Back to December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2013
  • Opdateret: 27 mar. 2013
  • Status: Igang
Da 17 årige Maya tager til London i december med sin bedsteveninde, havde hun ikke regnet med at blive forelsket og slet ikke i et af verdens største teenageidoler. Men da pressen begynder at få nys om deres forhold, begynder det så småt at krakelere. Kan deres nye og skrøbelige forhold overleve? Og hvorfor tog Maya afsted til London i første omgang?

6Likes
5Kommentarer
734Visninger
AA

8. Window looking

”Hvilken farve bil har han egentlig?” spurgte Sille.

”Aner det ikke. Sort, ligesom alle andre?” sagde jeg mens jeg spejdede ned ad gaden.

Vi sad i vinduskammen og kiggede ud over gaden. Håret var sat, make-uppen lagt og mine Vans stod klar ovre ved siden af døren; klar til at springe i dem.

”Er det okay, at jeg åbner vinduet? Jeg trænger virkelig til noget luft,” sagde jeg. Sille nikkede og knirkende åbnede jeg vinduet i min side.
”Men seriøst, pas på at du ikke falder ud,” sagde Sille. Jeg kunne se på den måde hun knugede sig fast til vinduskarmen på, at hun var rædselsslagen.

”Bare et øjeblik,” lovede jeg og nød at mærke den kolde luft ramme mit ansigt.
”Shit, det er jo freezing udenfor!”

”Det ved jeg godt, men hvorfor insisterer du så på, at jeg skal have min forårsjakke på?” spurgte jeg Sille.

”Så,” sagde hun og kiggede lumsk på mig, ”du kan fryse og Harry kan låne dig sin jakke.”
”Hvad?” spurgte jeg grinende. ”Hvilken forskel skal det gøre?”
”Fordi drenge elsker at spille store og stærke,” forklarede hun uddybende.
”Og?” spurgte jeg igen.

”Er det ikke indlysende? Det er koldt, han fryser, du har hans jakke på..”

”Jeg kommer aldrig til at forstå din logik,” sagde jeg og kiggede ned på vejen igen. Flere biler kørte forbi. En sølv Mercedes stoppede foran hotellet.

”Oh my God, er det ham?” spurgte Sille energisk. ”Virkelig lækker bil, meget stilfuld.”

Jeg kunne ikke lade være med at kigge ud af vinduet og ned på bilen. Tænk, hvis det var ham.

Lækker bil!
Han kan da ikke eje sådan en dyr bil, han arbejder jo bare lidt i et studie.

Tænk, hvis han ejede den bil!
Men det gør han jo ikke, han er ikke særlig velhavende.
Hvordan ved du det?

”Jeg tror altså ikke, det er ham, det virkede ikke til, at han havde så mange penge – han er jo bare en normal fyr,” sagde jeg. Bildøren åbnede og en gammel mand med hængevom steg ud.

”Se, jeg sagde jo, at det ikke var ham!”
”Sikker?” spurgte Sille og vi begyndte at fnise.

”Hvordan er han så?” Sille strøg en hårtot bag om sit øre og lænede sig lidt frem.

Hendes bevægelse mindede mig om Harrys måde hele tiden at køre sin hånd gennem hans krøller.

”Han er høj, faktisk meget høj. Han … han har mørkebrune krøller og grønne øjne. Han har et skønt smil, sådan et skævt et,” da jeg først var begyndt at snakke, kunne jeg ikke stoppe igen. Jeg opdagede hurtigt, at jeg havde lagt mærke til meget flere ting end jeg troede. Hans måde at snakke på, hvordan han gik og hvordan hans øjne ændrede sig, når han var koncentreret og fjollet.

”… og så spurgte han ind til mig. Han snakkede ikke bare om sig selv, ligesom nogle fyrer gøre.”

Sille kiggede indgående på mig, mens et lille smil spillede om hendes læber.
”Og du er sikker på, at du kan har mødt ham to gange?”

Jeg nikkede og lænede mig tilbage mod vinduskammen.

”Maya, jeg tror at du er vild med ham, selvom du ikke vil indrømme det,” sagde hun.

”Nej, jeg er ej!”
”Jo, du er så meget vild med Harry!”
”Gu’ er jeg røv!”

”Men hvorfor har du så lagt mærke til så meget om ham?”

