Sleepwalker

Mariah er i dyb depression. Hendes forældre døde i en brand for syv år siden, og Mariahs søster, Dianna, mener, at det var Mariah som påsatte branden.
Dianna har sørget for, at Mariahs liv er så surt som overhoved muligt, og det går hende på.
Mariah gå rundt med en dyb hemmelighed, som truer hendes fremtid.
Bliver den afsløret?



Der er nogle store grimme afsnit i nogle af kapitlerne, som jeg desværre ikke kan fjerne (har prøvet) :(.
Jeg beklager meget, men prøv bare at se bort fra dem :).

0Likes
0Kommentarer
429Visninger
AA

4. The awful secret

Jeg havde taget min beslutning, og jeg havde tænkt mig, at skrive om hemmeligheden. For en sikkerheds skyld bladrede jeg om på en af de sidste sider, og begyndte at skrive;

Kære Dagbog

Jeg har ombestemt mig med hensyn til, at skrive om min hemmelighed. Jeg har brug for at få afløb for mine tanker og følelser omkring det. Jeg har tænkt over tingene, og konsekvensen hvis nogen finder ud af det er mindre, end jeg havde regnet med. Mit liv er ikke meget værd i forvejen, så jeg har ikke meget at miste. Jeg har hverken venner, familie eller nogen til at holde af mig - og så kan det ligesom ikke blive værre. 
Jeg vil starte med at sige, at jeg fortryder det bittert, selvom jeg ikke var ved fuld bevidsthed, da jeg gjorde det. 
Jeg har opdaget, at min søster har ret. At mine skrækkelige fornemmelser er sande. Det var mig, som dræbte mine forældre. Det var mig, som påsatte branden. Jeg vidste det bare ikke, for jeg sov. 
Det var sidste nat det gik op for mig. Da jeg var gået ind i seng igen, gik det op for mig, at jeg kan finde på hvad som helst når jeg sover. Jeg ringede til min søster, og denne gang tog hun den faktisk. Jeg spurgte hende, hvorfor hun troede, at det var mig.
Hun fortalte, at hun havde set det. Set mig "tabe" en pakke brændende tændstikker ned i vores forældres seng. Hun fortalte, at jeg var gået stille og roligt ud igen, imens flammerne blev ved med at brede sig. Hun fortalte, at hun gik hen og slog mig, og at det først var der, jeg vågnede. Hun kunne ikke få vækket mine forældre - det var allerede for sent - så vi skyndte os ud. Siden da, har hun ikke ville snakke med mig. 
Da hun havde lagt røret på, undrede jeg mig over, hvorfor hun tog den. Jeg tænkte, at jeg nok ikke skulle tænke mere på det - det kunne jo ikke være så væsenligt. Det jeg tænkte mest på var, at jeg havde dræbt mine forældre. 

Dem som holdte af mig. 
Det er min egen skyld, at der ikke er nogen, der vil mig noget.
Jeg er selv skyld i min ensomhed. 
Det var mig, som dræbte mine forældre, så Dianna ikke vil have noget med mig at gøre. Det var min skyld, at hun fortalte det til alle dem jeg holdte af, så de nu afskyer mig. De var ikke svære at overbevise. Dianna er en dygtig advokat, så hun havde hurtigt fundet nogle gode argumenter. 
Her sidder jeg så.
Klager over noget, som jeg selv er skyld i. 
Jeg føler mig så ynkelig. 

Jeg sidder lidt og kigger på det, som jeg har skrevet. Tårene begynder at trille ned af mine blege kinder, og det går for alvor op for mig, hvad det er, jeg har gjort. 

Det sidste jeg tænker på, inden jeg falder i søvn er, at Dianna tog telefonen, selvom hun ikke vil have noget med mig at gøre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...