Farlig forelskelse


0Likes
0Kommentarer
372Visninger
AA

2. Min lillesøster

Jeg vågnede ved at telefonen ringede. Jeg kiggede på klokken. Tre om natten. To timer havde jeg sovet. Jeg satte mig langsomt op og gned mig i øjnene samtidig med at jeg rakte ud efter telefonen.

”Ja?” sagde jeg og gabte.

”Jesse?” lød en stemme. Min lillesøster. Straks var jeg lysvågen og al min opmærksomhed var rettet imod telefonen.

”Lilly? Er det dig?” spurgte jeg.

”Åh Jesse!” Hun begyndte at hulke. Pis! Hvad fanden var der nu sket? Jeg havde ikke hørt fra hende i over seks år.

”Lilly? Er du okay? Er der sket dig noget?” Jeg lyttede til hende mens hun græd. Hun snøftede en gang.

”Jeg har brug for dig” Hun hulkede igen.

”Hvor er du? Hvad er der sket?”

”Jeg.. jeg er.. på bus.. busterminalen” hulkede hun voldsomt.

”Bliv hvor du er så kommer jeg” Jeg lagde på og skyndte mig at klæde mig på. Jeg løb ud i gangen og greb min jakke og nøglerne til min pickup. Jeg smækkede døren efter mig og løb over til min bil. Shit! Jeg havde glemt at det havde sneet. Bilen var total begravet i sne. Det ville tage mig en evighed at få den fri. Jeg vendte mig om og kiggede op imod bondehuset på den anden side af engen. Der holdte en bil parkeret. Han var der stadig. Uden at tænke mig om begyndte jeg at kæmpe mig igennem sneen. Det to vildt lang tid og var virkelig hårdt, men jeg var nød til det. Jeg var nød til at låne hans bil. Det eneste jeg kunne tænke på var at min lillesøster havde brug for mig.

Endelig nåede jeg huset. Jeg pustede og stønnede da jeg hamrede på døren. Ingen reaktion. Jeg hamrede endnu hårdere. Jeg kunne høre nogen rumstere rundt og der blev bandet. Jeg hamrede en gang til og pludselig blev døren revet op og jeg kom til at banke min knyttede næve ind i en solid nøgen brystkasse. Jeg trak hånden til mig og kiggede op. Manden fra tidligere kiggede ned på mig og hans blik var ikke lige så venligt som det havde været før. Han nærmest skulede til mig, men det ændrede sig hurtigt da det gik op for ham hvem det var. Han lagde armene over kors og lænede sig smilende op af dørkarmen.

”Er det gengæld for at jeg vækkede dig tidligere?” spurgte han. Hans stemme var varm og føltes som kærtegn i mine øre. Jeg rystede på hovedet og skubbede det fra mig.

”Jeg skal låne din bil. Jeg ved godt at du ikke kender mig, men jeg skal nok forklare senere” sagde jeg og kiggede inderligt på ham. Please lad mig låne din bil?

”Jeg låner ikke min bil ud” sagde han.

”Jamen jeg skal virkelig bruge en bil. Det er alvorligt”

”Vent her så tager jeg en trøje på” Inden jeg kunne nå at sige ham imod havde han lukket døren og var væk. Jeg kiggede hen på bilen. Kunne jeg mon kortslutte den inden han kom tilbage? Jeg skulle lige til at gå hen til den da døren blev åbnet og manden kom ud i en sort skjorte med en sort vintervest over.

”Hvor skal vi hen?” spurgte han imens han låste bilen op og satte sig ind bag rattet. Jeg tog en dyb indånding og satte mig ind ved siden af ham.

”Busterminalen” sagde jeg og tog selen på. Han nikkede, startede bilen og gassede voldsomt op. Han trykkede speederen i bund og jeg blev trykket tilbage i sædet. Jeg gispede og blev presset op imod sideruden da han svingede bilen rundt og skød frem. Vi kørte med en voldsom hastighed og jeg var helt overrasket over at vi kunne komme så hurtigt frem selvom der var sne over alt. Vejene her ude på landet blev aldrig ryddet så der lå over en halvmeter sne. Jeg kiggede over på manden og kunne se at han smilede og hans øjne lyste med en barnlig glæde, der fik mig til at smile.

”Du smiler” sagde han uden at tage blikket fra vejen.

”Det var ikke meningen” sagde jeg og kiggede ud af sideruden.

”Jeg kan godt lige det” Jeg drejede hovedet med et ryk og kiggede på ham. Hvad var nu det for noget? Jeg sagde ikke noget, vendte mig bare og kiggede ud af vinduet igen. Da jeg kunne se busterminalen længere fremme begyndte jeg at få bange anelser. Jeg lænede mig frem i sædet og ledte efter min lillesøster. Dér stod hun. Fuck hvor så hun ødelagt ud. Hendes makeup løb ned af kinderne og hun havde en rød næse. Det var noget der lå til familiens kvinder når de græd. På jorden stod der en stor rejse kuffert og en sportstaske.

