Please.. Dont go!

April var en helt almindelig pige for 3 år siden, men da hun blev ramt af den alvorlige kræft sygdom ændrede alt sig. Hun blev mobbet i skolen af de populære drenge, Justin, Matthew, Jeffory og Nathan.. Hvilket gør hun ikke glæder sig til at komme tilbage. Hun er så endelig blevet erklæret rask og har et mål om at gennemføre det sidste år i skolen.. Da hun kommer tilbage virker alt normalt, men pludselig er Justin ikke ond overfor hende mere, men da hun hader ham for det han har gjort, er April meget skeptisk. Pludselig sker der ting der mellem dem. Følg med og se hvad der sker da der opstår en romance.

11Likes
9Kommentarer
691Visninger
AA

1. En overraskelse

April's synsvinkel

Jeg pustede kort ud efter en hård morgen, eller den var egentlig ikke hård på den måde, men bare tanken om at skulle tilbage til skolen igen, gjorde mig trist. Jeg havde ikke været i skole siden jeg fik kræft, men da jeg endelig er blevet rask, er det på tide at starte op igen. Jeg kunne godt forestille mig at de allerede har fundet nye jokes.. Måske endda nogen om kræft. Jeg bider mig kort i underlæben, da det altid har været min dårlige vane.

Jeg står og ser op på den store bygning, som skulle forestille at være en skole.. For mig har det altid lignet et fængsel. Et kort suk flyder ud gennem mine læber, men pludselig mærker jeg nogen kramme mig bagfra. Jeg vender mig hurtigt om da jeg får et chok, og begynder så at smile stille da det bare er min bedste veninde Nicole. "Ap! Du aner ikke hvor glad jeg er for at se dig igen! " - "Cole slap nu af, det er også godt at se dig" Jeg kan ikke lade vær at grine over hende, da hun har været så bekymret for mig siden jeg fik kræft, og hun så pludselig er lalleglad. Sammen går vi så op af trappen og videre ind på gangen, hvor vi skilles da vi skal hen til hver vores skabe. Jeg finder hurtigt mit, og låser det så op. Jeg tager de bøger frem som jeg skal bruge i Dansk, og bevæger mig ned til det kedelige gamle lokale. Irriteret glider jeg en hånd igennem mit hår da der kun er en plads tilbage, også er det selvfølgelig ved siden af verdens største idiot. Da klokken ringer går jeg så ufrivilligt hen mod pladsen, og ser så lidt opgivende ned på Justin, som sædvanlig sidder og vipper på stolen. "Hør jeg ved godt pladsen er optaget, så drop din dumme kommentar, og få dig et liv i stedet for at spilde mit"  Mit forhold til Justin har aldrig været særlig godt, men faktisk er det kun fordi han er sammen med de andre drenge, for har aldrig haft snakket med ham på den måde. "Godt at se dig April. Pladsen er vel optaget til dig nu" Overrasket sætter jeg mig ned på stolen ved siden af ham, og kan ikke lade vær med at se på ham med et løftet øjenbryn. "Du plejer at være ligeglad med mig, så drop dine små replikker.." - "Små replikker? C'mon.. Vær fair April" Jeg valgte at lade vær med at svare på det, da jeg ved jeg hurtigt kunne hidse mig op over små klamme kommentar. Jeg lader mit blik falde hen på vores lære, Hr. Johnson. Hele timen udvekslede mig og Justin blikke, men uden at sige noget. Faktisk virkede han anderledes, på en god måde, men det var ikke en grund til at jeg gad bruge min tid på ham.

