med en kærlig klang i stemmen, før han slap mig igen, og løb ud ad døren, for at få en plads i bussen.

Forundret stirrede jeg efter Lucas, der allerede nu var helt henne ved hjørnet på gangen, hvilket han forsvandt bagfra, og dermed også ud af min synsvinkel. Jeg kunne ikke sætte fingeren på sådan helt præcist hvad det var, men det var som om... tja... Jeg ved det ikke helt. Det var som om han var begyndt at opføre sig anderledes her på det seneste. Han var blevet langt mere "kærlig" omkring mig. På den anden side havde han altid været sådan, så det var nok bare mig.

"Kommer du eller hvad?" Spurgte Allyson pludselig, og trak mig ud af min trance igen. Hurtigt rystede jeg på hovedet, for ligesom lige at få klaret tankerne en smule.

"Ehm. Ja, kommer nu." Mumlede jeg, tog min taske, og gik - med Allyson ved min side - ud af klassen, og ud til busserne der endnu ikke var kommet.

Det var ikke en stor nyhed, så i stedet for at brokke sig over det, stillede vi os foran alle de irriterende små børn, sammen med nogle af de andre større børn.

"Melanie! Kom lige her og giv mig ret!" Lød det pludseligt insisterende bagfra.

Jeg vendte mig, og så til min store overraskelse Lucas og Allyson stå med fronten imod hinanden, begge med et dybt seriøst udtryk i deres ansigter.

Skønt, hvad fanden diskuterede de nu over?

Med et dybt suk gik jeg derover.

"Hvad så?" Spurgte jeg, med blikket rettet imod Allyson der skulede ondt til Lucas, der sendte mig et selvsikkert og charmerende smil.

"Vi stod bare og snakkede om, at der sikkert er i hvert fald én der bliver forelsket eller kærester med en af de nye drenge." Svarede Lucas, selvom det var tydeligt for enhver at det var Allyson jeg havde henvendt mig til.

Og som det var helt tydeligt at jeg havde snakket til Allyson, var det også tydeligt at den "én" Lucas snakkede om, var Allyson.

"Og hvad så hvis hun gjorde? Føler du dig snydt?" Spurgte jeg flabet, med et selvsikkert smil, der heldigvis shuttede kæften på ham.

Slam, kom ikke her du.

Nu når jeg tænkte over det, gav det faktisk meget mening, hvis Lucas var vild med Allyson. Jeg mener... Altså, den måde han altid rendte os i hælene på, og den måde han altid prøvede at gøre hende jaloux ved at snakke med andre piger og sådan.

Awwwww Love is in the air!

Men som sædvanligt var det ikke hos mig.

Tsk, typisk.

På den anden side, hvem havde så brug for drenge, når man kunne leve et for vildt single-liv, hvor man hang ud med dem man ville, festede med dem man ville, og idet hele taget bare lavede det man ville?

Ikke mig i hvert fald.

Det gik op for mig at busserne var kommet, og skyndte mig over imod den rigtige, for bare at have en lillebitte chance for at få en siddeplads. Bare det at sidde ovenpå en eller anden ville være helt fint for mig.

Det var - når alt kommer til alt - stadigvæk bedre end at stå op.

Da jeg kom hen til bussen, gik det dog hurtigt op for mig at jeg ingen plads ville få, og kun hvis jeg var rigtig heldig, overhovedet ville komme med.

Fedt.

30 minutter i en bus fyldt med flabede og pisse irriterende små rollinger, stående.

Det kunne da ikke blive andet end godt

 

"Hvordan tror du de ser ud?" Spurgte Allyson ivrigt den næste morgen, få minutter inden det ville ringe ind, og de nye drenge ville komme.

"Ingen idé, men jeg håber virkelig de ser godt ud!" Svarede jeg sløvt.

Seriøst, hvis bare én af dem så godt ud, ville jeg være lykkelig for evigt, og sikkert springe på ham på stedet.

Jeg manglede virkelig noget her, okay?

For jeg har altså også et behov.

Allyson stoppede sin snakken, og stirrede i stedet tomt ud i luften med et drømmende udtryk i blikket.

Og nej, vi vil sikkert ikke vide hvad hun tænkte på.

Kort efter ringede klokken, og ind trådte hamsterkvinden. Med et sigende blik fik hun Allyson, Lucas og mig til at rejse sig, og følge med ud af klassen.

Ingen af os sagde noget, men Allyson hoppede og dansede hele vejen ned til kontoret, som om nogen havde proppet en fjeder i røven på hende.

HUn forstod da heller ikke hvordan man skulle imponere drengene manner. Bare vær chill og helt nede på jorden, så skal det nok gå altsammen.

Heeeeeeeeelt. Chiiiiiiill.