”Bare parker her” sagde jeg og havde allerede spændt selen op og var på vej ud af døren inden bilen holdt stille. Jeg skyndte mig hen til min søster og da hun så mig brød hun fuldstændig sammen. Jeg nåede hen til hende inden hendes ben gav efter under hende. Hun klamrede sig til mig og tudede så voldsomt at hun ikke ville kunne høre noget af det jeg sagde. Jeg strøg hende over håret og trøstede hende. Jeg sagde en masse beroligende ord til hende og holdt hende tæt ind til mig. Jeg kunne mærke nogen komme op bag mig. Jeg kiggede mig over skulderen. Manden var kommet hen til os. Han så spørgende på mig. Jeg ignorerede ham og koncentrerede mig om min søster. Jeg løftede hendes hoved og kiggede ind i hendes øjne.

”Skal vi ikke se og få dig hjem?” spurgte jeg. Hun nikkede og lod sig trække med hen til bilen. Manden tog hendes bagage og fulgte efter os. Han smed det ind bag i bilen og jeg fik min lillesøster ind på bagsædet og kravlede selv ind til hende bagefter. Da jeg havde smækket døren kiggede jeg op på manden. Han nikkede og vi kørte væk fra busterminalen. Der var ikke nogen af os der sagde noget og de eneste lyde der var i bilen var min søster der hulkede og snøftede så voldsomt at jeg var sikker på at der løb snot ned på min jakke. Jeg strøg hende over håret og ned af ryggen. Det havde hun altid elsket. Jeg begyndte at nynne en gammel vuggevise for hende. Det var den min mor havde lært mig inden hun døde. Jeg havde sunget den for min lillesøster hver gang hun var ked af det eller skulle i seng. Kort tid efter faldt hun i søvn. Jeg kyssede hende på håret og kiggede op på manden.

”Tak” sagde jeg stille. Han kiggede på mig i bakspejlet. Hans øjne var kærlige, men der var noget trist over dem. Som om han vidste hvordan jeg havde det med min lillesøster.

”Ingen årsag” sagde han og rettede opmærksomheden imod vejen igen og vi kørte videre i stilhed. Kort tid efter kom vi til vejen ind til mit hus. Han drejede af og efter et stykke tid kom mit hus til syne. Han standsede foran hoveddøren og steg ud. Han åbnede døren til bagsædet og rakte ind efter min søster. Uden den mindste smule besvær løftede han hende op og jeg skyndte mig ud af bilen, løb hen til døren og låste op. Jeg gik ind og viste vej hen til mit soveværelse. Han lagde forsigtigt hende ned på sengen og trak dynen op over hende. Hun sukkede dybt og puttede sig endnu længere ind under dynen. Jeg lukkede døren da han var kommet ud. Han gik tilbage til bilen og tog hendes bagage, stillede det inde i gangen og kiggede på mig.

”Jeg er virkelig glad for at du ville hjælpe” sagde jeg.

”Hun er heldig” sagde han. Jeg rynkede panden et kort øjeblik, men rystede det af mig igen.

”Jeg er den eneste hun har” Jeg lagde hånden på døren og sukkede. Gad vide hvad der var sket?

”Nå men jeg må hellere køre igen” sagde han og gik ud til sin bil. Jeg fulgte efter ham og stoppede først op da jeg var helt henne ved hans bil.

”Jeg hedder for resten Jesse” sagde jeg og rakte hånden frem.

”Dom” sagde han og tog min hånd. Hans hud mod min var varm og blød. Det føltes som om der gik en elektrisk sitren igennem mig. Inden jeg kunne nå at finde ud af hvad det var for en følelse slap han min hånd og steg ind i bilen. Han bakkede og jeg trådte et skridt tilbage for ikke at blive kørt ned. Jeg fulgte bilen med øjnene indtil den var væk. Jeg kiggede ned på min hånd og vidste ikke hvad jeg skulle. Hvorfor havde han været her? Nåh ja, min lillesøster, Lilly. Jeg gik tilbage og lukkede hoveddøren efter mig. Døren ind til soveværelset var stadig lukket så jeg gik ud i køkkenet og begyndte at lave kaffe. Jeg kiggede ud af vinduet og mit blik faldt på bondehuset. Dom havde parkeret bilen men han stod nu ude på terrassen. Månen lyste alt op så man kunne sagtens se ting. Jeg kneb øjnene lidt sammen og lænede mig nærmere vinduet. Stod han uden trøje? Det gjorde han! Jeg spærrede øjnene op og kunne ikke lade være med at stirre. Hold da kæft! Der måtte da mindst være minus tyve grader, eller det føltes det som om. Jeg blev ved med at stirre på ham og pludselig begyndte han at bevæge sig. Det så ud som om han dyrkede en eller anden form for sport. Hans arme snoede sig på en bekendt måde. Jeg havde set det før. Det var tai-chi. Jeg nikkede anerkendende. Det må jeg sige, han var i virkelig god form.