~

Vi havde endelig fået fri, og jeg tror aldrig jeg har været så lykkelig i hele mit liv! Mere fordi jeg er udmattet efter timerne, men utroligt nok havde folk snakket til mig.. Et smil breder sig ud på mine læber imens jeg går lidt i mine egne tanker, men.. uden jeg når at tælle til ti skubber en muskeløs dreng til mig, så min taske og dens indhold falder ud på fortorvet. En tåre triller ned ad min kind, men jeg tørrer den trist væk mens jeg sætter mig på knæ, for at samle mine ting sammen i tasken. "Er du okay?" En bekendt stemme lyder foran mig, og som om dagen ikke kunne blive værre var det Justin. Jeg troede ikke han kunne overraske mig mere i dag, men efter få sekunder sidder han også på fortorvet og hjælper mig med at samle tingene. Da vi er færdige rejser vi os begge op, og jeg ser så en anelse taknemmeligt på ham. "Tak.." Jeg lader vores blikke mødes men skynder mig hurtigt at se væk, da jeg bare er bange for at jeg kunne falde for de intense brune øjne Justin har. "Det skal du ikke tænke på, men April.. Jeg er glad for du er tilbage" Han smiler charmerende til mig, og blinker så kort med det ene øje før han er på vej videre ned ad vejen. Forvirret står jeg nu tilbage. Var det bare mig eller flirtede Justin faktisk med mig? Utroligt. Jeg trækker på skuldrende og bevæger mig så hjem til det gamle slidte hus. Mine forældre var ikke rige, faktisk langt fra. For fire år siden havde de godt med penge men de brugte dem alle sammen på min kemo, så nu var vi flyttet og begyndt at gå i tøj fra genbrugen.

~

Senere samme dag sidder jeg som altid og tjekker min blog ud, da folk har virkelig støttet mig meget igennem de svære tider. En høj lyd og et ikon viser at jeg har fået en besked på Skype.

Justin: #Hey.. Går det bedre?//#

Mig: #Eh, hej :i.. Ja#

Justin: #Godt ;) Jeg har tænkt på om du ikke vil hjælpe mig med nogen lektier efter skole, i morgen...?#

Mig: #Lektier? Er det derfor du pludselig gider at snakke med mig..Åh, utroligt!#

Justin: #Nej, slap af April. Jeg ville bare hænge ud med dig..#

Mig: #Når.. Øhm, undskyld så :I.. Hvis du lover ikke at prøve på noget så fint..#

Justin: #You know me babe ;)

Mig: #Drop det..#

Justin: #Okay, men vi ses i morgen. Sov godt smukke#

Mig: #Mh, i guess. Ilm da#

 

Det her er virkelig underligt, hvorfor er Justin pludselig så sød overfor mig? Jeg kan ikke lide det, eller jo på en måde.. Hvad er det jeg siger, selvfølgelig kan jeg ikke lide Justin! Orgh.. Udmattet og forvirret smækker jeg min laptop sammen, og stiller den hen på bordet.. Derefter smider jeg mig så i sengen, og begynder at tænke over alle de ting der er sket i dag. En underlig følelse spreder sig i min mave hver gang jeg tænker på Justin, en følelse jeg ikke vil have. Sidste gang jeg havde haft den følelse var med Samuel, men vi slog desværre op da han skulle flytte til Madrid.. Det var kun et år siden, og vi holdte heldigvis stadigvæk kontakten som venner. Nu er jeg 17, jomfru og single.. Det eneste jeg ikke håber på er at Justin vil bruge mig, han havde nemlig et rygte om at han lokkede pigerne med i sengen, og udnyttede deres følelser for at få sin tilfredsstillelse, hvilket også var en af grundene til at jeg hadet ham..

Tankefuld lader jeg mit blik glide hen over mit vækkeur, som viser at klokken er 02:31.. Det er da utroligt at jeg kan bruge så lang tid på at tænke på en dreng som jeg slet ikke kan lide, og nu får jeg jo ikke min søvn. "Org!" Jeg rejser mig tungt op fra sengen og bevæger mig så ud på badeværelset, for at gøre mig klar til natten. Ti minutter efter lægger jeg inde i sengen, og slukker forsigtigt min natlampe. Træt lukker jeg mine øjne i, og kort tid efter sover jeg så allerede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...