A famous secret - 1D

Lillian Johnson er en normal pige der lige er fyldt 18. Hun bor hos sine forældre, som hun lige er flyttet til London med, før boede hun i Irland i en by lidt udenfor Mullingar kaldet Tullanisky (byen ligger 10 min fra Mullingar) På hendes 18 års fødselsdag får hun et brev fra hendes rigtige forældre. Hendes gamle bedste veninde er den `kendte´Amy Green, Amy er en rigtig god ven af Niall Horan fra det kendte bandt One Direction. Lillian har længe prøvet på at finde hendes forældre, og når hun finder dem. Er den en måske ikke så ukendte alligevel? Følg med i ’A famous secret – 1D’ *Tjek trailer*

16Likes
8Kommentarer
1517Visninger
AA

3. Brevet

”Lillian du skal op nu,” råbte Klara. Jeg satte mig stille op i min seng, og kiggede på mit vækkeur der som lå lige der hvor det plejede på mit lille natbord. Hele mit værelse så ud som det plejede, bortset fra det brev, der lige nu ligger på mit skrivebord. Mine tanker røg tilbage til i går, jeg har aldrig været så chokeret i hele mit liv.

Jeg rejste mig stille op fra sengen og gik stille over til bordet, min hånd rakte ud mod brevet igen selvom jeg nærmest kunne det hele i hovedet. Mit blik kørte hen over ordene.

 

 

Kære Lillian

Du havde nok ikke regnet med at få et brev fra nogle ukendte personer

her på din 18 års fødselsdag. Men nu når du er blevet så gammel, har vi

 med dine forældre, bestemt det er på tide du får noget at vide.

Du er bortadopteret.

Vi ved godt det her kommer som et chok, og at du lige får at vide på din store

fødselsdag. Men vi har valgt at gør det, fordi det her er tiden hvor du skal tage dine

egne beslutninger. Her i brevet kalder vi hinanden mor og far

Det er ikke fordi vi ikke stoler på dig. Men fordi det er nemmer for os, selvom vi godt ved vi aldrig bliver dine rigtige forældre 

Men nok om det.

Vi er kede af det Lillian, og hvis tingene havde været anderledes var det nok ikke

endt på den her måde. Men sådan var og er tingene, ser du vi var ikke sammen.

 Vi havde begge to familie med børn der hjemme, vi var begge lykkelig.

Det hele gik så hurtigt, vi var unge og begge gift. Mor var på forretnings rejse i et år

. Far var på ferie med nogle venner. Vi havde nogle fælles venner, der præsenterede os for hinanden og tingene gik bare ikke som planlagt. Da mor fandt ud af hun var gravid var det for sent, far var taget hjem.

Mor og far aftalte over telefonen, at det var bedst at adoptere dig ved fødslen.

Vi fortalte det selvfølgelig til vores kone og mand.

Vi aftalte, at sige farvel og lade dig levet for dig selv i en lykkelig familie,

og fortælle dig det når du blev stor og ville kunne forstå.

Men Lillian vi kan ikke ændre vores beslutning vi tog dengang.

For dit eget bedste har vi valgt at du skal leve uden viden om hvem vi er.

Vi elsker dig, men kan ikke ændre tingene. De er som de er.

Knus dine forældre

       

 

”Lillian,” råbte Klara, jeg kunne høre hende komme trampende ned mod mit værelse. Jeg smed brevet ned i skuffen, og hoppede, eller hoppede og hoppede, over til mit skab. Klara smækkede stille døren op, og kiggede en enkelt gang rundt i rummet, inden hun satte sig ned i min seng.

”Hør jeg ved godt, at det var forkert vi ikke fortalte det til dig før, men du må forstå det også er hårdt for os Lillian. Vi havde slet ikke regnet med det, vi havde regnet med du skulle have haft det, at vide til at starte med, men dine rigtig forældre havde sagt vi ikke måtte fortælle dig noget, fordi de aldrig ville kunne komme til at være rigtige forældre for dig,” fortalte hun ud i et.

Jeg kiggede chokeret på hende.

”Så du ved ikke selv hvem mine rigtige forældre er?”

Hun kiggede på mig med et sørgeligt smil, ”nej desværre søde.”

Hun lagde trøstende arm om mig, ”det er noget rod det her, men ved du hvad?” spurgte hun.

Jeg rystede lidt trist på hovedet, hvad skal jeg gøre nu, jeg kan jo ikke bare lede efter dem, når de så tydeligt har skrevet at de ikke vil kunne være mine forældre. Men kan jeg leve et helt liv ud anelse om hvem min forældre rigtigt er. Jeg havde siddet så fordybet i mine tanker, at jeg slet ikke lagde mærke til at Klara prøvede at få min opmærksomhed.

”Undskyld Klara, hvad sagde du,” spurgte jeg undskyldende.

Hun kiggede blidt på mig, helt seriøst, nogen gang lære jeg bare ikke at forstå hvordan man kan ændre humør så hurtigt.   

 

Vi sad bare og snakkede, indtil Klara sagde hun ville gå ned at lave  aftesmad. Ligeså snart hun havde forladt mit værelse, sprang jeg hent til mit walk-in-closet, haha sådan et har du sikkert ikke, eller måske har du? Jeg hev 3 kjoler ud, en blå, rød og sort, uh den blå kjole er lige min stil, så den tog jeg på. Jeg smed mit tøj over i hjørnet, og skulle lige til at trække den blå kjole på, da jeg kom i tanke om sko. Blå kjole, pink og orange sko passer vist ikke så godt sammen. "Så bliver det den sort kjole," mumlede jeg til mig selv, mens jeg beundrede det sort kjole. Den var ret kort i det, modsat andre kjoler var den løs for oven og stram for neden, med et slags glimmer bælte og de pink orange sko. Det skulle nok blive godt. Hov vent stop en halv, det kommer. Make-up og hår? Vent jeg har det, hænge hår med bølger forneden, orange øjenskygge og pink læber, nice det skulle nok blive godt.

 

"Klara jeg tager til fest i aften," råbte jeg. Kryds fingre for at jeg må komme afsted, ej bare gas, jeg tager afsted lige meget hvad.

"Okay bare husk at passe på dig selv," svarede hun sødt. Yeees hun var ikke overbeskyttende, jeg plejer at måtte gøre som jeg ville. Jeg svarede hende ikke tilbage, for hun viste jeg havde hørt det.

 

Jeg tændte mit glattejern, imens det varmede op begyndte jeg at ligge min make-up, og nej jeg er ikke en af de piger der gå med 2 kilo make-up eller det bare skal side perfekt.

Jeg var endelig blevet helt færdig, nu stod jeg bare og ventede på min veninde Cynthia, weird navn jep i know, jeg kalder hende normalt Rose. Bare til jer der ikke ved det, er det hendes efternavn.

Jeg hørte en bil dyttene uden for mit vindue, og jeg vidste med det samme det var Rose, jeg skyndte mig at tage min mobil og penge til drinks, jeg regnede klart med at drikke hjernen ud. Jeg skyndte mig at råbe farvel, det her skal nok blive en god aften.

________________________________________________________________________________________________________________

Så kom andet kapitel. Men som i måske har lagt mærke til har jeg fået en med forfatter Sarah H. Hun vil ikke komme med kapitler, mere komme med støtte til mig, ej hun hjælper mig med at rette og læse kapitlerne, måske publicer et af mine kapitler, hvis jeg er ude af stand til det. Hvad synes i indtil videre - Looou<3 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...