”Hvem er det?” lød det bag mig. Det gav et sæt i mig da min søster sagde noget. Jeg vendte mig om imod hende og så på hende.

”Det er lige meget. Hvordan går det?” spurgte jeg. Jeg kiggede på hende og kunne se at tårerne begyndte at komme frem i hendes øjne. Jeg gik hen til hende og fik hende til at sætte sig ned på en af stolene ved spisebordet. Jeg rakte hende en serviet og hun prøvede at smile til mig. Jeg satte mig overfor hende og tog fat i hendes hænder.

”Fortæl mig så hvad der er sket” sagde jeg. Hun nikkede og begyndte at fortælle. Det var begyndt at gå skævt for hende for et år siden. Hun havde mødt den her fyr og de havde haft det godt sammen i et stykke tid, men så havde hun fundet ud af at han var narkohandler og at han havde en kæmpe gæld til en eller anden narkobaron. Hun havde prøvet at få ham til at trække sig ud inden det gik galt, men han havde ikke villet høre på hende. Så for ikke så mange dage siden havde de været oppe at skændes og pludselig havde en stor sort bil kørt ind i indkørslen og nogle grimme fyre var steget ud. Hun havde været skrækslagen og havde tryglet ham om ikke at gå ud til dem, men han sagde at det var normalt at de kom på besøg engang imellem for at se hvordan forretningerne gik. Hendes kæreste havde gået ud til dem og en af fyrene havde trukket en pistol og pløkket ham inden han kunne nå at sige noget. Hun havde været ved at skrige, men havde tænkt at de ville gøre det samme ved hende hvis de vidste at hun var der. Hun havde skyndt sig at gemme sig i kælderen og hun kunne høre dem gå rundt og lede i huset efter hende. Efter lidt var mændene gået igen og hun havde hørt bilen køre sin vej. Hun havde skyndt sig at kravle op af kælderen og havde stormet rundt for at pakke ting ned så hun kunne komme væk. Hun havde forladt alt og hun havde kørt så langt hun kunne i bilen før hun løb tør for benzin. Så havde hun taget bussen, ringet til mig og nu sad hun her. Jeg tog en dyb indånding og pustede ud. Fuck, det her var ikke godt. Jeg kunne ikke sige noget. Jeg gjorde ikke andet end at stirre på hende.

”Og det er ikke det værste af det hele” sagde hun stille og kiggede ned på sine hænder.

”Er der mere?” spurgte jeg og jeg kunne godt høre at min stemme var en smule skinger. Jeg strøg hånden over ansigtet og kiggede på hende.

”Jeg er gravid, men det er ikke hans” sagde hun. Jeg begyndte at grine og så rejste jeg mig op og begyndte at så rundt i køkkenet. Det her var virkelig ikke godt. Hun havde været vidne til at hendes kæreste var blevet skudt ned på åben gade. Og så var hun gravid med en andens barn! Fuck hvor noget rod!

”Jesse. Vil du ikke godt se på mig?” sagde hun og jeg kunne høre på hendes stemme at hun var tæt på at bryde sammen. Jeg kiggede på hende. Hun så på mig med øjne der var fulde af sorg og en lille flig af håb. Håb om at jeg kunne hjælpe hende. Hvad fanden skulle jeg gøre? Hun burde gå til politiet. Hun burde fortælle dem det hele.

”Jesse, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre” sagde hun og hendes stemme var fuld at desperation.

”Hvad med politiet? Havde du ikke tænkt på at ringe til dem?” spurgte jeg og fortsatte med at gå rundt.

”Du ved godt at jeg ikke kan gå til politiet. Jeg ville være død inden jeg nåede til stationen”

”Hvad havde du tænkt dig at jeg kunne gøre?”

”Det ved jeg ikke. Jeg skulle bare væk. Du plejer altid at have en løsning”

”Ja på noget der er ligetil. Ikke det her” Jeg slog ud med den ene arm og sukkede. Lilly brød sammen og begyndte at græde igen.

”Lilly for fanden. Du ved jeg vil gøre hvad som helst for dig” sagde jeg og gik hen og satte mig på knæ foran hende. Hun kiggede på mig og snøftede. Jeg lagde en hånd på hendes kind og strøg en tåre væk med tommelfingeren.

”Så så. Nu synes jeg du skal gå ind og ligge dig igen og så snakker vi om det i morgen” Hun nikkede og jeg fulgte hende ind i soveværelset. Efter at hun havde lagt sig kyssede jeg hende på håret og gik tilbage til køkkenet. Sikke en redelighed. Jeg måtte finde på noget. Jeg gik ud i gangen og fandt min jakke, trak i den og stak fødderne i et par støvler. Jeg stak hovedet ind i soveværelset.

”Jeg går lige en tur. Jeg er ikke væk længe” sagde jeg. Min lillesøster nikkede og jeg gik udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...