Agent 005 - 1D Fan Fiction

Jade Ford er navnet på en af verdens bedste agenter. Hun har lige klaret Gallagher Girls eksamen, er kommet hjem fra sin første rigtige mission og venter blot på sin næste mission. Da hun får den, er det lidt af et chok. Missionen lyder sådan: "Usb stikket med listen over verdens bedste agenter er blevet stjålet. Den er blevet fundet, men den er virkelig svær at få fat på. Den er blevet gemt i Harry Styles' (herefter kaldet emnet) hus. Du skal blive venner med emnet, og finde usb stikket, det er yderst vigtigt. Dækhistorie: Ariana Horan, Niall's ukendte kusine. (Niall kender Emnet godt) 18 år, fotograf. Få fat på det nu!" Nu gælder det så bare om at kunne spille Niall's kusine, blive venner med Harry og sikkert alle de andre, OG få usb stikket. Det kan godt være hun kan tale 16 forskellige sprog, dræbe en person på 10 forskellige måder med de bare næver, men kan hun klare den her mission?

45Likes
59Kommentarer
6782Visninger
AA

12. 11. Lasagne! ....Or not.

Jade/Arianas synsvinkel:

                                                                                  Ikke rettet igennem.

”HAAAAARJ GUUUURRLLL!” blev der pludselig råbt ude fra gangen. Det var nok Louis, for det blev råbt med sådan en styrke, at kun en operasanger ville overleve.

På en god dag.

”Louis forhelvede! Hun ligger syg i sofaen!” kunne jeg høre Niall skælde ud. Altså, nu ved jeg ikke om det var lidt af en overdrivelse..

Jeg ville kalde det feber og menstruationssmerter i én.

Det er ikke min ynglings blanding, jeg foretrækker nu mere træthed og en seng. Hvis du forstår!

Jeg trak dynen op over mine ører, da jeg kunne høre støjen kom nærmere.

Aka. One Direction, det verdenskendte pop-band, der kunne få over en billion piger til at skrige.

På en dårlig dag!

”Åååårh! Slikker du ser, og ler tv?” Jeg kiggede på Harry som om han var dum, for ærlig talt, hvem spørger ”Om man slikker ser, og ler tv”?

Jeg trak dynen ned fra mine ører, så jeg kunne høre lidt bedre.

”Hvad sagde du?” Han grinede højt, hvilket fik mig til krympe mig endnu mere.

Louis for nu stadig første pladsen for at være nederen på de mest nederen tidspunkter.

”Ligger du der, og ser tv?” svarede han langsomt og udtalte hver stavelse meget tydeligt.

”Nej, jeg står op og hører radio,” svarede jeg ham bare ironisk. Og irriteret.

Jeg er da meget klogere end ham!

”Vi har juice med!” afbrød Niall ham, inden han kunne nå at svare.

Okay, måske skal du lige have en opdatering: Det var en uge siden vi havde snakket med Besse, og jeg havde været til træning, og de havde været til interviews m.m. nærmest hver dag. Så i går, tænkte Alysson at det var en god ide at tage til træning med feber, så hele holdet var blevet syg, og jeg havde lige fået min menstruation, så jeg havde ligget i den sofa i halvanden dag nu.

Så, det håber jeg hjalp.

”Fedt, må jeg smage?” udbrød jeg. Når jeg har menstruation har jeg altid en trang til juice.

Don’t ask.

Og på samme tid skal jeg altid kaste op hvis jeg drikker det når jeg er syg.

My dilemma. Yup, jeg skal dø.

Niall rakte mig kartonen, uden et glas eller et sugerør, så jeg gloede lidt på kartonen, og derefter op på Niall. Eller, han var gået, så jeg kiggede på en døråbning.

”Kan jeg få et glas, eller vil I alle være syge?” Jeg satte mig op med min dyne tæt rundt om mig.

”Jeg vil gerne dø, så det kunne være en start at være syg.” mumlede Zayn imens han satte sig på sofaen overfor mig.

”Hvad er der med dig?” spurgte jeg interesseret, samtidig med at jeg kiggede spørgende på ham.

”Ikke noget..” svarede han bare lavt, imens han kiggede på sit skød.

”Nåh..” sagde jeg bare.

