Dark Love (13+) ((1D))

Melanie Andrews er en dansk 16-årig pige som bor med mor, far og sine to yngre søskende. Hun går i en mere eller mindre normal skole med mere eller mindre normale mennesker, og lever mest af alt et mere eller mindre normalt liv. Hun lever egentligt sit liv som enhver anden teenagepige, men hvad sker der når alt vender upside down på kort tid?

Når badboyen Harry Styles som finder Melanie meget interessant og attraktiv, og hans fire bedste venner, træder ind i ens liv? Når man er splittet imellem to drenge? Når den ene bliver myrdet, og drama, følelser, begær og venskaber kommer på en prøve?
Velkommen til Melanie's liv.

*Drengene er ikke kendte*

138Likes
289Kommentarer
22742Visninger
AA

17. Kapitel 16: Hurt

Melanie's synsvinkel

 

Louis' ord flagrede rundt i mit hoved den næste times tid, og for hver gang det vendte sig derinde, blev jeg mere og mere i tvivl om hvad han mente.

Altså mente han at vi skulle huske, at bruge beskyttelse?

Så vi ikke ville få AIDS og dø?

Eller hiiiiiiiiiiiv... Men vent!

Er det ikke kun mænd der kan få det? Altså er det ikke noget med, at de får det når de bliver hevet i fjederen? 

Jo det er så.

Det er derfor det hedder HIV.

Ikke?

Okay nej jeg aner det ikke, sorry.

Men der var bare også en del inden i mig, der sagde at det måske ikke var noget så "uskyldigt" han havde advaret mig om.

Måske mente han, noget helt andet. 

Jeg rystede irriteret på hovedet, og kiggede opgivende på Zayn og Louis der havde kastet sig ud i en laaaaang diskussion omkring hvem der så bedst ud.

"Hah! Se lige her måske! Har du måske så mange muskler her? HVA?! Nej det tror jeg vidst heller ikke!" Sagde Louis, og spillede med musklerne overfor Zayn, der blot himlede overbærende med øjnene. 

"Niks Lou, men tilgengæld er jeg mindst ti gange så charmerende som du er." Sagde Zayn roligt, og vendte sig imod mig, hvor han smilende blinkede til mig.

Jeg smilede akavet, og kom så uvilkårligt til at grine, da jeg kiggede over på Louis igen. Han lignede en der var ved, at koge over, men idet han fangede mine øjne, fik han pludseligt et udspekuleret udtryk frem, som jeg bestemt ikke brød mig om.

For det kunne ikke betyde noget godt overhovedet.

Louis gik smilende hen til Zayn, og lagde armen om hans skulder. Han kiggede stadig på mig med det samme ansigtsudtryk, og jeg ønskede virkelig bare, at Allyson ville komme ud fra lokummet, inden han sagde det han tydeligvis havde tænkt sig at gøre.

Eller bare, at Harry, Lucas og Liam kom tilbage fra maden.

De var faldet i snak med nogle af drengene fra parallelklassen på vej tilbage til værelset, og havde besluttet sig for, at være hos dem, til vi skulle afsted til showet. Hvilket jeg stadig ikke gad, men der var vidst ikke rigtigt nogen vej udenom.

Suk.

"Men Zayn." Sagde Louis med en underlig undertone.

Zayn kiggede på ham,.

"Men Louis?" Svarede han.

Louis kiggede endnu engang på mig, og det skræmte mig ærligtalt en smule.

Jeg har ikke gjort noooogeeeet, du må ikke kigge sådan på mig! 

Snøft.

"Hvorfor lader vi ikke bare Melanie afgøre det?" Spurgte han med et ondt smil.

Et lettet suk slap ud imellem mine læber, da det gik op for mig, at han ikke havde tænkt sig, at myrde mig eller sådan et eller andet. 

Zayn så helt overrasket ud, men nikkede overlegent - han vidste udemærket godt hvordan mit syn var på ham, så han følte sig sikkert ikke spor truet. Det burde han nu heller ikke, for valget var langtfra svært - altså hallo kig lige på dem?

Ej okay Louis er nu også sød.

Og riiiiimelig pæn alligevel.

Men hans attitude imod mig gjorde, at jeg var helt igennem klar over hvem min stemme ville lande på - tag den Louis. 

Hæhæhæ.

Gnæg, gnæg, gnæg.

