A luck of change (1D)

Livet er foranderligt på måder man aldrig før så muligt. Hvem ved hvem man møder, så ens liv tager en drejning man aldrig havde turde forvente.
18 årige Jasmin, var en ganske normal pige, hvis liv tog en stor drejning. På en ferie til London støder hun tilfældigt ind i Niall Horan fra One Direction, hvilket får en hvis effekt på hendes liv. Intet vil og blive som før. Men selv når lykken tilsmiler hende, så har problemerne det stadig med at banke på hendes dør.

3Likes
2Kommentarer
407Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg vågner op, og kan umiddelbart ikke huske hvad der var sket, og kan heller ikke genkende hvor jeg er henne. Der er ikke nogen personer i rummet, så jeg føler mig lidt forvirret over hele situationen. Rummet er lyst, og slår mig som meget fint og flot dekoreret. Jeg er vist i et soveværelse, da jeg er liggende på sengen. Jeg mærker straks smerten i hovedet, og husker at jeg stødte ind i en eller anden, inden det hele blev sort. Det har nok været et ordenligt slag jeg fik, det kan man også se på bulen jeg har i panden. Jeg rejser mig stille og roligt op fra sengen, og tager mig lidt til hovedet. Jeg hører pludselig at gulvet uden for værelset knirker, og kan regne ud, at der er en på vej hen mod værelset. Jeg sidder nu lænet op mod puderne og vægen, mens jeg kigger på døren da den går op.

 

"Du er vågen, det var godt" siger drengen der sætter sig på sengen lige ved siden af mig. Jeg kigger forvirret på ham, og det er ligesom han har læst mine tanker, da han begynde at forklare det hele til mig. "Det må du altså meget undskylde, jeg havde så  travlt, så jeg havde slet ikke set dig. Så man kan vel sige vi havde et lille sammenstød, og da du kolapsede tænkte jeg at det ville være bedst, hvis du lige kunne sunde dig lidt, så jeg tog dig med tilbage til min lejlighed" siger han og ser på mig med en stor skyldfølelse. "Det skal du ikke tænke på, jeg så heller ikke hvor jeg gik" siger jeg og studerer ham nærmere. "Ligegyldig hvis skyld det var, så fik du dig et ordenlig slag i hovedet. Gør det meget ondt?" siger han og rører forsigtet på bulen på min pande. "Det gør i hvert fald ondt, men det er ikke så slemt mere" svarer jeg ham, mens det går op for mig, at jeg har set ham før, men jeg kan bare ikke helt sætte en finger på hvor. "Det er godt at høre. Sig mig hvor bor du henne, skal jeg ikke lige køre dig hjem, det er vel det mindste jeg kan gøre for dig?" spørger han mig. Jeg svarer ham at det må han gerne, og der går det op for mig, at han er Niall Horan fra One Direction.

Jeg slår øjnene mere op, og kigger forundret på ham. Jeg kan virkelig ikke tror det, hvis det er ham. "Hey, er du ikke..." starter jeg, men jeg bliver afbrudt inden jeg når at sige hans navn. "Jamen jeg har jo slet ikke introduceret mig endnu. Hej jeg hedder Niall Horan, og jeg har vist heller ikke fået dit navn" siger han afventende. "Jeg tænkte det nok, tænkt at det virkelig er dig, og Jasmin er navnet" svarer jeg ham, og niver mig lige i armen for at være helt sikker. Av, jep den er god nok, jeg er vågen. "Hyggeligt at møde dig Jasmin. Det er altid rart at møde nogle af vores fans. Skulle jeg køre dig hjem?" spørger Niall. "Ja det må du meget gerne" svarer jeg og kommer i tanke om, at min mor nok vil flippe vildt meget ud, hvis jeg ikke er på værelset. Jeg håber så meget at hun ikke er kommet tilbage endnu, jeg orker hende virkelig ikke hvis hun er møg sur.

Vi går ud af værelset, hvor jeg for første gang ser resten af lejligheden. Og ligesom inde i soveværelset er her pænt og ordentligt. Det ville virkelig være luksus at leve sådan her til hverdag. Jeg følger efter ham ud af hoveddøren, og går ned af trappen mens han låser døren efter ham. "Hvor lang tid var jeg egentlig væk?" spørger jeg ham, mens jeg går stille og roligt ned af trapperne. "En times tid cirka, tror jeg nok" svarer han mens vi nærmer os hans bil. Vi kommer udenfor, og han følger mig hen til hans bil. Jeg har ikke sådan rigtig forstand på biler, men den her ser sgu meget fed ud. Den har da sikkert også kostet mange penge. Han låser bilen op, og jeg skulle lige til at åbne døren i min side, da han skynder sig over til mig. "Lad mig åbne den for dig" siger han mens han åbner døren for mig. Jeg må sige at han er en rigtig gentleman, og så ser han jo ikke grim ud, så tanken om at jeg har tilbragt et stykke tid sammen med ham, er ikke så ringe endda. De drenge jeg kender derhjemme, ville aldrig være så høflige og flinke, men de er også rimelig meget nogle røvhuller.

Jeg gider ham adressen til hotellet, og han siger til mig at det vil tage omkring en 20 minutters tid cirka. Mens vi er på vej til hotellet begynder vi at snakke om lidt af hvert. Jeg må nok indrømme, at vi faktisk snakker helt vildt godt sammen, hvilket er noget jeg ikke har oplevet med så mange fyre før.

"Hvor du fra? Jeg kan høre på din accent, at du er englænder" spørger han. Hvilket ikke er så mærkeligt, da mit engelsk sprog lyder meget sjovt, for at sige det mildt. Det lyder faktisk som en blanding af mange forskellige sprog, og hvordan jeg gør det, har jeg ingen ide om. "Jeg er fra Danmark af, så er her bare på ferie" svarer jeg ham. "Argh jeg syntes nok også at det lød noget nordisk. Vores vocalcoach er jo også fra Danmark, så vi hører lidt om landet en gang i mellem" siger han. "Ja det har jeg vist hørt noget om, det er meget fedt" siger jeg og kan se at vi nærmer os hotellet. Der går 2 minutter og så holder vi parkeret ved hotellet. "Mange tak fordi du kørte mig, det er jeg glad for" siger jeg mens jeg stiger ud af bilen. Han stiger selv ud af bilen, og går hen til mig. "Det var så lidt, når det nu var min skyld, at du havnede som du gjorde" siger han og giver mig et knus. Jeg er helt tavs, da jeg slet ikke havde forventet det. "Det kan være vi ses når vi kommer til Danmark" siger han mens han sætter sig ind i bilen igen, og kører afsted igen.

Jeg går ind mod hotellets indgang, med et stort smil på læberne. Jeg kan slet ikke forstå at det her lige er sket, det er helt vildt. Jeg stikker hånden i lommen, for at finde min telefon. Jeg tager den op af lommer, og ser et lille stykke papir falde ud af lommen. Jeg samler det op, og ser at det er fra Niall.

Undskyld for tumulten, ring bare hvis der er noget. Jeg er altid frisk på at snakke. xx Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...