Pludselig havde jeg et glas i hånden, og en Liam ved siden af mig.

”Han var oppe at skændes med Perrie, da vi tog herover,” forklarede Liam’en for ham.

”Aha,” svarede jeg bare, da jeg var ret koncentreret, for jeg skulle hælde ned i mit glas med højre hånd, hvilket lige og lige gik.

Jeg spillede kun en halv liter ud over mig selv.

Okay nej, overdrivelse. Men overdrivelse fremmer forståelsen, right?

Jeg stillede kartonen på det lille sofabord, og bundede glasset med juice, da det gik op for mig hvad Liam havde sagt.

”Vent hvad!? Perrie som i Perrie Edwards!?” udbrød jeg chokeret.

”Jaer?” svarede Liam og kiggede på mig som om jeg var dum.

Men jeg nåede ikke at svare med en spydig kommentar over hans blik, for jeg kunne mærke at der meget snart kom noget op til min mund der gerne ville ud. Jeg tog hurtigt mine hænder op foran munden, rejste mig op, sparkede dynen af og styrtede ud mod toilettet.

Men jeg nåede det ikke.

Jeg nåede ud på gangen, manglede at løbe 3 meter, og blev så nød til at flytte mine hænder og bukke mig, for derefter at lade det hele slippe ud. Og der var ret meget. Selv min morgenmad røg ud.

Ad-bad.

Jeg kiggede ned af mig selv, for at opdage at jeg nærmest var indsmurt i mit eget bræk.

Pludselig kunne jeg mærke fem stk. blikke på mig.

”Er du-” mere nåede Niall ikke spørge om, før jeg hoppede over min bræk-pyt, løb ud på toilettet, og lod endnu mere slippe ud.

”Ej, okay, så lidt juice ka’ sgu da ikk-” mere nåede jeg ikke at sige før jeg blev nød til at sætte mig på knæ foran wc’et og lade mere komme ud.

Forskellen var bare at denne gang var der en eller anden der holdte mit hår væk.

Tak person!

Da der ikke kom mere ud, og jeg blev bange for at mine indvolde pludselig kom med ud, blev mit hår sluppet, og Harry smilede stort til mig.

”Tak,” mumlede jeg, imens jeg prøvede på at rejse mig, men jeg kunne ikke få mig selv til det.

”Det var så lidt! Og desuden slap jeg for at tørre det andet væk!” han grinede smørret, hvilket jeg bare deltog i. Hah, tænk de blev nød til at gøre det!

”Er du færdig nu?” spurgte Liam inde fra stuen af, vil jeg gætte på.

”I dunno! Men jeg gider ikke være herude hele dagen, så jeg tager chancen!” Jeg rejste mig op, ved hjælp fra Harry, og fik skyllet ud. Derefter gik Harry, og jeg fik børstet tænder.

Og kigget mig selv i spejlet, men det er ikke noget jeg gider at snakke om, for jeg lignede lort.

Sad, but true.

Derefter tvang jeg mig selv til at gå ind i stuen, hvor Louis var den første der fik øje på mig.

”Du kan virkelig ikke li’ Perrie, hva’?” grinede han, hvilket jeg bare rullede øjne af, og mumlede noget underligt der ikke gav meming. Jeg satte mig på min plads i sofaen, hev min dyne på, og PLING! Lå der en spand foran mig på gulvet.

”Tak tak!” smilede jeg til Liam der satte den der.

”Nul problemmo!” svarede han bare, med sit sædvanlige venlige smil på læben.

****

 

Nialls synsvinkel:

 

”Ej pis, nu har vi ikke Ariana til at lave mad!” udbrød jeg trist, imens jeg kiggede intenst på Ariana og forventede at hun pludselig vågnede af sin søvn, og var rask.

Det var bare som om det aldrig skete.

”Niall, jeg ved ikke om du ved det, men vi kan måske godt lave noget spiseligt,” grinede Harry højt, hvilket fik Ariana til at krympe sig lidt, og trak dynen endnu længere op over ørerne.

Hahah, det eneste du kunne se nu, var en blå hårtot der ikke passede så godt til det skrige gule dynebetræk.

Vent, hvornår har jeg købt det?

