Complication • One Direction

Cat er nybagt journalist for London Express og grundet hendes gode udseende bliver hun sat til et vigtigt job. Hun skal manipulere med det britiske boyband, One Direction, som lige i øjeblikket ligger solidt plantet på toppen af hitlisterne, og midt i de naive teenagepigers hjerter.
Med småt, i den i forvejen underskrevne kontrakt, står der at hun skal have lokket så mange hemmeligheder ud af 1D som overhovedet muligt - på tre måneder.
Der skal opbygges venskaber på falskhedens vaklende ben, og det er ikke lige så let som hun regner med. Slet ikke når hun skal balancere med kærlighed og intriger på skuldrene, og samtidig have den dårlige samvittighed konstant skubbende i ryggen.
Kun en ting er sikker når Cat træder ind i de fem drenges verden:
Kærlighed har det med at have dårlig timing...

3Likes
0Kommentarer
366Visninger

1. Prolog

Kontrakten ligger på mit bord inden fyraften. Egentlig har jeg bare lyst til at skrive under med det samme, men en meget irriterende og overbeskyttende veninde har overtalt mig til at tage den med hjem og læse det hele igennem før jeg tager nogle beslutninger.

 

Derfor sidder jeg omkring halvanden time og gennemgår kontrakten med en kop kaffe i hånden mens Julia forsøger at overtale mig om hvor moralsk forkert det er. Jeg kan kun give hende ret. Det er så forkert som noget kan være, men trangen til et nyt eventyr og en tredoblet løn dækker ligesom over alt det umoralske. Det er i hvert fald hvad jeg mener. Julia mener tydeligvis noget helt andet, men jeg ved at vi holder sammen lige meget hvad. Det har vi altid gjort, og sådan vil det altid være.

 

Jeg samler beslutsomt kuglepennen op fra det sorte sofabord, og skal lige til at skrive under på kontrakten da Julia afbryder mig.

 

”Tror du ikke at det er en god idé at skrive det med blyant i første omgang?”

 

Jeg flytter irriteret blikket over på min veninde og ruller dramatisk med øjnene. Helt ærligt, hvordan er det overhovedet muligt for en veninde at være så overbeskyttende? Det burde være mine forældre der er det, og ikke min bedste veninde. Hvilket minder mig om at mine forældre ikke ved noget som helst om det. Det er nok også bedst at de ikke gør det. Hvis jeg fortæller dem at jeg har fået tredoblet min løn fordi chefen har fundet på noget andet jeg skal lave, så vil de have detaljer. Og jeg kan ikke fortælle nogen detaljer om det uden at min mor gør alt for at forhindre mig i at skrive under. Julia er nok forhindring.

 

”Jeg mener, kontrakten skal jo først afleveres i morgen og så kan du jo altid skriver over med kuglepen på det tidspunkt”

 

Den pige giver aldrig op.

 

”Glem det” mumler jeg, og sætter pennen på det råhvide papir.

 

”Cat, vent!”

 

Jeg fryser i mine bevægelser, og kigger afventende på Julia, bare for at lade som om at jeg rent faktisk interesserer mig for hvad hun har at sige.

 

”Hvis du nu venter til i morgen, så har du hele natten til at tænke over det”

 

Hendes stemme lyder bedende og et øjeblik overvejer jeg faktisk at gøre som hun siger. Julia plejer at have ret, og de gange hvor jeg ikke har lyttet til hende har jeg oftest fortrudt.

 

”Så kan det være du indser hvor dumt, og forkert det rent faktisk er” tilføjer hun, efter lidt stilhed.

 

Det er lige præcis ved ordene ’dumt’ og ’forkert’ at jeg stejler. Hun skal ikke have lov til at bestemme hvad jeg synes er dumt og forkert. Det vil jeg selv have lov at gøre. Faktisk skal hun slet ikke blande sig i mine ting, med mindre jeg har givet hende lov. Hvilket jeg på en måde har, men jeg synes alligevel at hun går over grænsen. Som om at jeg ikke er gammel nok til at tage mine egne beslutninger. Jeg har levet hele mit liv med et par forældre der ikke kunne acceptere at jeg rent faktisk bliver ældre og lærer af mine fejl. Nu har jeg endelig fået frigjort mig fra dem, og har fået min egen lejlighed og så skal min bedste veninde ikke komme og overtage deres plads. Hvis jeg har behov for det, ville jeg nok have flyttet hjem igen - hvilket er en ting som aldrig nogensinde sker. Aldrig.

 

Jeg kommer måske til at snerre af Julia da jeg forklarer hende at det er mit eget valg og at jeg har taget min beslutning. Måske er det også derfor at hun sukker og smider sig tungt i sofaen, mens hun klemmer øjnene sammen og ryster på hovedet.  

 

Jeg kører langsomt kuglepennens spids rundt i kruseduller på papiret, og efterlader tilfreds min signatur.

 

Det her er starten på et nyt eventyr. Det her er starten på et liv i luksus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...