Agent 005 - 1D Fan Fiction

Jade Ford er navnet på en af verdens bedste agenter. Hun har lige klaret Gallagher Girls eksamen, er kommet hjem fra sin første rigtige mission og venter blot på sin næste mission. Da hun får den, er det lidt af et chok. Missionen lyder sådan: "Usb stikket med listen over verdens bedste agenter er blevet stjålet. Den er blevet fundet, men den er virkelig svær at få fat på. Den er blevet gemt i Harry Styles' (herefter kaldet emnet) hus. Du skal blive venner med emnet, og finde usb stikket, det er yderst vigtigt. Dækhistorie: Ariana Horan, Niall's ukendte kusine. (Niall kender Emnet godt) 18 år, fotograf. Få fat på det nu!" Nu gælder det så bare om at kunne spille Niall's kusine, blive venner med Harry og sikkert alle de andre, OG få usb stikket. Det kan godt være hun kan tale 16 forskellige sprog, dræbe en person på 10 forskellige måder med de bare næver, men kan hun klare den her mission?

45Likes
59Kommentarer
6781Visninger
AA

6. 5. Deal!

 

 

Jade/Arianas synsvinkel:

 

Det var to dage siden jeg var smutte væk fra selveste One Direction. Og jeg havde fundet på en acceptabel grund til at løbe væk fra dem, da emnet 'Jeg er tyk!' kom på banen. For ærlig talt, ÆÆÆLSKER jeg min krop! 

Du kunne sige sandheden?

Ja, og blive tvunget til at skulle drikke glemme te, for derefter at blive bibliotekar. Det er da også min drømme fremtid!  

Nevermind, jeg havde tænkt mig at sige at jeg blev mobbet da jeg gik i skole, - det skal lige siges at jeg IKKE blev mobbet da jeg gik i skole - så burde de kunne forstå. 

Og det skal lige siges at jeg er i mod alt der har med mobning at gøre! Bare så du ikke fik det forkerte indtryk...

Jeg havde gjort en lille smule mere ud af mig selv i dag. (Link til tøj i kommentaren) Jeg skulle nemlig ud at fotografere i det dejlige vejr! Jeg havde også fundet min paryk frem. Nu tænker du sikkert "Paryk? Whaaat?" Eller.. Det ville jeg i hvert fald, hvis jeg hørte nogen sige det!

Whatever..

Nej, jeg skulle jo ud og tage billeder, men det ville bare ikke se sååå godt ud hvis der var et rigtig flot billede, med en flot solnedgang som baggrund, og BAM! Man ser pigen med det blå hår, og det hele er ødelagt! Så derfor havde jeg fået mine 'venner' til at sende mig en paryk. (Link i kommentaren) Den lignede virkelig meget normalt hår, så det skulle nok gå. 

Lige da jeg havde sat mit hår så det kunne komme under parykken, ringede Room Service telefonen. Egentlig en virkelig gammel telefon af slagsen. De burde virkelig få en ny.

Jeg tog energisk røret op til øret, og forventede at nogen sagde noget, men da ingen gjorde noget startede jeg bare samtalen.

 "Hallo?" spurgte jeg forsigtigt om. Tænk hvis det var en eller anden stuntmand der havde hacket sig ind på telefonen og ringede til mig, for at vide hvor min hårfarve kom fra?

"Der er en dreng der gerne vil op til dig. Jeg håber det er okay at han kommer, for jeg har lige sendt ham op. Ha' et godt ophold, hej!" eller en gammel dame, der ville sige at  der kommer en dreng op til mit værelse? Who knows. 

Dig.

Andre end mig! Tak til Pitt, for igen at ødelægge spændingen.

Jeg tog oldtids mobilen væk fra øret, eftersom at den der biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiip tone gjorde mig til en hest.

Hvis du ikke forstod den er det fint nok. Du ved, jeg fik spat, og jeg tror det er et eller andet heste får. Smileyface.

