Dear litle you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Igang
En dagbog fyldt med ord,
skrevet - derefter læst.

1Likes
0Kommentarer
391Visninger
AA

1. Hello you.

 

Hej dig!

 

Jeg fik dig - denne dagbog- i fødselsdags gave,

fedt, spørg du? Jamen kære dagbog dog, det er ikke for at være ond, men der er tusind ting jeg heller ville have en en tom bog.

 

Når men nu har jeg fået dig, og hvad skader det at prøve, jeg vil fortælle lidt om mig, selvom jeg ikke regner med at du vil lytte eller fortælle noget til mig, ellers er jeg virkelig blevet sindsyg!

 

Jeg fyldte 16 igår, jeg heder Angelina, jeg går til dans, og synger det har jeg gjort, ja siden altid!

Det bedste i verden er at side foran et klaver og lade musiken strømme ud af en, og bare fordybe sig, og lukke omverden ude.

 

Det er på de tidspunkter jeg stadig tror på lykke, men lige når mine fingre stopper med at stryge over tankenderne svinder mit håb.

 

Jeg elsker seriøst ordet 'Gummiged' jeg ved ikke hvorfor, for jeg er ærligtalt bange for geder, for da jeg var 7 var der en ged, der tog en bid af mine bukser.

Onde ged!

 

Men det her interresere dig jo ikke, nu skal du høre om mit forbandende liv.

 

Jeg skal på efterskole næste år, jeg glæder mig ikke rigtig, for jeg er ikke god til at møde nye mennesker, ikke fordi jeg er genert, laaaaangt fra!

 

Jeg kan sige de mest random ting, men de fleste kan ikke lide mig, spørg mig ikke hvorfor for jeg synes selv jeg er en vildt awesome person!

 

Når men mine bedste venner er Jake, og Rannik, de er bare de bedste mest perverse fyre EVER! faktisk har Rannik et par gange prøvet at komme i bukserne på mig,

 når men jeg har ingen veninder, hvorfor? Ja ser du det kan diskuteres mange ville mene, at det er fordi de ikke kan holde mig ud,

 

Jeg mener at jeg ikke kan holde dem ud, måske begge dele, jeg hader bare de fjantede piger som går sammen med deres matchene tasker mens de udveksler den nyeste sladder,

så heller alene for altid.

 

Når men jeg er nok ikke en person der går gennem mængden uden at folk glor lidt, ikke fordi jeg er så speciel, men jeg sider bare altid min mening, og er ærlig talt ligeglad hvad folk synes om mig,

det er bare syndt for dem at de skal bruge energi på at hade mig,

så jeg kan nemt gå gennem byen og pjatte som var jeg 5 år igen, nogen gange ville jeg ønske det.

Ikke alle de problemmer med drenge, menstruatin, pubetet, BUMSER! nåh ja, jeg er håblest forelsket i en af mine gode venner Xavier, problemer er bare at vi har kendt hinanden,

siden børne haven og han ser mig stadig som den lille pige med de slidte bukser og gamle converse der render rundt i træerne, og er ligeglad med hendes negle der flækker, og de brune hår der bølger ned til hendes skuldre i søde slange krøller.

Selvom han burde se mig, som den STORE pige, med de slidte bukser og gamle converse, der render rundt i træerne, og er ligeglad med hendes negle der flækker, og de lange glatte hår, med de røde stribber,

 

Og nu vi er ved emnet kan jeg da lige så godt fortælle hvorfor jeg har knaldrøde stribber i mit smukke kastanje brune hår, jo altså rød er min ynglings farve, så jeg ville have farvet håret rødt, og min veninde sagde at hun havde gjort det mange gange før og var god,

når men 'god' var vist for meget sagt, for næsten halvdelen af håret, er stadig brunt, men det ser sejt ud, jeg føler mig helt unik. Oh yeah.

 

Jeg har en ørering, og nu tænker du sikker, en?? men ja, kun en, jeg var nemlig alene hjemme, og jeg havde kigget på de smukkeste guld øreringe fra butiks vinduet, men jeg havde ikke huller i ørene,

 

så jeg fandt en nål, i min mors gamle syg kasse, og lavede et hul i mit venstre øre, det var ikke så meget det at det gjorde ondt, men hvor svært det var at få sig selv til at stikke en nål gennem sit eget øre, så efter jeg havde gjort det på det ene, turde jeg ikke på det andet.

 

Jeg kan høre min mor råbe mit navn, hun er fuld det er nemt at høre, min far døde for 2 år siden, og siden har min mor drukket sig i hegnet, og kommet hjem med en ny 'kæreste' som hun kalder det, selvom de aldrig holder mere end en uge.

 

Jeg hader når hun slæber en ny fyr ind, de lugter altid langt væk af alkohol, og de ligger skam ikke skjul på deres blikke som klæder mig. De har alle den samme gnist i øjet. Begær, nogen kigger kun mens andre er værre,

og min mor kigger bare på som var det et talkshow, jeg hader hende nogen gange, men alligevel kan jeg ikke lade hver med at elske hende,

 

giver det nogen mening? Nej det tænkte jeg nok..

 

________________________________________________________________________

 

Hej! Hvad synes i så om de første kapitel?? Mangler der noget info.? Og hvad vil i gerne have mere af??

 

Sorry det første kapitel var kort, men det er svært at få ens rodede tanker til at omdanne ord, nogengange.

 

Elsker jer! Håber i kan lide den! <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...