Agent 005 - 1D Fan Fiction

Jade Ford er navnet på en af verdens bedste agenter. Hun har lige klaret Gallagher Girls eksamen, er kommet hjem fra sin første rigtige mission og venter blot på sin næste mission. Da hun får den, er det lidt af et chok. Missionen lyder sådan: "Usb stikket med listen over verdens bedste agenter er blevet stjålet. Den er blevet fundet, men den er virkelig svær at få fat på. Den er blevet gemt i Harry Styles' (herefter kaldet emnet) hus. Du skal blive venner med emnet, og finde usb stikket, det er yderst vigtigt. Dækhistorie: Ariana Horan, Niall's ukendte kusine. (Niall kender Emnet godt) 18 år, fotograf. Få fat på det nu!" Nu gælder det så bare om at kunne spille Niall's kusine, blive venner med Harry og sikkert alle de andre, OG få usb stikket. Det kan godt være hun kan tale 16 forskellige sprog, dræbe en person på 10 forskellige måder med de bare næver, men kan hun klare den her mission?

45Likes
59Kommentarer
6553Visninger
AA

14. 13. Gabriella

 

Jade/Arianas synsvinkel:

 

”Jeg har en, jeg har en!” vi kiggede alle spændt på Louis der kiggede forventningsfuldt på os, som om han allerede havde sagt det.

”Nu ved jeg ikke om du har hjerneceller nok, men hvis vi skal være henrykte, bliver du nød til at sige det vi skal være henrykte over,” de andre grinede højt over mit svar, hvorimod Louis rullede fornærmet med øjnene.

”Måske, men I kunne også bare lære at tankelæse? Nevermind, min er: Darcy!” han kiggede spændt over på Becca der tænkte lidt over det. Hun skulle lige til at svare ham, men Harry kom hende i for købet. ”Hey! Det skal mit barn hedde! Det er udelukket!”

”Well, så bliver hun nok ikke en Darcy.. Hun ligner heller ikke en Darcy,” grinede Becs.

”Hvad hed jeres mor?” vi drejede alle hovedet, for at se på en Harry der gloede ned i sin mobil.

”Gabriella… Hmm… Hvor fanden er Nick når man har brug for ham?” de sidste ord udbrød jeg nærmest frustreret. Becca begyndte at grine.

”Det kunne faktisk godt gå an.. Clone, ringer du ikke til Nick fra min mobil? Den ligger i den der lille taske ved bordet derovre,” jeg nikkede, og gik over til tasken, fandt mobilen, og gik så ud af rummet. Jeg nåede lige at høre en eller anden spørge om hvorfor hun kaldte mig Clone.

Jeg tændte mobilen, og gik ind på ’Kontakter’, og ledte efter Nick.

Han var der bare ikke…

Hvad kan han hedde? Udeluk dem han ikke kan være, så går det nok hurtigere for dig.

Pitt er faktisk blevet flinkere. Og hjælpsommere.

Er der egentlig noget der hedder det?

Jeg begyndte at udelukke dem det ikke kunne være, og kom frem til, at han nok måtte være ”Min Eneste Ene<333”

Ad, kvalmende romantisk.

Jeg ringede ham op, og efter to bip tog han den.

”Hey skat,” lød det fra mobilen. Hvad med lidt sjov? Hahah, det her bliver sjovt. (Ond smiley)

”Heeeeeeej,” startede jeg ud som den nye Becca. ”Du er nu officielt far, er det ikke dejligt?” fortsatte jeg forelsket. (Eller, lod som om, for Nick er langt fra min type)

”Hvad!? Hvordan ser hun ud?!” jeg kunne høre at han blev ekstremt glad over den nyhed.

”Lille, nuttet… Hun er altså bare den sødeste!” svarede jeg drømmende. Altså, når Becca snakker med Nick, er hun altid helt væk.

Don’t ask.

Og så skete der noget underligt; Nick begyndte at grine! Seriøst, grine!? Vi snakker om din datter lille ven, (Han er større og ældre end mig, shhhhhh) og så griner du!? Oh my god, hvem er det min søster er sammen med?

”Jade, jeg ved godt det er dig.” konstaterede han grinende.

Ups.. Hvordan det!?