Jeg lagde telefonen ned på sin plads og tog parykken på. Den lignede virkelig meget rigtigt hår, så jeg blev nok ikke genkendt af nogen. Hvem skulle også kunne kende mig?

.........

.............

...............

Ved du hvad, lad os bare sige at jeg ikke kender så mange i England!

Der var nogen der bankede på døren, så jeg rettede lidt parykken før jeg hentede mit kamera og gik hen til døren.

Jeg åbnede den, og forventede at se en eller anden 13 årig dreng med aviser der smilede falskt og var ved ved at falde sammen af træthed. 

Men jeg så..... Jeg kan ikke huske hans navn....

Ax....

Alex?

Axel?

Nej, det var sgu Blondie! Rettelse: Niall min fætter.

"Æhh... Jeg må være gået forkert.... Jeg ledte efter en med blåt hår," sagde han usikkert og kiggede lidt op og ned af mig. Like Elevatorblikket en milliard gange!

Jeg begyndte at grine lidt før jeg tog parykken af.

"Like me?" spurgte jeg om med et kæmpe smil på læben. Han så virkelig forvirret ud. Aww, han var jo vildt nuttet! 

"Hvad....? Hvorfor i al verden havde du paryk på?" Han kiggede spørgende på mig, så jeg kunne ikke lade vær med at smile større.

Jeg tog mit kamera højere op så han fik øje på det.

"Jeg skulle ud og tage billeder, da det er et mega godt billede-vejr! Men det ville lidt ødelægge det hele hvis mit blå hår kom med... Så jeg fik sendt en paryk her til, som ligner overraskende meget normalt hår!" Jeg kiggede afventende på ham for at se hans reaktion. Mit smil falmede straks da jeg så den. Han så nærmest trist ud. Hvorfor? Han kender mig jo nærmest ikke.

Hmm, jeg ved ikke.. Måske det kan have noget at gøre med "Hej, jeg hedder Ariana, jeg tror jeg er tyk, og kan ikke lide mit blå hår, så jeg går med paryk!" Right?

Og god, no! Nu tror han jo jeg har vildt lavt selvværd. Tillykke Jade, du får en Oscar for "Jeg er virkelig dårlig til at lyve så jeg kan leve med det!" Hip hurra! Så skal der festes! Okay, nej, der skal grædes i et hjørne imens jeg skriger hvor dum jeg er til Gud. God idé!

"Giv mig den paryk! Jeg tager med ud og tager billeder, så du ikke tager den på igen!" Han snakkede virkelig bestemt, så jeg  gav ham parykken uden tøven. Jeg følte mig virkelig som en lille pige der lige havde tabt sin tekop og ventede på sin skæld ud. 

Ikke en rar følelse.

"Undskyld.... Det var bare..... Ikke noget, glem det.... Her," Han gav mig min paryk igen, og hvis jeg ikke var forvirret før, blev jeg det i hvert fald nu. Altså først tager han den, bagefter giver han mig den? Wtf? 

"Forvirret! Nevermind, hvad laver du her? Du var nok den sidste jeg forventede at se da den der gamle dame sagde der ville komme en dreng...... Eller de andre..... Whatever, I er næsten de samme mennesker!" Jeg ved godt jeg bare snakkede og snakkede og snakkede, men jeg synes det er en Ariana-ting! Alle der hedder Ariana er glade, har dårlige humor, griner meget, snakker meget og er virkelig energisk, så hvis jeg nogensinde skal overleve at være Ariana, skal jeg være de ting!

Du kunne også være dig selv, og bare kalde dig Ariana...

Kæft, Pitt er da også bare en lyseslukker. Pff, altså.

"Æhh... Jeg har haft dårlig samvittighed siden du gik fra McD.. Så jeg tænkte jeg ville komme og lære dig bedre at kende, og sige undskyld, og så videre, men jeg kan se du skal til at gå, så måske det skal blive en anden dag?" Han smilede lidt usikkert og skulle til at vende sig om, men jeg tog hurtigt fat i hans arm så han ikke kunne vende sig om.