Hihi det minder mig om dengang vi lavede skolekomedie og den ene "tvilling" var løbehjulstyv.

Sjoveste ting ever - jeg sværger.

Jeg åbnede min mund for, at svare drengene og aflægge min stemme, men før jeg overhovedet kunne nå at sige noget, afbrød Louis mig.

"Åh Mel så gode venner vi jo er blevet. Venner der opfører sig som venner bør. Hjælper med tøjkriser, holder på hemmeligheder, holder ting vi lover - du ved? Alt det der som venner nu gør." Sagde han, og sendte mig et sigende blik.

Det tog mig ikke lang tid, at fatte hans hentydning, og en irriteret følelse lagde sig i mig.

Urgh - han kunne bare lige vove på, at sladre om mig og Harry kunne han!

Så ville der i hvert fald ikke være nogen Louis Tomlinson ret meget længere, det er da helt sikkert.

Louis smilede stort og hånligt, mens Zayn så en smule undrende men alligevel charmerende ud, efter Louis - for ham - forvirrende ord. 

Som et lyn fra klar himmel, slog det mig pludselig, at det  kunne have været noget lignende det her han havde ment. At han håbede jeg vidste hvad det betød, at han havde bustet os. At jeg vidste, at han havde noget på mig, som han til hver en tid kunne hive frem og bruge imod mig - at jeg skulle passe på med hvad jeg gjorde, for at det ikke blev afsløret.

"Kom nu mel - hvem vælger du?" Spurgte Louis hånligt.

Vreden buldrede rundt i mig, og jeg havde lyst til at slå ham ned med et eller andet. Ja undskyld mig altså.

Tvivlen meldte sig hos mig - for skulle jeg være helt ærlig, havde jeg klart valgt Zayn... Men med Louis "Trussel" i baghovedet, var jeg ikke længere så sikker. 

Åh for gods sake, så kom dog tilbage og red mig mennesker.

"Eh." Sagde jeg.

"Kom nu bare." Sagde Louis til sidst irriteret.

Tankerne fór rundt i mit stakkels hoved, der slet ikke kunne holde til alt den tænken - og så over så skide simpelt et spørgsmål? Flot Mel, meget flot...

Nervøst åbnede jeg munden for, at svare.

*SLAM*

Døren bag Louis og Zayn blev hamret op, og ind kom de resterende 4 drenge. Et lettet suk forlod mine læber.

Mine bønner var for en enkelt gangs skyld blevet hørt, og jeg var blevet reddet for denne gang. 

Troede jeg.

For bagerst kom der selvfølgelig en dreng klædt i utrolig stramme jeans - jeg forstod virkelig ikke hvordan han bar sig ad med at få dem af og på - samt en stramtsiddende sort t-shirt, der afslørede hans trænede mave.

Suk hvor så han godt ud.

I forhold til mig, der bare ligner en gammel muggen kartoffel.

Snøft.

Harry sendte mig et smil, der lige så godt kunne have dræbt mig på stedet, inden han forsigtigt bevægede sig hen imod Louis. Som tegn på, at jeg skulle tie stille lagde han sin finger over min mund, mens han langsomt bevægede sig tættere og tættere på.

Til sidst stod han lige bag ham, og før Louis kunne nå, at opdage ham, stak han en finger ind i hver side af ham, så han sprang 200 meter op i luften.

"Harry!" Hvinede han arrigt.

"Hvad har du gang i?!?! Du ved jo godt, at jeg ikke vil have, at du gør det der!" Hvæsede han surt.

Harry himlede med øjnene.

"Slap dog af, det var jo bare for sjov." Sagde han.

Louis gik et skridt tættere på ham, og lignede ærligtalt en lille sur trold. 

"Ligner jeg måske en der synes det er sjovt, hva?!" Spurgte han hidsigt.

Harry sukkede dybt.

"Ja faktisk." Svarede han flabet, og blinkede til mig over Louis' skulder.

"Så passer du lige på tonen unge mand!" Pippede Louis vredt. Han var efterhånden blevet godt gal i skralden, og det så ud som om han snart ville eksploderer.

Typisk.

De opførte sig seriøst som et eller andet gammelt ægtepar engang imellem, og vi var allesammen helt klar over, at det her skænderi ikke ville stoppe igen lige foreløbigt.

