Heart Attack - 1D

Samantha Johnson bor i London med hendes familie. Samantha er træt af at hendes forældre ikke laver andet end at skændes. Ikke nok med at forældrene skændes har hun også den mest irriterende lillebror på 8, hun er overalt hun har ikke et minuts fred! Så hun er fast besluttet på, når hu bliver 18 flytter hun hjemmefra. Samantha er 17 år, hun fylder 18 om 4 måneder.
Til en fest hos en af Samantha´s venner, møder hun den sødeste fyr. Hun fik hans nummer, men Samantha er ikke sikker på om hun vil ringe til ham. Han virker for god til hende. Hendes veninde Emma presser på. Til sidst ringer Samantha til ham.

2Likes
3Kommentarer
513Visninger
AA

3. Til grin

Samantha kunne ikke tro han havde glemt hende! Det var jo også hendes skyld, der var gået 2 uger hvordan kunne hun overhovedet tro andet?.
"Samantha... Jeg fik dit nummer til den der fest for 2 uger siden"
"Jeg driller bare, selvfølgelig kan jeg huske dig"
"Du må altså undskylde at jeg lagde røret på"
"Du er 100% tilgivet"
"Tak"
"Jeg var faktisk gået og ventet på at du ville ringe, jeg fik jo ikke dit nummer"
"Har du ventet på min opringning! helt seriøst?"
"Ja, det lyder måske lidt fjollet, men ja det har jeg". det lød som om at han rødmede
"Var der noget bestemt?"
"Nej ikke rigtigt... men jeg håber vi ses engang" svarede hun hurtigt og lagde røret på.

Samantha fik det dårligt, hun følte at han lavede grin med ham. Havde han ventet på hendes opringning?, nej!. Det hele var helt sikkert bare et nummer det ville få hende til at se mere dum ud end hun gjorde i forvejen!.

"Hvad skete der?" Spurgte Emma.
"Ikke noget, jeg har brug for lidt fred. Jeg tager hjem nu!".
"Hvad? Hvorfor" men Samantha hørte intet, hun ville bare væk hurtigst muligt.

Samantha løb hjem. Det var ikke så slemt, hun boede hun 1 km væk fra Emma. 
Da Samantha kom hjem havde hun bare brug for ro så hun kunne samle sig igen. Der var ingen hjemme, så der var gode udsigter. Samantha smed sig i sin seng. Hun kiggede sig omkring. "wow der er vist nogle der skal rydde op, inden der er nogle der skælder ud" Sagde hun til sig selv. 

Samantha lå helt stille og nød alt den fred hun kunne få. De fleste gange hun havde forsøgt at få fred, var helt blev kaldt enspænder af hendes familie. Sådan noget kunne gøre Samantha sur, men hun blev nød til at holde hendes vrede tilbage for hendes egen skyld. 

 "Diiing" selvfølgelig kunne hun ikke få fred. Samantha fløj op at raseri, hun ville jo bare have fred!. Samantha slappede endelig af, og synes nu selv at det var tåbeligt at flyve sådan op over en sms. Så hun valgte at læse den. Det var fra Emma. 

"Hey Sam. Hvad skete der lige der? Er du okay?".
"Ja Emma jeg er okay. Jeg havde bare brug for til fred".
"Okay, snakkes vi ved imorgen?".
"Selvfølgelig, du må ikke tro at det er din skyld, knus".
"Okay så ses vi, knus".

Hun blev vred på sig selv. Hun havde fået Emma til at tro hun var sur på hende. Kunne den her dag blive værre.

Samantha satte sig ned og tænde fjernsynet. "Lad dine tanker flyde ud" hviskede Samantha til sig selv. Men inderst inde kunne hun ikke glemme denne fyr. 

Hele aftnen sad Samantha på sit værelse. Da hendes familie kom hjem, låste hun døren.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...