Rød vingede Amora

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2017
  • Status: Igang
Amora er barn af Amor, da hun er 3 år, forsvinder hendes far og hendes mor har taget hende til jorden før hun døde. En planet der på det tidspunkt var fredlig, men Amora må se i øjnende at kærlighedens kræfter kan blive misbrugt.
Vil hun indse at hun har brug for andre?
Vil hun finde ud af hemmeligheden om sin fars forsvinden?
Vil hun forstå hvad kærelighed er?



kan forkomme sener som ikke er for mindre årige...

4Likes
3Kommentarer
677Visninger
AA

2. kærestesorgere

"Saveo, i er fanget" jeg vendte mig og kiggede ind i øjnende på den blåvingede engle "Hvem er du?" "Jeg er Èlvezet, men du kan kalde mig Zet" jeg kiggede på hende, hun var en dødsengel og jeg var langt hjemme fra, det havde hun ret i "Hvad laver i her" "Vi er på vej hjem" "Hvor er hjem" "Det kommer ikke dig ved" Élevzet det er en af Satans små håndlangere, hvis ikke jeg husker meget forkert betyder hendes navn utugt... hendes tøj skrig også hendes navn, men det skal man nok ikke kommentere... jeg vendte mig og kiggede på de andre der var med mig "Løb hjem, jeg holdere hende hen" jeg sagde det så lavt at Zet ikke kunne høre det.

Jeg gik over til Zet "Hvad bringer en som dig her ud" Zet holde øjne med mig i stedet for de andre "Jeg skulle tage mig af én" hun smilede "Dine venner har lige mødt deres død" jeg vendte mig og stirrede, mine venner var forvandlet til sten "Hvordan... Hvordan kunne du, jeg havde øjenkontakt med dig hele tiden" Zet kom helt hen til mig "Jeg er Èlvezet, en dødsyndere, jeg laver syndere som blondiner går på jagt" jeg blinkede et par gange før det gik op for mig hvad jeg havde med at gøre "Zet, du gik undere navnet Rassa, oppe på overfladen" "Du er dygtig Saveo. Du forlod mig til Satan, du efterlod mig, fordi du ikke ture bede om tilgivelse ved Ham" hun peget opad, jeg vidste hvad hun mente, jeg havde forladt hende, men ikke på grund af det hun sagde "Rassa, det var forbi, jeg havde fundet en anden, desuden skete der ikke noget mellem os, vi var mere venner end kærester" hun blev sur "Måske, men du gav mig ikke en fair chance, du forlod mig, ved du havde de gør ved min slags!" "Nej..." jeg ville hjem, hvis jeg kunne snakke hende fra at dræbe mig, kunne jeg komme hjem, hjem til min kone og mit barn, de var der hjemme, de ventede på mig... ventede på mig som Rassa havde ventet på mig... jeg sukkede "Rassa, jeg havde fortalt dig i himlen at det var forbi, du ville ikke acceptere det" "Nej, og det ville din far heller ikke" "Han styre ikke kærligheden som du tror, det er ikke nemt at være Amors søn, alle tror de kan komme og bede om en chance mere ved en eller anden, men sådan fungere det ikke, hvis folk vil havde en chance mere må de kæmpe for at personen ikke hadere dem, ellers virker pilende ikke" hun blinkede et par gange "Saveo Amorino, din far er død, jeg kan gøre som det passer mig" jeg stirrede på hende "Var..." det kunne ikke være sandt jeg havde set ham der hjemme før jeg tog af sted, men hvis det var sandt, så var jeg Amor nu, så vil jeg havde hans kræfter "Jeg gav dig det som du gerne ville have" jeg stirrede på hende "Rassa, det er rigtigt jeg gerne vil have min fars arbejde men ikke før han gik af, desuden var han dødlig syg i forvejen, så han ville være død i løbet af 2 måneders tid" jeg kunne mærke tårende presse på,  min far var blev ramt af kærligheds syge efter hans livs kærlighed døde, jeg vidste at det var det ultimative mordvåben på vores slægt, for vi kunne ikke leve uden kærligheden fra den person, jeg sukkede og kiggede på Rassa "Så lad mig gå Rassa. Jeg ved ikke om det er hævn du ville havde, men du skal nok finde ud af at det ikke er smart at lege et-tagfat med kærlighedens gud og barn" jeg smilede, hun havde talt sandt, min far var død, jeg kunne mærke det i mine vinger, de var anderledes end normalt, stærkere, smukkere og lettere. Jeg kiggede på hende "Saveo hvorfor skulle jeg lade dig gå, jeg dræbte din far, jeg kan også dræbe dig" "Han var i sorg, han kunne ikke mere, jeg ville have fået han kræfter inden længe, og jeg har ikke tænkt mig at se på mens du ødelæggere mere af mit liv!" Rassa samlede noget op fra jorden "Du forstår ikke, jeg vil endelig ikke dræbe dig, og kærligheden fungere fint uden en mester" jeg kiggede på hende "Hvad tror du, at jeg giver op" "Saveo, du ender som dine venner" jeg stirrede på hende "Du aner ikke hvad du gør" "JEG TAGER HÆVN SAVEO HÆVN!" 

 

Jeg stirrede på hende "Rassa, du er fra forstanden" jeg vendte mig og løb, jeg skulle hjem, hjem til min kone og mit barn, nej vent jeg skal bare hjem, fuck resten, det kommer jeg til sener jeg vil bare hjem. pludselig begyndte mine fingere at blive marmor farvet, jeg vendte mig Rassa var lige i hælende på mig, hvis hun vil havde hævn, fint, men min nøgle til kærlighedens verden får hun ikke. Jeg flyttede nøglen ind under mit tøj så vil den være beskyttet mod fremmede. Jeg vendte mod Rassa "Dette er din sidste andvareles Rassa, stop nu og vi kan finde din døds kærlighed" hendes øjne ginstede "Glem det, Saveo" jeg kunne ikke længere bevæge mine ben, jeg slog vingerende ud, de var bleven helt rød, kærligheds rød  min røde, min families slægts farve. Hun strø sin hånd over min kind "Jeg er ked af at det skulle ende sådan her Saveo, hvis du bare vil lytte så havde det ikke skulle ende sådan her" marmorer bevægede sig stille sig op ad mig, det var næsten ved mit knæ "Forsvind Rassa" hun kiggede på mig, vippede hovedet lidt til siden pludselig skubbede hun mig, jeg ladte ned på jorden "Saveo du dør måske ikke af det her, men du kommer aldrig til at se din familie igen" hun smilede hvordan kan hun det, hvis hun elsker mig hvorfor så gøre det her mod mig, jeg prøvede at komme op og stå, men måtte opgive da marmorer var kommet op over mine knæ. Jeg sukkede og lade mig ned, med vingerne føglet op omkring mig så det var endnu svære at komme til nøglen, Rassa stirrede på mig "Hvad laver du Saveo" "Passer på mig selv" jeg lukkede øjnene og lod være med at bekæmpe marmorer besvarelsen, hurtig tog det til og der gik ikke mange minutter før jeg var dækket op til halsen "Rassa, husk du selv har gjort dette" jeg smilede ved tanken om at Satan ikke i den nærmeste fremtid vil få fingere i min Nøgle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...