”Ja, men det kan nok ikke hamle sig op med Arianas.. hun burde blive kok!” jeg kiggede udfordrende på Harry der plejer at være kokken.

”Hah! Det finder vi snart ud af! Vi tar ned og køber ind, og så laver jeg lasagne!”

”Deal! Og hvis din mad er bedre skal jeg være din tjener for en dag, men hvis den er dårligere, skal du være min tjener,” udfordrede jeg. Hahah, han tabte stort, jeg kunne mærke det.

”Jamen, hvis du virkelig tror på at jeg kan tabe til hende, så lad os komme af sted!” vi rystede hinandens hånd voldsomt, og så gik vi alle fem ud i gangen for at tage sko på.

”Vi ses Ariana! Vi køber lige ind!” råbte jeg ind i stuen, og fik et svar der godt kunne lyde som ”Jaja vi ses, pas på alligatorer..” hvilket fik mig til at fnise.

Vi løb ned i Harrys bil, og jeg SVÆRGER jeg hørte Liam mumle ”Tænk I gider..”

Men ja Liam. Vi gider skam!

 

Efter en time, havde vi fået købt det nødvendige til lasagne, Zayn havde fået købt en undskyld-jeg-var-et-fjols-gave til Perrie, og jeg var ved at dø af sult.

Harry parkerede foran lejlighedskomplekset, og vi steg alle ud og to noget mad med hen til døren.

Det viste sig bare, at ingen af os havde taget en nøgle med ud af lejligheden.

”Fedt! Nu kan jeg ikke lave min lasagne!” beklagede Harry sig, som den første.

”Tsk, vi ringer da bare op til Ari,” jeg løftede øjenbrynene lidt, og trak på skuldrene for at sige ’Så svært er det altså ikke.’

Jeg trykkede på min knap, og ventede på at døren blev åbnet.

Der gik 3 minutter, hvor der ikke var sket noget, så jeg trykkede igen på knappen.

Intet.

”Hun sover sikkert… Hvad gør vi så nu?” spurgte Harry og kiggede irriterende på mig, som om jeg vidste hvad vi skulle gøre.

”Hey! Du skal ikke kigge på mig, det er ikke min skyld hun sover!” forsvarede jeg mig selv.

”Jamen, det er da dig der bor der, er det ikke?” spurgte Harry irriterende om.

”Jo, men eftersom du VILLE køre i DIN bil, tog jeg jo ikke mine nøgler me-” ”-Nu stopper I! Vi ringer bare op til en anden i lejligheden, og kan I så sige undskyld til hinanden!” vi kiggede skamfuldt på hinanden, og mumlede et hurtigt ’undskyld’ som Liam havde sagt vi skulle gøre det.

”Højere.” befalede Liam.

”Undskyld..” sagde vi lavt i kor.

”Jeg kan ikke høre jer?” drillede Liam befalende.

”Undskyld!” sagde vi så i normalt toneleje.

”Hvad sagde I? Rundstykke? Højere!” hoppede Louis ind i samtalen.

”UNDSKYLD NIALL!” skreg Harry, samtidig med at jeg skreg ”UNDSKYLD HARRY!” Vi kiggede begge to irriteret på Louis, der havde formået at få os til skrige næsten ligeså højt som han kan det.

”Gode drenge!” sagde han bare med et stort smil, og klappede os på hovederne.

Irriterende dreng.

”Æhh drenge, kan vi snart komme ind? Det ser ud til at det snart begynder at regne, og jeg gider ikke, at blive våd!” jeg kiggede hurtigt op, og måtte give Zayn ret. Det lignede at det snart skulle blive storm.

Okay overdrivelse!

Jeg trykkede på knappen op til Fru Rosin.

Ej, det hedder hun faktisk! Hendes mand, Charles (eller Charlie) Rosin, var vidst med til at lave den der Beverly Hills 90 200 10 serie, så de har ret mange penge, selvom han næsten aldrig er hjemme.

”Hvem er det?” der kom en venlig stemme ud fra højtalerne, så der var da nogen der ikke sov til middag.

”Niall! Jeg bor øverst, men jeg har glemt mine nøgler, så jeg kan ikke komme ind, så jeg tænkte på om De ville lukke mig ind?” svarede jeg venligt tilbage, med manerer og det hele.