"Du kan komme med ud og tage billeder? Du kan være min hjælper!" Jeg kiggede næsten bedende på ham, mens jeg smilede stort. 

"Det vil jeg gerne.... Hvis, jeg også kan lære dig at kende!" Han vendte sig helt hen imod mig, og tog sin ene hånd frem.

"Deal!" Jeg tog hans hånd og rystede den kort inden jeg slap den igen. 

"Så lad os gå... Og forresten hvor ser du godt ud!" Han smilede stort og jeg smilede genert som svar. 

Awww, det var sødt sagt!

"Jamen mange tak da! Vent lige 2 sekunder," jeg vendte hurtigt rundt og gik ind og tog mit hår ud af den mærkelige frisure.

"Hvor lang tid skal du være her?" Jeg vendte mig forskrækket om og kiggede lidt bange på Niall. Han begyndte at grine og tog hænderne op foran sig, for at vise han var uskyldig. 

"Wow, det der gør du aldrig igen! Men jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg bliver smidt ud her, men ellers, når jeg ikke har noget sted at bo tager jeg hjem til NY," Okay, det der var lidt en løgn. 

Hvad vil du gøre når du bliver smidt ud senere?

Jeg vil formentlig flytte på gaden! Nej, jeg finder en eller anden veninde...... Det finder vi ud af til den tid!

"Okay.... Skal vi gå?" Han gik hen ved siden af mig og rettede lidt på mit hår. 

Jamen mange tak da! 

"Ja.... Hvis nu jeg tager noget elastikker med, så kan mit hår altid blive sat op," Jeg rettede lidt på mit hår sammen med ham. Lidt efter gik vi ud af døren, så jeg kunne låse den og tog elevatoren.

"Hvor er det egentlig vi skal hen?" spurgte Niall om efter lidt tid i stilhed.

Dørene i elevatoren åbnede sig, så vi gik ud og videre ud af hotellet.

"Hmm.... Jeg er faktisk ikke helt sikker.. Hvad med en fodboldbane?" jeg smilede stort over min geniale idé. Altså, jeg havde sådan nogen kilehæle på, så kunne nok godt gå. (Hvad hedder de egentlig?) 

"En fodboldbane?" spurgte han chokeret om. Altså, hvorfor så chokeret? Jeg er cheerleader, doo'h! 

"Ja? Solen skinner, så hvorfor ikke? Jeg tror vi ville kunne få nogen geniale billeder!" Hvad er der galt med fodboldbaner?

"Du ligner en der skal til fest, også vil du ud på en fodboldbane?" Han begyndte at grine, så jeg kiggede mærkeligt på ham.

"Du er mærkelig," det var det sidste han sagde inden han satte sig ind i en rød bil. Jeg stirrede bare målløst efter ham.

"Altså skal du med?" Han rullede vinduet ned og kiggede spørgende på mig. 

"Hmm... Jeg tror jeg tager det der usynlige tog derovre, hvis det er okay med dig?" Jeg smilede stort over mit ret seje svar. 

Ikke for at lyde selvglad, men altså, det var da ret sejt fundet på!

"Det tager jeg som et ja," Jeg nikkede lidt inden jeg satte mig ind på den anden side, hvilket vil sige det sæde der er lige ved siden af der hvor man styrer. Det giver mening, I swear! 

-----------------------------

Undskyld den lange ventetid! (Igen) Jeg er bare en rigtig langsom snegl, der hedder Gary og bor i en ananas sammen med min herre Svampebob, på Bikinibunden. I må lige bære over med mig! :)

Og kapitlerne bliver også længere, skal bare lige ind i historien! :3 

Men vi ses i næste kapitel! ;)  

Forresten, kan I li' Gentleman? Altså PSY's nyeste nummer? Ærlig talt er jeg ikke så vild med det, men jeg vil gerne vide hvad I mener! ;)

xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...