A Dark Secret

Syttenårige June er ved at blive drevet til vanvid. Da hun var blot tre år kom hendes far i fængsel på livstid, fordi han havde slået Junes bror ihjel. Junes mor har et alkoholmisbrug, så June blev tvangsfjernet kort efter hendes far var kommet i fængsel.June flyttede hjemmefra som femtenårig, så hun kunne komme væk fra det hele. Nu prøver hun at leve med sin sindssyge, men den går i sidste ende ud over moderen...

2Likes
2Kommentarer
292Visninger
AA

2. The killing

Det er nu fjorten år siden sidst jeg så min far. Jeg kan ikke huske hvordan han så ud, eller hvordan han var. Min mor har fortalt mig om ham. Men kun når jeg har spurgt. Og kun når hun var ædru. Min mor er alkoholiker, så hun er aldrig hjemme, og når hun er, er hun altid fuld. Jeg er flyttet hjemmefra, men jeg besøger hende engang imellem. Det er sjældent, for hun er ikke rar at være sammen med. 

Nogen gange føler jeg mig så ensom, selvom jeg bor i det tæt befolkede London. Her er så mange mennesker, men ikke en eneste, som bekymrer sig om mig, og det går mig på. Jeg har bare brug for at blive elsket. At nogen vil tage sig af mig. Min far er i fængsel på livstid, fordi han slog min bror, Martin, ihjel.

Jeg bor helt alene i en etværelseslejlighed i udkanten af London. Hvis folk hørte om, hvordan jeg har det, ville de tænke, at det er dybt deprimerende. Det er det også. Jeg er ved at blive sindssyg over, at der ikke er nogen der vil tage sig af mig. At der ikke er nogen der elsker mig. Alt der ikke er nogen, som bekymrer sig om mig. At der ikke er nogen. Kun mig. Alene. Deprimeret. De eneste jeg har, er mine kollegaer, men de kan vist ikke lide mig.

Jeg glider langsomt ned af min vindueskarm, og går ud i køkkenet efter noget mad. Klokken er kun fire om eftermiddagen, men jeg er hugsulten. Jeg snupper mig et æble og en bolle med smør. 

Klokken fem beslutter jeg mig for, at tage ud til min mor. Hun er sikkert ude for at drikke, men jeg er ligeglad. Hvis hun er hjemme, har jeg da altid lidt selskab. Jeg parkerer min cykel i hendes indkørsel. Hun er hjemme, for der er lys i hendes stue. Jeg håber på, at hun er ædru. Jeg ringer på og konstaterer, at hun har drukket. Igen. Hun åbner døren og kigger på mig med slørede øjne.
- Sjamen goddaws med dig, siger hun med en fordrukken stemme og svajer en anelse. 
- Hej mor, siger jeg og prøver at smile. 
- Kjom dog indenfjor, siger hun og åbner døren mere. Jeg går ind i hendes entre, og hun lukker døren efter mig. Jeg hænger min jakke, og går ind i hendes stue. Der står adskillige ølflasker på hendes spisebord. Jeg er virkelig ved at være træt af hendes drikkeri. Jeg vil bare have, at hun skal stoppe, så hun kan komme og tage omsorg for sin datter. Mig. Det har jeg brug for. Hun kommer ind til mig og byder mig en øl. Jeg takker nej, så hun tager den selv. Plus den hun havde tænkt sig at drikke hvis jeg havde takket ja til den. Jeg overvejer lidt at ombestemme mig, så hun kan få så lidt som muligt. Jeg kan ikke selv lide alkohol. Det er måske på grund af hendes druk-problem, men jeg ved det ikke.
- Ville du mjaj noge',  spørger hun med en grødet stemme.

Jeg svarer ikke. Jeg overvejer at gøre dét, som jeg har tænkt på at gøre længe. Jeg overvejer det virkelig. Hun kunne lige så godt lade vær med at leve, hvis hun alligevel skal drikke sit liv væk. Jeg vil jo bare hjælpe hende, for hun vil alligevel dø af alkoholen. Hun kigger på mig, men jeg kan se, at hun ikke er nærværende. Hun er et andet sted. I alkoholparadis, med floder af øl, vodka og andet sprut. Hvorfor lade vær? Jeg hjælper hende jo. Jeg tager beslutningen.

Lynhurtigt er jeg ude i køkkenet. Jeg leder efter noget. Noget, som kan hjælpe min mor med at komme væk herfra. Imens jeg står og roder i hendes knivskuffe, slår en tanke ned i mig. Jeg er sindssyg. Gået fuldstændig fra forstanden. Her står jeg i min mors hus og prøver at finde noget jeg kan slå hende ihjel med. Jeg skubber tanken væk og leder videre. Jeg finder en god kødkniv, og gemmer den under blusen. Jeg går ind i stuen igen. 

- Hvad slaver du djog i mjit kjøkken? Spørger hun, tydeligvis med en meget høj promille. 
- Ingenting, svarer jeg så henkastet som muligt. Det er vigtigt for mig, at hun ikke fatter mistanke. Det er vigtigt, at jeg er koldblodig. Jeg trækker kniven frem fra blusen og stikker den i hende. En gang. To gange. Tretten gange. Lige indtil jeg er sikker på, at hun er helt væk. Det først da hun ligger livløs på gulvet i en stor blodpøl, at det går op for mig, hvad jeg har gjort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...