Please.. Dont go!

April var en helt almindelig pige for 3 år siden, men da hun blev ramt af den alvorlige kræft sygdom ændrede alt sig. Hun blev mobbet i skolen af de populære drenge, Justin, Matthew, Jeffory og Nathan.. Hvilket gør hun ikke glæder sig til at komme tilbage. Hun er så endelig blevet erklæret rask og har et mål om at gennemføre det sidste år i skolen.. Da hun kommer tilbage virker alt normalt, men pludselig er Justin ikke ond overfor hende mere, men da hun hader ham for det han har gjort, er April meget skeptisk. Pludselig sker der ting der mellem dem. Følg med og se hvad der sker da der opstår en romance.

11Likes
9Kommentarer
700Visninger
AA

3. Wow...

April's synsvinkel

Overrasket og en smule chokeret ser jeg efter Justin, som bare fortsætter ned ad den lange villavej, med hans hænder stukket ned i sin lommer. Havde han virkelig kysset mig? Det måtte være noget jeg bildte mig selv ind, det kan da slet ikke være muligt at det lige er sket, det er nærmere umuligt. Jeg bevæger mig så indenfor, og bliver spurgt om de sædvanlige spørgsmål af mine forældre. "Hvem er han? Hvad har i lavet? Hvor har du været? Er han din kæreste? Har du taget din medicin?" Inderst inde har jeg bare lyst til at skrige, de har været så klæberende lige siden jeg kom ud af hospitalet, jeg har ikke måtte gøre noget som helst uden de har givet mig lov, og da slet ikke at være sammen med nogen drenge. Uden at skænke dem så meget et blik, smed jeg min taske i gangen og løb op på mit værelse. Langsomt puster jeg ud og falder så ned at sidde, op ad døren. Jeg kører en hånd igennem mit hår mens jeg tænker over det hele, især det med at Justin havde virket så anderledes da jeg havde været selv med ham, ja faktisk havde han virket sød. Vent, hvad er det jeg tænker? Jeg hader Justin, med stort H! Så hvorfor skulle mine tanker så køre på at han var overdrevet lækker han er, og at han faktisk er en smule sød? ARGH!

Uden videre rejser mig tungt op, og sparker til min seng. Jeg skulle måske have tænkt mig lidt mere om, for smerterne er ubeskrivelig. Jeg presser mine læber sammen mens jeg humper over og sætter mig på sengen, hvor jeg hiver min ene fod op på mit lår. Det bløder ikke særlig meget, men alligevel finder jeg et plaster at sætte på. Jeg ligger mig langsomt op i sengen og tager min mobil frem, for at tjekke dagens nyheder på facebook. Jeg havde været helt optaget i mine egne tanker hele dagen, at jeg slet ikke havde hørt beskeden jeg havde fået fra Justin.

Justin: @Hey Ap! Der er fest i morgen aften, og jeg forventer du ankommer sammen med mig. Jeg lover at opføre mig pænt, deal? ;)@

 

Egentlig bryder jeg mig ikke særlig meget om at feste da jeg hader at se folk fulde, de er fuldstændig ukontrolleret og opfører sig som handikappet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare Justin, da jeg alligevel ikke må drikke. Jeg tager jo piller selvom mit kræft er gået væk, og det har jeg ikke specielt meget lyst til at fortælle ham, så det ender bare med at der kommer noget i min drink, og jeg falder om. Great!

April: @Hello Justin.. Fest? Det er ikke lige mig.. Måske en anden gang@
Justin: @Come on babe, jeg skal nok passe på dig hvis du bliver alt for fuld ;)@
April: @ Well, det lyder jo også meget betryggende?@
Justin: @Det ved jeg. Jeg henter dig i morgen klokken otte. Glæder mig til at se dig i en lårkort kjole ;)@

I dét øjeblik vidste jeg at jeg ikke havde mere at skulle sige, Justin havde besluttet sig for en ting.. Og når han først har gjort det, kan ingen lave det om. Det hele virkede så underligt, Justin tiltrak mig på en eller anden måde, mens jeg på en anden bare hadet ham af hele mit hjerte.. Hvad skal jeg nu gøre?

________________________________________________________________________________________________________
Undskyld det blev en smule kort, men bliver nødt til at variere det lidt.^^'
-Håber ellers i kan lide novellen, og er klar på noget drama i næste kap c:


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...