Sleepwalker

Mariah er i dyb depression. Hendes forældre døde i en brand for syv år siden, og Mariahs søster, Dianna, mener, at det var Mariah som påsatte branden.
Dianna har sørget for, at Mariahs liv er så surt som overhoved muligt, og det går hende på.
Mariah gå rundt med en dyb hemmelighed, som truer hendes fremtid.
Bliver den afsløret?



Der er nogle store grimme afsnit i nogle af kapitlerne, som jeg desværre ikke kan fjerne (har prøvet) :(.
Jeg beklager meget, men prøv bare at se bort fra dem :).

0Likes
0Kommentarer
438Visninger
AA

1. Depressing

Kære Dagbog

Det hele er så uvirkeligt. Hvorfor lige mig? Hvorfor lige den helt almindelige rødhårede Mariah Karolyn Baker? Har jeg gjort noget, så jeg fortjener det her? Nej. Eller har jeg?
Mine forældre døde i en brand for syv år siden. Det er meget hårdt at miste sine forældre som syttenårig, og så blev det ikke bedre af, at min søster besluttede sig for, at forlade mig. Vi var meget tætte, så derfor blev tabet større. Det var som om, at hun heller ikke havde overlevet branden. Hun mente, at det var mig som havde påsat den - selvom jeg aldrig nogensinde kunne drømme om at gøre sådan noget. 
Jeg besøger mine forældres gravsteder hver lørdag. Jeg tager altid blomster med. Tre franske anemoner. Tre fordi det betyder "Hvornår skal vi ses igen?" og franske anemoner fordi det betyder "Tænker på dig konstant". Jeg tænker på dem konstant og jeg undrer mig over, hvornår vi mon ses igen. Og om vi i det hele taget gør det. 
Jeg har en hemmelighed, som er så slem, at jeg tvivler på, om jeg kommer samme sted hen, som mine forældre. De er helt sikkert i himlen, for de var de mest fantastiske mennesker på denne jord.

Jeg tørrer en tåre væk fra min øjenkrog imens jeg skriver videre...

Jeg kan desværre ikke fortælle dig hemmeligheden, selvom du bare er en dagbog, og er skabt til, at jeg skal skrive sådan noget i dig.
Hvis jeg skriver det, og du så falder i de forkerte hænder, er jeg så godt som død. Det er jeg næsten allerede ved at afsløre, at der er noget så stort. 

Jeg fortryder straks, at jeg skrev det. Jeg kan ikke slette det, for det er skrevet med kuglepen. 
Hvor dum kan man lige være?

Hvis en bestemt person opdager min hemmelighed, er jeg tvunget til at leve resten af mit liv i en lille kold og klam celle et eller andet sted. Alcatraz måske? Jeg vil også miste alt. Selvom jeg ikke har andet end mig selv, ville det ikke være et stort tab, men alligevel et tab. Et tab er et tab, og uanset hvor stort det er, gør det ondt alligevel. Jeg vil dø i den celle. Jeg vil leve resten af mit hæslige liv i fortrydelse.
Ikke at jeg ikke allerede gør det i forevejen, men det er ikke så slemt, som det kan blive.
Mine venner forlod mig for et års tid siden. Jeg ved godt hvorfor. Det er Diannas værk. Min søsters. Hun er stadig fuldt overbevist over, at jeg påsatte branden. Det gjorde jeg måske også, men ingen kan bevise det. Jeg kan i hvert fald ikke huske det, hvis jeg gjorde. 
Jeg kan sagtens forsørge mig selv - intet problem. Jeg kan finde ud af at lave mad og vaske tøj, og min toværelses lejlighed her inde midt i Næstved gør mig ikke noget. 
Det gør mit job til gengæld. Jeg hader det. Det er dødsygt at sidde i en eller anden bås omgivet af mennesker, som hader mig. 
Igen Diannas værk.
Hun har sørget for, at sladre til alt og alle, og sørge for, at jeg vil få det dårligste liv, man kunne tænke sig. Det lykkedes. 

Den eneste grund til, at Dianna ikke har sagsøgt mig er, at der ikke er et eneste bevis, der peger på mig. Kun én ting, som man ikke kan bevise. 
En ting som gør, at jeg ikke kan sove.
En ting som gør, at jeg muligvis har påsat branden.
Jeg er søvngænger. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...