”Argh, hvordan det!?” udbrød jeg smilende.

Hmm, du har gjort det der et par gange… En klokke der ringer?

Oooog irriterende Pitt er tilbage!

”Tjaa, dit lille trick lavede du også sidste gang vi snakkede sammen, og gangen før det, og før det, og før det, og fø-” ”Jeg har fattet det!” afbrød jeg grinende. ”Men, jeg ringer faktisk bare for at spørge om navnet Gabriella er fint? Kan du overleve med en datter der hedder det?” Jeg blev mere og mere følelsesladet jo mere jeg snakkede. Og Nick opdagede det vidst.

”Spørger du om jeg kan overleve med en datter der er opkaldt efter en pragtfuld dame der bragte to dejlige piger, og en dreng der sikkert var lige så dejlig, til verden? Jeg ved ikke med dig, men det har jeg altid drømt om,” Hans ord lød så oprigtige, så jeg kom ubevidst til at fælde en tåre eller to.

”Godt.. Og, bare så du ved det, jeg er glad for at Becca fandt dig, og ikke en eller anden ond dreng der ikke tænker på andre,” han grinede lavt over mit svar.

”Hør, Jade, jeg tænkte på noget.. Er det i orden hvis jeg går hele vejen med Becca? Jeg har tænkt meget over det, her på det sidste.. Men jeg blev enig med mig selv om, at jeg skulle have lov af dig først,” Hans stemme lød virkelig usikker, og underlig. Og så gik det op for mig hvad han ville.

Han ville gifte sig med Becca.

Dét fik mine tårer til for alvor at falde.

”Søtte dog! Gør det! Gør det snart! I er som skabt for hinanden!” Hulkede jeg glad.

Underlig kombination, egentlig.

”Jade, græder du?” spurgte han alvorligt.

”Ja.. Nej.. Jo, lidt.. Det er en blanding af glædestårer og savn… Men, du har min fulde tilladelse!” Græd jeg videre med et stort smil på læben.

Der kom en sygeplejerske forbi der gloede underligt på mig, men hun gik heldigvis videre. Pyyh.

”Dejligt… Men, jeg må smutte, jeg skal planlægge hvordan jeg gør det.. Og Jade-” ”Det er for resten Ariana nu,” afbrød jeg hurtigt. ”Okay så, Ariana, lov mig at du ikke siger noget, og at du stopper med at græde, for du lyder ligesom Becca, og det brækker mit hjerte i to,”

Okay, det der ville være sødt hvis han ikke havde sagt jeg lyder som Becca.

”Det lover jeg… Men må smutte, ses,” Han sagde ”Farvel” og så lagde jeg på.

Men mine tårer blev ved. Det KAN have noget at gøre med, at jeg tænkte over det Nick havde sagt, eller også var det fordi jeg kom til at tænke på, at nu kunne Becca blive mor til vores mor. Hun ville kunne blive den mor, der er der stort set hele livet og passe på sin datter, som vores mor ikke fik tid til at gøre.

Becca er nemlig ikke ’ude i marken’ som jeg er. Eller som vores mor var. Hun vil kunne være der for Gabriella stort set hele hendes liv, fordi hun ikke har livet på spil, som jeg har. Ser du, vores mor var ’ude i marken’, og hun dræbte en farlig mands bedste lejemorder. Så den farlige mand sendte to mænd til at flyve ind i Tvillingetårnene samtidig med at vores mor var der, så han var sikker på at hun døde. Og det gjorde hun. De fløj direkte ind i hende. Eller, den ene gjorde. Den anden lavede bare selvmord, uden nogen betydning. Dumme Svin med stort D og S.

Jeg tørrede de fleste tårer væk med håndryggen, og tog mig sammen til at gå ind til de andre.

”Han havde tænkt på at hun skulle opkaldes efter vores mor, så det kan hun fint hedde,” sagde jeg idet jeg trådte ind i Beccas lille værelse.

”Dejl… Pus dog, har du grædt?” Becca kiggede bekymret på mig, hvilket fik de andre til at kigge ligeså bekymret på mig.

