One Direction imagines

En masse små One Direction imagines og "What would you..."s

Hope u like it!<3

((Det er min første Movella, så don't judge))

11Likes
2Kommentarer
1230Visninger
AA

2. Zayn Imagine (First date)

Jeg trådte ind ad døren til min nye lejlighed, og så mig omkring. Den var en del større end jeg havde havde regnet med. Jeg gik langsomt ud mod det første rum; køkkenet, mens jeg studerede alle detaljer omkring mig. Der var ikke rigtig nogle møbler herinde endnu, men køkkenet var allerede lavet. Mine flyttekasser stod i et hjørne af stuen, og fyldte næsten det halve af den. Jeg gik videre ind til det næste rum, som var helt enkelt og okay stort. Det kunne blive mit værelse? Ja. Jeg vendte mig rundt, og begyndte at gå ud. Jeg kunne høre at den sidste flyttebil kørte ind på parkeringspladsen nedenunder. Jeg løb ud af døren, mens jeg greb min jakke i farten. Jeg løb ned ad trappen, og gik hen mod bilen. En gammel, venligt udseende mand steg ud ad førerhuset. "Hej!" smilede jeg. Han gengældte smilet. "Nåh, du må vel så være... Cathy?" spurgte han og blinkede til mig. Jeg grinede, og svarede: "Ja! Det er mig. Jeg skal have de sidste flyttekasser op i den lejlighed der!" jeg pegede på min lejlighed. "Jamen javel ja. Så må vi vel hellere få båret nogle kasser op" smilede han. Jeg nikkede glad. Jeg fulgte efter ham om på den anden side af lastbilen hvor han åbnede så vi kunne gå derind. Jeg kom derop med lidt hjælp fra ham, og tog en stor kasse op. Jeg vendte mig, og begyndte at gå ud igen. Det var skønt vejr, men lidt for varmt til at slæbe. Men lige da jeg tog skridtet ned fra lastbilen, trådte jeg i mine egne snørebånd, (HVORFOR GLEMMER JEG ALTID AT BINDE DE SNØREBÅND?) og faldt forover. På de fem sekunder det tog at falde ned, brugte jeg de to på at tage kassen, det næste på at lukke øjnene, det næste til at forberede mig på smerten, og det sidste til overrasket at opdage at der ingen smerte var. Jeg så forvirret op, og mødte nogle fantastiske brune øjne. Jeg lå i armene på en fyr, vel 2 eller 3 år ældre end mig, men mørk hud, øjne og hår. Han så overdrevet lækker ud. "Øhm tak... Og undskyld.. Jeg..." stammede jeg. "Det er i orden! glad for at jeg kunne hjælpe" smilede han. Hans smil var så dejligt. Og hans øjne, de skinnede og mmh.. Hans læber så så bløde ud! Jeg fik en utrolig trang til at række op og kysse ham, men beherskede mig. "Hvad øhm... Skal jeg hjælpe med at bære? Den kasse ser ret tung ud" sagde han og grinede. "J-ja... Øh, tak!" smilede jeg genert, og rødmede. Han smilede ømt til mig, med et "Hvor-er-du-sød"-blik og jeg rødmede endnu mere. Flyttemanden kom ud ad lastbilen, og kiggede på drengen. "Hvad øh... hjælper du Cathy, eller hvad?" spurgte han. Drengen nikkede. Han smilede til mig, og kiggede derefter igen på flyttemanden. "Jeg tager over herfra. Du kan bare køre." Flyttemanden smilede taknemligt til ham, og gav ham hånden som farvel. Så steg han ind i flyttebilen, og kørte væk. Alle kasserne stod på jorden, hvor bilen lige havde været. "Nå, skal vi komme igang Cathy?" spurgte drengen og smilede. "Ja, men må jeg lige spørge dig om dit navn?" spurgte jeg. Han nikkede: "Zayn" jeg smilede. Jeg var halvt Araber, så jeg vidste at det betød smuk på arabisk. Jeg smilede for mig selv. Det passede i hvert fald godt på ham. "Skulle vi komme igang?" spurgte Zayn og rev mig ud ad mine tanker. Jeg nikkede, og vi begyndte at løfte op. Efter at have løftet kasser i lidt under en time, var vi endelig færdige. Jeg smilede træt til Zayn. "Tusind, tusind tak for hjælpen. Jeg kunne ikke have gjort det her uden dig." Han gengældte mit smil. "Skulle det være en anden gang. Men Cathy, der er noget jeg vil spørge dig om." han kiggede ned på sine hænder, og rødmede. Var han nervøs? Jeg nikkede opmuntrende til ham, som et tegn på at han skulle fortsætte. "Jeg øhm... Vil du måske med på en date, med mig i morgen aften? Du må gerne sige nej, det gør ikke noget." Han kiggede op, og smilede forsigtigt. Jeg grinede til ham. "Det ville være mig en fornøjelse! Har du bil?" spurgte jeg. Han nikkede glad. "Hvad kl skal jeg hente dig?" smilede han. "20?" "Super!" svarede han, og hev et stykke papir op af lommen, skrev nogle tal på det og rakte mig det. Jeg tog imod det, og læste det. "Mit nummer. Ring, hvis der er noget, ikke?" Jeg nikkede. Jeg gik hen mod ham, og gav ham et kys på kinden. "Vi ses i morgen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...