”Jamen dreng dog!” lo hun venligt. ”Jeg skal da nok lukke dig ind, eftersom du er så venlig og helvede snart bryder lød der ude,” man kunne høre at hun smilede, eftersom hun lød som om hun kunne bryde ud i grin når som helst.

”Mange tak! Og hav en god dag!” svarede jeg smilende tilbage. Fru Rosin har altid været en af de flinkeste personer i bygningen.

”I lige måde,” svarede hun, og i det samme sagde døren en høj lyd og vi gik indenfor.

”Yes! Elevatoren virker!” udbrød jeg glad, da jeg ikke kunne se det der ”Ude af drift” skilt.

Vi gik hen til elevatoren der heldigvis var nederst, så vi behøvede ikke at vente på den.

”Hvis ingen af os har nøgler til din lejlighed, hvordan kommer vi så ind?” Jeg drejede hovedet og betragtede Zayn, der lige havde snakket.

Han havde håret sat op som normalt, sin ”Cool kids don’t dance” t-shirt på og nogen lidt stramme sorte jeans.

Forståeligt at piger synes han er så lækker.

”Se dét er et godt spørgsmål!” svarede jeg, hvilket fik Zayn til at grine højt.

”Vi banker da på døren, ringer til hende, twitter til hende, skriver til hende, skriger til hende, og hvad ved jeg!” smilede Louis ondskabsfuldt. Åh gud.

”God ide!” joinede Harry. Og så var der Larry high five for alle pengene!

Okay, det der lød ret kikset.

Elevatoren var kommet op på min etage, så vi gik alle ud af elevatoren og hen til min dør.  Det første jeg gjorde var at ringe på.

”ARIANA?” skreg Louis som det første.

Harry tog min mobil og ringede til hende.

Zayn og Liam TROR jeg tweetede til hende. Eller også skrev de til nogle venner, fordi de ikke ville blandes ind i det her.

Efter 10 minutter hvor vi havde skreget, skrevet, tweetet, ringet, banket på, fået 4 klager og hvad ved jeg, gav vi op, og satte os ned foran døren.

”Det kan være hun ikke er der?” spurgte jeg efter lidt stilhed.

”Med feber? Altså nu er det jo ikke for at spille klog eller noget, men det virker bare ikke optimalt,” svarede kloge-åge-Harry. Og barnlig som jeg jo er, rakte jeg bare tunge af ham.

”YES!” udbrød Louis, med en eller andens mobil i hånden.

”HAR DU FÅET FAT PÅ HENDE!???” råbte jeg højt, og kravlede over til ham.

”Næh, jeg lavede bare ny rekord i Temple Run,” svarede Louis da jeg endelig var kommet over til ham. Jeg sukkede opgivende, hvilket dik drengene til at grine.

”Harreeeeeeh, jeg er sulten!” sagde jeg højt, da min mave rumlede og jeg blev nød til at overdøve deres grin. Harry stoppede langsomt med at grine, og kiggede på mig.

”Hvad skal jeg gøre ved det?” spurgte han, da de andre ikke længere grinede, men sad og gloede ned i deres mobiler.

Asociale mennesker!

”Det var dig der skulle lave mad til os i aften,” svarede jeg som om det var indlysende.

”Nåh ja…” han rodede rundt i indkøbsposen, og fandt det eneste mad der var i den. – Pastapladerne til lasagne.

”Øh.. Tak..” undrende tog jeg imod pakken, og gloede lidt på den, inden jeg gik i gang med den første, da min mave rumlede igen.

Så tog jeg min mobil fra Harrys lomme, tog et billede af mig selv der spiste pastaplade, og lagde det på Instagram og Twitter

”Blevet låst ude af min lejlighed med pastaplader som overlevelse ! Tak @TwinsssF for at have feber, og låse os ude ! ;)” skrev jeg til billedet, og delte det med verdenen.

****

 

Jade/Arianas synsvinkel:

 

Det var ca. 4 timer siden drengene sagde de skulle et eller andet. Jeg fik det ikke helt med, da jeg var lidt væk.

Lidt? Dagens underdrivelse.