”Tjaa.. Men det er ikke noget.. Nick sagde bare noget der rørte mig,” Jeg trak på skuldrene som om det var lige meget. ”Og skal vi egentlig ikke hjem? Klokken er ved at være ni..” Jeg tørrede mine øjne, da de føltes ret tørre, og blinkede derefter et par gange for at se klart igen.

”Tjo, det skal vi vel.. Vi ses Becca, rart at møde dig,” Liam smilede stort til Becca-musen, der smilede tilbage. ”I lige måde,” svarede hun, og så fik hun da lige en stor krammer. Alle de andre fik samme tur, bortset fra mig, jeg skulle selvfølgelig lige kysses og nusses lidt.

Jaa.. -.-’

”Jaer… Bec… Becs…. Bec-.. BECCA!” Hun begyndte at grine over mit forsøg på at slippe væk.

”Du…”-hun nussede mig lige lidt mere i håret- ”kommer aldrig….”-hun kyssede mig rundt i hovedet, hvilket egentlig bare føltes som at få savl i hovedet- ”fra mit greb!” afsluttede hun langsomt. Når så det er sådan vi leger?(Oooooooond smiley) Bare om an, Original!

”Jo…..” –Jeg løftede min ene hånd, så den var klar til at slå- ”Dét kan jeg love dig…” –jeg slog hende blidt på hendes ømme sted lige på overarmen- ”At jeg gør!” afsluttede jeg og slog hende så hårdt jeg overhovedet kunne i denne underlige stilling, liige på overarmen.

”Av av av av av av av av av av av…..” klagede hun, og gav øjeblikkeligt slip.

”TA’ DEN!” skrålede jeg triumferende. Derefter vendte jeg mig om mod de andre der gloede målløst på mig.

”Så. Lad os tage af sted,” jeg smilede stort til dem, og gik så forbi dem. ”Vi ses Becs, Love you!” sagde jeg højt på vejen så hun hørte det. ”Av for helvede!” fik jeg bare som svar.

Tsk.

”Skal du ikke sikre dig at hun er okay?” jeg drejede hovedet og kiggede direkte på Perrie der havde snakket.

”Nah.. Det er hun vant til, desuden var det ikke så hårdt, for jeg var i en ret underlig stilling,” jeg smilede ubekymret til hende, hvilket hun smilede svagt af.

”Må jeg få sådan et slag?” jeg drejede hovedet til den anden side, og kiggede underligt på Jesy.

”Spurgte du lige om jeg ville slå dig?” jeg stirrede forbløffet på hende, hvilket fik hende til at grine.

”Altså, jeg er ret sikker på at det kom ud af min mund, sååå ja!” jeg stirrede lidt mere på hende, inden jeg trak på skuldrene.

”Okay så.. Samme sted?”

”Jepsss!” Jeg rystede svagt på hovedet, inden jeg løftede min ene hånd, knyttede næven og slog hende samme sted med samme kraft, som jeg havde gjort på Becca.

”Avavavavavavavavavav!” udbrød hun chokeret og tog sig til stedet hvor jeg havde ramt. ”Undskyld undskyld undskyld! Jeg gjorde bare som du sagde! Uuundskyld!” De andre havde vidst opdaget Jesys klynken for de kiggede alle bekymrede på hende.

”D-det går nok… Jeg spurgte selv om du ville gøre det,” hun smilede smertefuldt til mig, hvilket fik mig til at grine ømt.

”Hvad har du nu gjort?” jeg kiggede over på Louis der kiggede bebrejdende på mig. Men jeg kunne se at det var for sjov i hans øjne.

”Det skal jeg vise dig,” smilede jeg lusket og gik over til ham, for at give ham samme tur.

”AAAAAAAAAAARRRRRRRVVVVVVVVV!” skreg han idet jeg tog min hånd til mig, hvilket fik nogen på gaden til at glo på os.

”Ariana, behøvede du virkelig at forvolde Louis skade lige efter at vi er gået ud fra hospitalet,” Liam kiggede bebrejdende på mig.

Med det samme glimt i øjet som Louis.

”Det gjorde jeg heller ikke! Han bedte selv om det!” protesterede jeg.

”Hvad gjorde du der kan gøre så ondt?” lød det fra Leigh-Anne.

”Nejjjjj, du må ikke bede om det!” udbrød Jesy, og Louis gjorde sig enig.