 

❤❤❤❤

"J..Je..Je..Jeg... Fr..Frrry.. Fryyyser." Stammede jeg, og slog endnu engang mine arme omkring mig, mens jeg hoppede på stedet som en anden idiot.

Harry og Louis var endelig blevet færdige med, at råbe af hinanden, og vi var nu på vej til skishow.

Der var bare lige det ved det, at ingen havde informeret os om, at vi skulle gå i halvanden time i -30 grader med en fucking fakkel som det eneste der kunne lyse de skide lortestier op for os.

En arm blev lagt om mig, og da jeg kiggede op, så jeg til min store fryd Harry.

"Hva' så babe? Skal jeg give dig varme?" Spurgte han med et fræk.t glimt i øjet

Jeg forstod udemærket godt hvad han mente, så jeg skyndte mig, at kigge rundt for, at være sikker på, at der ikke var andre der havde hørt det. Det så ikke sådan ud, da dem der var nærmest gik ca. 1 meter væk, og var Lucas, Niall og Allyson, der var ved, at brænde hinanden med deres fakler.

Blodet havde endnu engang fundet vej til mine kinder, og det fik mig udelukkende til, at fryse endnu mere.

"Du kunne rødme af anstrengelse i stedet?" Mumlede Harry spørgende, og trak mig en smule nærmere. 

"Jeg kan hurtigt give dig varmen igen, hvis det er det du vil." Sagde han lavt, og kiggede mig i øjnene, med lysten malet i hans blik.

Hans øjne var mørke, og kun lysskæret fra flammen i min hånd, gjorde det muligt for mig, at se ham.

Jeg åbnede munden for, at svare ham, men før jeg nåede så langt blev et arm lagt om både min og Harrys skulder. "Whaddup?" Sagde Louis grinende.

Harry mumlede et eller andet utydeligt, og sendte ham et vredt blik.

"Ikke så meget, kan du ikke varme mig?" Spurgte jeg, og så mit snit til, at få en lille smule varme uden, at blive pinligberørt. Louis smilede stort, og pegede bagud.

"Løb ned til Lucas og Niall i stedet, så de voksne kan snakke lidt i fred." Sagde han grinende, og skubbede blidt til mig.

Undskyld mig?

Så meget ældre var de da heller ikke.

Desuden havde jeg virkelig ikke tænkt mig, at blive forbrændt fordi de ikke kunne styre deres fakler!

Så hellere gå alene.

Stædigt rystede jeg på hovedet.

"Hvorfor går du ikke bare derned?" Spurgte jeg flabet.

Louis grinede højt, og viftede mig væk med hånden. 

"Åh så sjov du er Melanie, men gå nu ned og leg med de andre, mens jeg snakker med Cassanova her." Sagde Louis, og lagde endnu engang armen om Harry, inden han trak ham helt tæt ind til sig.

Sjovt.

Engang imellem skulle man tro, at de egentlig var til buttsex. Med hinanden.

Det skulle da i hvert fald nok blive en god sextape, at se.

Ikke, at jeg ville se den.

For det ville være pænt forkert, og... HALLO HVORDAN KOM JEG OVERHOVEDET IND PÅ DET HER?!

Stædigt trampede jeg i jorden som en anden lille pige, der ikke fik sin vilje. "Nej." Sagde jeg tvært, hvilket fik både Louis og Harry til, at kigge undrende på mig.

"...Stampede du lige i jorden?" Spurgte Harry overrasket.

Nej, jeg fucking dræbte en hvalros, hvad lignede det?

"I hvert fald, ændrer det ikke på noget - smut nu ned til de andre." sagde Louis, og sendte mig et strengt blik.

"Okay så, far." Mumlede jeg flabet, inden jeg vendte mig, og traskede ned imod Lucas, Niall og Allyson, der endelig var holdt op med, at brænde hinanden.

Da Lucas så, jeg var på  vej ned imod dem, lyste hans ansigt op, som et barn til juleaften. Han skyndte sig, at gå mig i møde, og omfavnede mig, da vi mødtes på halvvejen.

"Åh please lad være med, at give slip." Mumlede jeg, og fortrød straks - han ville helt sikkert misforstå det. Og hvor havde jeg ret. 

"Aldrig." Mumlede han, og trak mig helt tæt ind til sig, inden han tog min hånd i sin.