Som mig.

Jo, jeg må godt pudse glorien!

Da det ikke var gået op for mig at de andre var stoppet op, og at vi allerede var ved kontoret, bragede jeg direkte ind i en dreng der åbenbart synes det var sjovt at stå lige der hvor jeg skulle gå.

Vredt stirrede jeg på ham, inden jeg tabte kæben af beundrelse.

Holy fucking cow that boy was hawt!

Han var høj og slank - ikke tynd, men slank - muskuløse arme, et vildt let-krøllet hår, og de smukkeste grønne øjne jeg længe har set.

Et hånligt og ondt blik lå i øjnene på ham, og for at være ærlig lignede han lidt en arrogant nar, selvom han virkelig var en af de pænere af slagsen.

Typisk.

De pæne skulle altid være nogle narhoveder.

På den anden side, kunne det måske være at jeg lige skulle give ham en chance før jeg stemplede ham.

Selvom hans blik gav mig kuldegysninger - og det var ikke på den gode måde.

"Se dig dog for!" Vrissede han med en dyb, hæs stemme.

Nåh ja okay, okay, har du brug for en happymeal eller hvad?

"Det er sku da dig der står midt ude i det hele!" Gav jeg igen, og gik forbi ham, ind på kontoren.

Med hans onde blik i nakken, og kuldegysningerne derfra rislende igennem kroppen, lukkede jeg døren bag mig, og afskærmede mig derved hans blik.

Jeg havde haft ret: Arrogant nar.

Nu glædede jeg mig bare til at finde de andre, og få hilst på de nye drenge, der forhåbentligt havde bedre manerer end drengen fra før.

Selvom jeg nu nok ikke skulle forvente at de havde et bedre udseende end ham, for damn han så godt ud!

Den kunne man desværre ikke løbe fra.

Uden at tænke, hamrede jeg døren ind til viceinspektørens kontor op, og trådte distræt derind.

"Nå, så kunne du være her hva´?" Mumlede Lucas drillende. "Jeg troede ellers endeligt du havde lært at finde rundt her, men jeg har måske taget fejl....?" Fortsatte han spøgefuldt.

"Jamen jeg skulle lige nå at tage en dreng på gangen først og så....."

Okay det lød forkert det der.

Sådan... Meget forkert.

Hurra hvor det kører for dig i dag Melanie!

Lucas og Allyson spruttede af grin, imens jeg stod og var helt væk i mine egne tanker, så ingen af os opdagede, at der pludselig kom nogle drenge plus tha hamster woman væltende ind ad døren.

Først da en eller anden rømmede sig, gik det op for os at de var der.

Røde i hovedet faldt vores blikke på dem.

Oh. My. God.

Hvorfor var der ikke lige nogen der havde advaret mig imod det der?!

Hallo! Vi har én der snart falder om af en overdosis lækkerhed her!

Sultent lod jeg mit blik glide over drengene gang på gang, og hver gang blev jeg bare mere og mere tilfreds.

Der var fire, så jeg gik udfra at den femte ville komme lige om lidt, eller måske den skulle gå i parralelklassen i stedet? Det var sikkert ireren der skulle det.

Det ville i hvert fald give bedst mening hvis du spurgte mig, spørg ikke hvorfor.

I hvert fald.

Drengene var omtrent lige store, med undtagelse af en enkelt der var en lille smule lavere.

Ikke at det gjorde noget, for han så nu pisse godt ud alligevel.

Hans hår var brunt - ikke decideret mørkebrunt, og ikke decideret lysebrunt, bare brunt - og var sat i en perfekt quiff, som de resterene drenges ligeledes var.

Han havde stramme, tætsiddende bukser på, hvilket afslørede at han havde en helt enormt god røv - bedre end min egen faktisk. Det slog mig en smule ud - hallo, en dreng der har en bedre røv end en pige? Ej vel?

På den anden side ville det nok også have set dumt ud hvis han ingen røv havde, for det var omtrent den eneste form han havde på kroppen, udover nogle små-markerede muskler i både arme og ben, og jeg er helt sikker på, at hvis man løftede op i hans trøje, så ville man få et perfekt vaskebræt at se. Han havde en stribet trøje på, og sorte vans, der så ud til at være en lille smule for store. Han havde lyseblå, varme øjne, og som han stod der og smilede over hele hovedet, kunne man godt sammenligne ham med en glad julegris.

Han så godt ud på en sød måde.

Ved siden af ham, stod en lidt større dreng, der så ud til at have overblikket over de andre drenge. Han havde - modsat den tidligere dreng - nogle lidt løsere bukser på, en ternet skjorte, brunt hår - måske en tone eller to mørkere end den tidligeres - og nogle smukke brune øjne.