”Jo, c’mon! Hvad gjorde du?” Jeg gik tøvende over til hende, og gav hende tøvende samme tur.

”Av for heeeeeeeeeeelvede!” klynkede hun nærmest inden jeg rørte hende. Okay, nej.

”Må jeg prøve?” lød det så fra Niall.

”Ej seriøst, hvorfor vil I alle slås!?” mumlede opgivende på vej over til Niall.

”Nej Niall, sig fra inden det er for sent!” nærmest råbte Louis. ”Niall, du vil ikke gå i gennem denne smerte!” lød det fra Jesy der stadig havde hånden på det sted hvor jeg havde ramt hende.

Leigh-Anne stønnede bare smertefuldt.

”Jo, gør det!” smilede Niall bare.

”Well,” jeg gav ham samme tur, bare liiidt hårdere for at drille ham.

”AAAAAAAAAAAAAAVVVVVVVV FOR BIIIIIIIIIIIIP!” skreg Niall i smerte da jeg ramte ham.

Hmm, måske skulle du ikke ha’ slået ham den smule hårdere?

Tja, dét kan der selvfølgelig være noget om…

”Hvordan fanden kan Becca være vant til det?!” udbrød Niall chokeret.

”Hun plejer at få et hårdere slag. Det der er ikke engang halvdelen af alle mine kræfter,” Svarede jeg bare ligegyldigt.

”SERIØST!? Det der gjorde mere ondt end når Harry slår mig, og han pumper jern som bare fanden!” Louis stirrede på mig.

Altså, det er som om alle stirrer på mig i dag!?

Det er fordi de gør det.

Nåh….

”Prøv mig, prøv mig!” Jade hoppede entusiastisk og lignede mest af alt en lille pige der ventede på sin julegave.

”Hørte du slet ikke hvad det var de lige sagde!?” Perrie smilede underligt til Jade.

”Jo, det er det der gør det spændende!” svarede Jade og kiggede på mig med hundeøjne.

”Okay okay, men prøv at holde dit av-noget inde hvis du for lyst til at sige det, okay?” Hun nikkede lydigt og gik over til mig.

”Kom så!” hun smilede stort, så jeg havde ikke rigtigt andet valg end at slå hende.

Wauw, jeg lyder egentlig voldelig..

Jeg knyttede næven, og gav hende samme tur som Niall.

Det skulle jeg nok bare ikke have gjort.

Hun knækkede sammen, og gav en klynkende lyd fra sig. ”Undskyld undskyld undskyld! Jeg gav dig bare samme tur som Niall! Undksyld!” jeg bøjede mig ned, og prøvede på at se hendes ansigt.

”Er du okay?” spurgte jeg dumt.

”N-næsten… D-du ssslår v-v-virkelig h-hårdt,” stammede hun, og sammen fik vi hende oprejst igen.

”Okay, IKKE flere slag nu. Resten må vente til en anden gang,” konkluderede Liam klogt.

”Enig!” sagde vi alle i kor. (Nogen mere klynkende end andre.)

Efter et kvarter hvor vi havde sagt farvel til hinanden, tog vi hver til sit. (Eller, Zayn tog med pigerne, Liam tog med Niall og mig, og Louis og Harry tog af sted sammen…)

Dagens lektion: Jeg må VIRKELIG lære at stoppe mens legen er god.

Hvis den da har været det.. 

------------------------------------------------

Så! Jeg lovede en, at kapitlet var ude i dag, og nu er der en halv time til at det bliver i morgen, sååå... JEG NÅEDE DET! 

Uh, og så siger en eller anden underlig ting at der er 400 mennesker der læser denne movella... Og hvis det passer er det MEGA AWESOME! Jeg havde faktisk kun tænkt at der ville komme aller højest 100 personer... (Jeg blev enig med mig selv om at 50 var et fint tal) så til alle jer der læser: TAAAAAAAARK AF HELE MIT HJERTE!  Jeg hjerter jer.

Nevermind, håber kapitlet var fint nok, (er ikke heeelt tilfreds selv nemlig, hehe) men jeg må smutte, for jeg skal se Sound of Music nu... Godnat, sov godt! :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...