Og fordi jeg er så stor en kujon som jeg er, turde jeg ikke bede ham om, at slippe. 

Hvis folk kiggede på os nu, ville det se helt forkert ud. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg havde det som jeg havde det, for jeg vidste, at havde det her været oppe på pisten, så havde jeg set helt anderledes på det. Kald mig bare vanskelig og sart, men sådan er jeg nu engang.

I lang tid gik vi og for, at være ærlig så var jeg rimelig sikker på, at vi ikke rigtig kom nogen steder. 

Lucas plaprede løs om alt og intet, og han plaprede så meget, at jeg til sidst knap nok svarede mere. Og det med, at lytte til hvad han sagde, var noget jeg for længst var stoppet med, så da han blidt ruskede i min hånd, og sagde mit navn gentagende gange, blev jeg utrolig forvirret.

"Melani lytter du overhovedet?!" Spurgte han irriteret.

Forvirret kiggede jeg på ham.

"Undskyld mig, hvad?" Sagde jeg.

Lucas rystede irriteret på hovedet, og slap min hånd, inden han satte farten op, og gik fra mig - og endte et eller andet sted oppe foran Louis og Harry, der fortsat gik sammen.

Hvem filan havde pisset på hans sukker mad?

Svaret kendte jeg måske en smule, men helt seriøst, hvad havde han regnet med, når han talte så meget? Min stakkels lille hjerne kunne jo knap nok holde til mine egne tanker, så hvordan skulle den kunne overleve alt det han havde snakket om?

En smule skræmt over, at gå mere eller mindre alene midt ude i ingenting et eller andet sted i Østrig, valgte jeg, at gå op til Louis og Harry igen.

På vejen derop ændrede jeg dog en smule mening, og besluttede mig for, at lytte til det de talte om i stedet. Det ville helt klart være ti gange sjovere, og så ville jeg måske også kunne have noget på Louis, der kunne opveje den fordel han havde imod mig.

".... Du gang i med Mel? Altså hvad vil du med det hele?" Spurgte Louis bekymret.

Nysgerrig og forvirret trådte jeg en smule nærmere. Talte de om mig?

Og hvis de gjorde, hvad ville Harrys svar så være?

Louis' bekymrede tone forvirrede mig dog en smule, men jeg slog det hurtigt hen - Harry måtte jo ligesom kunne lide mig, eftersom han gik så meget all-in på mig som han gjorde.

Harry lo en smule, inden han drejede hovedet imod Louis.

"Er du sikker på, at du virkelig vil høre det? Og lad for guds skyld være med, at fortælle hende det mindste." Sagde Harry alvorligt.

Louis nikkede uden ord.

Harry tog en dyb indånding.

Jeg selv ventede udelukkende på, at høre de uden tvivl positive ord han ville koumme med.

Det måtte det da i hvert fald være - jeg kunne ikke forestille mig noget som helst andet.

"Den lille luder? Det undrer mig faktisk, at du ikke har lagt mærke til det før nu. Du plejer altid, at være den første der ser og kommenterer det. Der er da kun en eneste grund til, at jeg stadig orker hende, og det er, at hun er så utrolig nem at komme i bukserne på. Seriøst, jeg tror virkelig aldrig jeg har mødt nogen der har været så lette, at låse op før. Men der går ikke lang tid før jeg skrotter hende, det kan jeg godt fortælle dig - hun er jo både fed og ikke specielt køn. Men god i sengen det er hun - den skal hun alligevel have." Sagde han med et smil.

Tårerne pressede sig langsomt på indefra, og trillede forsigtigt ned ad mine kinder, inden de ramte sneen, så der dannede sig et hullet mønster i sneen.

"Idiot." Mumlede jeg, inden jeg langede ham den største og mest syngende lussing jeg endnu har givet.

 

_______________________________________________________________________________________________

Først: UNDSKYLD FOR DEN LANGE VENTETID, OG SÅ DET HER LORTEKAPITEL! 

Men jeg har mine grunde, der bliver forklaret i en mumble der kommer på et tidspunkt når jeg finder overskud til det.

Derudover er der helt sikkert taste/stavefejl, da jeg skriver fra min nye computer, der har et utrolig sært tastatur!

Men hva så?

Hvad synes i om narrøven?

For det er da vidst det han egentlig er, huh? :-/

Stakkels Mel.

Håber i har det fab.

- E xXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...