Jaja whatever! Pointen var, at jeg begyndte at blive bekymret for dem. De sagde da ikke at de tog hjem til en af de andre vel? Nah, det tror jeg vidst ikke lige.

Jeg rejste mig langsomt fra sofaen hvor tv’et stadig kørte. Jeg holdte lige fast i sofaens ryg, fordi jeg var lige ved at falde om af svimmelhed. Kender du det, at du har ligget ned i så lang tid at når du rejser dig, bliver du helt svimmel? Jep, sådan havde jeg det, bare også med dunkende hovedpine.

Yay. -.-

Jeg gik ud i køkkenet for at lave et glas vand, da jeg så min mobil ligge på køkkenbordet.

Mon de havde skrevet hvad de lavede? Man kunne vel altid tjekke.

Jeg tog et stort glas fra et af skabene, fyldte det med vand, og gik så over til min mobil, imens jeg drak.

Rigtig dårlig ide, egentlig.

For da jeg trykkede på den der knap der er nederst på en iPhone, lyste mobilen op, og viste 29 beskeder, og 53 ubesvarede opkald, 15 nye Snaps, + at der var en milliard der havde tweetet til enten min søster eller mig, der førte til at jeg spyttede en masse vand ud over min mobil.

Oooooopsi.

Jeg tørrede hurtigt vandet væk, og tjekkede så beskederne først.

25 af beskederne var fra Niall, eller ukendte numre. De sidste 4 beskeder var fra det der ServiceSms, der gjorde mig opmærksom på at der var en masse der havde ringet til mig.

Niall havde sendt 9 Snaps, Becca havde sendt 4 og Carly havde sendt en.

40 missede opkald fra Niall og ukendte numre, så havde flere fra holdet ringet tilsammen 10 gange, og Becca og Bedste havde ringet 3 gange tilsammen.

Og på Twitter var de alle til mig, og det eneste nyttige der stod, var at drengene ikke kunne komme ind, fordi de var låst ude.

Nådada.

Jeg gemte lige Harry, Louis og Liams numre, eftersom de også havde skrevet til mig, drak resten af mit vand, (Uden at sprøjte ud over det hele) og gik så hen til døren.

Jeg låste den op, og åbnede den langsomt op, fordi Harry åbenbart havde tænkt at det ville være klogt at ligge sig op af døren.

In your dreams.

Og så gik det op for mig at de alle lå og sov.

Harry lå nu på gulvet, med overkroppen inde i lejligheden, Liams hoved lå i hans egen hånd, hvor albuen lå trygt på Zayns rumpe, fordi Zayns rumpe strittede op i luften fordi han havde lagt sig ned på gulvet, med sine arme/hænder som pude, og Niall havde hovedet på Louis’ skulder, og Louis havde hans hoved på Nialls. Og de savlede alle lidt.

Awwwwww!

Jeg hoppede stille over dem, og gik lidt ned af gangen så man kunne se dem alle. Jeg tog et billede, gik på Twitter og skrev til billedet: ”Hmm… @NiallOfficial jeg tror du har fået post..” og delte det så.

Derefter hoppede jeg stille over dem igen, tog et billede af hver enkel som minde på vejen, gik ind og hentede en gryde og en grydeske.

”HEY, HOW YA DOIN’? SORRY YOU COULDN’T GET THROUGH, WHY DON’T YOU LEAVE YOUR NAME, AND YOUR NUMBER, AND I’M GONNA LET YOU IN UHHHH!” sang jeg nærmest skrigende, imens jeg slog skeen hårdt ind i gryden, og hoppede frem og tilbage imellem dem.

Da jeg kom til slutningen af første vers, var det som om de ikke kunne ignorere mig mere.

”AIN’T GOT NO TIME, FOR HOW LONG I THINK I CAN DO THIS MORE, I’LL CLOSE THE DOOR FOR YOU, IF YOU AREN’T W-“ “-JEG TROR VI HAR FATTET BUDSKABET!” afbrød Liam grinende, imens han holdte sig for ørene. Jeg stoppede med at slå på gryden, og at synge, og begyndte at grine sammen med de andre.

”Oh god, jeg tror virkelig ikke du skal satse på en sangkarriere!” sagde Louis da vi endelig var ved at falde ned igen, men det fik os til at grine endnu mere.

Og my god. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...