Rød vingede Amora

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2017
  • Status: Igang
Amora er barn af Amor, da hun er 3 år, forsvinder hendes far og hendes mor har taget hende til jorden før hun døde. En planet der på det tidspunkt var fredlig, men Amora må se i øjnende at kærlighedens kræfter kan blive misbrugt.
Vil hun indse at hun har brug for andre?
Vil hun finde ud af hemmeligheden om sin fars forsvinden?
Vil hun forstå hvad kærelighed er?



kan forkomme sener som ikke er for mindre årige...

4Likes
3Kommentarer
691Visninger
AA

4. uskyldig engle eller den værste djævle

Jeg stirrede på Væto "Så du er magisk" han nikkede "Hvis du vil have mig undskyldt vil jeg finde Lucifers krop" jeg stirrede på ham "Lucifer som i den første djævle" han nikkede, hvor gammel er den vædder lige "Hvem er du Væto, nu er jeg nysgerig" "Jeg er Væto, jeg er lammet, jeg er uskyld og barndommen, men jeg lever også som den eneste der kender hemmeligheden bag Lucifer, bag alt ondskab, bag helevedes skabelse, om de faldne, for jeg var mere eller mindre skyld i det, jeg er skyld i Faldet" "Som om" jeg rystede på hovedet af ham, som om en vædder kan gøre noget så forfærdelig, alle ved at Lucifer satte sig op mod Gud, fordi han mente at de skulle herske over folk i stedet for at være deres sendebud og beskytter, der var jo ikke noget at beskytte dem mod.

Jeg grinte, Lucifer havde haft ret der var ikke noget at beskydte folk mod, efter det forviste Gud alle engle fra endenshave og skabte to mennesker, han er jo skab mange ting men menneskerne kom sidst. Jeg skar tænder, mennesker nok noget af det dummeste han har skabt, der er så mange begrænsninger for dem, de kan ikke flyve eller beskytte sig selv mod naturens kræfter, hvorfor elskede han dem så forbandet meget, men når ja, efter hans aflæser stig på tronen, ja ja Gud og Lucifer er ikke udødlige, de bliver mange år men er ikke udødlige, sjov ikke... de to stærkeste væsnere i hele universet er ikke udødlige. Den første Gud fik en søn som hedder Janus, på jorden Jesus, men efter han stig på tronen har de fået lov til at passe sig selv mere og mere, det har også givet os faldne og djævler mere frit spil.

Jeg satte af og fløj tilbage til Satan "Fandt du vædderen" jeg nikkede "Og hvorfor blev han jagtet" jeg vidste ikke helt hvad skulle sige men fandt da frem til noget "Vædderen er en sindforstyrret lille mide, som englene åbenbart ikke kan lide" Satan nikkede og jeg fik lov til at gå, tumpe dum var han da, men okay hvorfra skulle han vide bedre.

jeg gik ned og ud i gården, nogle af Satans synderengle var der, blandt dem en jeg kendte meget godt "Hej Èlvezet"  "Liva, gamle ven, hvorfor så formel?" jeg grinte, hun var en af de få personer jeg havde mødt der kunne få mig til at grine "Hvor har du været de sidste par dage Rassa" hun smilte "Kom, det skal vi ikke snakke om her" hun tog fat i min hånd og trak af med mig. Hun ville ikke sætte farten ned før vi var tilbage ved vædderens sted "Hvorfor er vi her" "Her kommer aldig nogle så jeg kan fortælle dig hvad jeg har lavet" hun smilte hun var sikket stolt som altid, men okay hun er en ærkeengle der syndede, synden var så stor at det ikke var nok at gøre hendes vinger sorte næ nej der var ikke sparet på kræfterne da hun faldt, hun havde også fået fine blå fjer i dem, hunvar en ærke dødsengel, og en farlig en af slagsen, en man ikke skulle ligge sig ud med, og jeg ved hvad jeg taller om, som hendes lillesøster har jeg set hende vred et par gange efterhånden. Hun lagde en hånd på min skulder "Kan du se vædderen der nede" jeg nikkede "Jeg drillede ham hele formidagen" nu hvor jeg tænker over det så var der en der havde kommet kort tid efter jeg skred fra ham "Hvorfor" "Jo nu skal du se" hun gav mig et hårdt skub på min ene vinge så jeg mistede balancen og faldt ned på jorden med et bump, nok til at få vædderens opmærksomhed som kun var et par meter fra mig "Dig igen! Nu har jeg dig" han kom direkte i mod mig med hornende sænket, jeg tog mine arme og vinger rundt om mig for at afbløde slaget, jeg kunne ikke bare flytte mig på de få sekunder det tog ham at nå over til mig. Hans horn ramte mig, de kolde, iskolde horn, lavede slet ikke mærker og han angrib ikke igen han venste sig blot og gik sin vej. En bidende kulde begyndte at spræde sig fra det sted Væto havde ramt mig. Rassa kom ned til mig "Hej søs, til din info så er den kulde du mærke dødbringende, Væto der kan dræbe selv den stærkeste djævle med sin ishorn, hans race må jo nok være Aktiskt vædder" hun smilte "Hvorfor mig, hvad har jeg gjort dig Rassa" hun grinte "Du tog Saveo fra mig, men ham kan du jo hilse når du er død, han vil nok ikke kunne gå med dig, men hans sjæl flaker rund fordi han er lidt forstenet" hun smilte, hun var stolt. Stolt over at havde dræb mig og skildt mig fra Saveo, men han skulle nok overleve, jeg var ikke han rødekærelighed, det vidste jeg "Du er sød søs" hun vendete sig og stirrede "Sød, du er klar over jeg lige har dræbt dig" jeg nikkede "Men jeg skal ikke høre på Satan og hans evige hvæssen af mig, og desuden så lever Saveo videre uden mig, jeg er ikke hvad du troede jeg var" jeg smilte, hun vidste ikke noget om barnet for så havde hun ikke dræbt mig før barnet var væk, før Amora var død, men Satan havde lovet at han og alle der var under hans komando ikke ville gøre hende noget også selv om jeg var død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...