Han var køn på en mere underspillet måde. Han var køn - ingen tvivl om det - men det var tydeligt at han ikke var en af dem der gik rundt og blærede sig med det.

Den næste mit blik landede på, var hot. Som i: asdfghjkl en hot sag der.

Han havde stramme bukser på, der fik hans slanke, perfekte ben, til at stå frem, uden at få dem til at ligne kyllingeben. En varsity jakke i blå og hvid med et Z på det venstre bryst, prydede hans overkrop, der uden tvivl var utrolig muskuløs, selvom han ikke var buff på nogen måder.

Og hans ansigt.

Damn.

Hans dybsorte hår, sad som de andres i en quiff, men i forhold til de andre så det her mere naturligt ud. Det så faktisk ud som om det var sådan hans hår sad naturligt. Han havde en brun glød i huden, der gjorde ham lidt mørkere end de andre, men uden at gøre ham mørk. Han havde det sødeste smørrede smil spillende om læberne, og var så charmerende at man skulle tro at det var løgn.

Og jo.

Der er noget jeg har glemt.

Hans øjne.

Han havde nok de smukkeste og mest perfekte brune øjne jeg nogensinde i hele mit liv har set. De smukke øjne var indkranset af lange sorte øjenvipper, og det var helt tydeligt, at han var vant til at smelte pigehjerter med bare et enkelt blik.

Hvilket ikke undrede mig det mindste.

Modvilligt lod jeg blikket glide videre til den sidste, der straks smeltede mit hjerte. Ikke på samme måde som den mørke dreng havde gjort, men omg hvor var ham her kær.

Genert havde han blikket rettet imod sine hvide converse, der fumlede lidt frem og tilbage over hinanden, hvilket fik ham til at se en smule kluntet ud. Han havde en god tøjstil, og en formidabel krop.

Hans hår var blond, men da han havde udgroninger, var det tydeligvis ikke hans naturlige farve.

Han havde et kært drenget ansigt, og da han slog blikket op, og ved en tilfældighed fangede mit blik, fik jeg de smukkeste isblå øjne at se.

"Jorden kalder Melanie." En hånd fór op og ned foran mine øjne, sammen med en lettere irritabel stemme, tilhørende Lucas.

"Du savler Mel." Mumlede han irritabelt i mit øre.

Blodet farede op i mit ansigt, og gjorde mig uden tvivl helt rød i hovedet igen.

Pis!

En perfekt harmoneret drengelatter satte igang ved drengene overfor mig, hvilket fik mit hjerte til at svulme op igen.

Fuck hvor var de bare dejlige!

Jo, det kunne jeg godt sige uden egentligt at kende dem!

Okay?!

Godt, lad mig nu bare nyde mit øjeblik.

"Ja drenge. Det her er så Allyson, Lucas og tomaten derovre er så Melanie." Fortalte Linda med et stort smil.

Folk hadede mig da også bare i dag.

Kan vi ikke lige gøre det bare LIDT mere ydmygende, tak?

"Allyson, Lucas og Melanie skal vise jer rundt på skolen, og hvis der er noget her de første par dage, så skal i bare komme til dem, så står de klar til at hjælpe jer." Fortsatte hun.

"Jamen det kan jeg da godt love dig for at vi vil." Sagde den mørkhårede fyr, med en dyb raspende dyb stemme.

Fuuuuuck jeg ville sku da ikke kunne holde ud at skulle gå i skole med de fyre der.

"Jeg er forresten Zayn." Præsenterede han sig med en enorm tyk accent, hvorefter han pegede på de andre drenge.

"Det er Louis, Liam og Niall." Sagde han, og pegede skiftevis på de forskellige drenge.

Pludselig lød der tumult ude fra den anden side af døren og kort efter stod der endnu en dreng i rummet.

Fuck. Mit. Liv.

Det var drengen fra før.

Drengen jeg var gået ind i på gangen, og som havde lignet en der ville dræbe mig på stedet.

Fuck.

"Og det..." Sagde Zayn, og pegede på drengen med det mørke blik i sine smukke grønne øjne.

".. Er Harry."

______________________________________________________________________________________________________

Iiiiih!

Så kom drengene også med ind i historien! :)

Ved godt at ned til '❤' stinker det, men håber i synes den sidste del er bedre :)

 

LOVER at den bliver mere spændende og bedre fra nu af, skulle lige igang og ind i det hele, men nu tror jeg vi er ved at komme igang for alvor :)

Ved at det er en smule kort sammenlignet med det forrige, men i skal nok forvente at kapitlerne bliver mellem den her længde og længden på kapitel 1 :)

Hvad tror i der kommer til at ske? Kom gerne med jeres idéer/håb osv :)

- E xXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...