Jeg kiggede ned mod gaden igen, mens jeg tænkte over det hun lige havde sat. En sort jeep holdt foran hotellet, men den var også for dyr til at være hans.
Sille havde ret, selvom jeg nødig ville indrømme det. Men jeg havde ikke engang selv opdaget, at jeg til synladende havde nedskrevet hver eneste lille bitte detalje omkring ham. Havde jeg i virkeligheden et lillebitte crush på ham? Nej! overbeviste jeg mig selv om. Jeg måtte indrømme, at han var ret pæn, men jeg var ikke vild med ham. Jeg var måske lidt tiltrukket af ham, men jeg kunne aldrig, virkelig aldrig, blive forelsket i ham.

Vinduet var stadigt åbent og selvom jeg havde vænnet mig til den kolde luft, så havde mine arme fået gåsehud da jeg kiggede op på Sille igen.

”Jeg er altså ikke vild med ham og det bliver jeg aldrig! Han er virkelig ucharmerende og utroværdig, jeg kunne aldrig og jeg mener virkelig aldrig blive forelsk…”
”Hey, der er en, der stirrer på dig,” afbrød Sille mens hun daskede til min arm og pegede ned på gaden.

En høj, flot fyr stod nede på fortovet og kiggede op på mig. Nogle få krøller stak ud under hans hue og jeg kunne genkende hans skæve smil. Det var Harry, der stod dernede. 

”Hvilken farve bil har han egentlig?” spurgte Sille.

”Aner det ikke. Sort, ligesom alle andre?” sagde jeg mens jeg spejdede ned ad gaden.

Vi sad i vinduskammen og kiggede ud over gaden. Håret var sat, make-uppen lagt og mine Vans stod klar ovre ved siden af døren; klar til at springe i dem.

”Er det okay, at jeg åbner vinduet? Jeg trænger virkelig til noget luft,” sagde jeg. Sille nikkede og knirkende åbnede jeg vinduet i min side.
”Men seriøst, pas på at du ikke falder ud,” sagde Sille. Jeg kunne se på den måde hun knugede sig fast til vinduskarmen på, at hun var rædselsslagen.

”Bare et øjeblik,” lovede jeg og nød at mærke den kolde luft ramme mit ansigt.
”Shit, det er jo freezing udenfor!”

”Det ved jeg godt, men hvorfor insisterer du så på, at jeg skal have min forårsjakke på?” spurgte jeg Sille.

”Så,” sagde hun og kiggede lumsk på mig, ”du kan fryse og Harry kan låne dig sin jakke.”
”Hvad?” spurgte jeg grinende. ”Hvilken forskel skal det gøre?”
”Fordi drenge elsker at spille store og stærke,” forklarede hun uddybende.
”Og?” spurgte jeg igen.

”Er det ikke indlysende? Det er koldt, han fryser, du har hans jakke på..”

”Jeg kommer aldrig til at forstå din logik,” sagde jeg og kiggede ned på vejen igen. Flere biler kørte forbi. En sølv Mercedes stoppede foran hotellet.

”Oh my God, er det ham?” spurgte Sille energisk. ”Virkelig lækker bil, meget stilfuld.”

Jeg kunne ikke lade være med at kigge ud af vinduet og ned på bilen. Tænk, hvis det var ham.

Lækker bil!
Han kan da ikke eje sådan en dyr bil, han arbejder jo bare lidt i et studie.

Tænk, hvis han ejede den bil!
Men det gør han jo ikke, han er ikke særlig velhavende.
Hvordan ved du det?

”Jeg tror altså ikke, det er ham, det virkede ikke til, at han havde så mange penge – han er jo bare en normal fyr,” sagde jeg. Bildøren åbnede og en gammel mand med hængevom steg ud.

”Se, jeg sagde jo, at det ikke var ham!”
”Sikker?” spurgte Sille og vi begyndte at fnise.

”Hvordan er han så?” Sille strøg en hårtot bag om sit øre og lænede sig lidt frem.

Hendes bevægelse mindede mig om Harrys måde hele tiden at køre sin hånd gennem hans krøller.

”Han er høj, faktisk meget høj. Han … han har mørkebrune krøller og grønne øjne. Han har et skønt smil, sådan et skævt et,” da jeg først var begyndt at snakke, kunne jeg ikke stoppe igen. Jeg opdagede hurtigt, at jeg havde lagt mærke til meget flere ting end jeg troede. Hans måde at snakke på, hvordan han gik og hvordan hans øjne ændrede sig, når han var koncentreret og fjollet.

”… og så spurgte han ind til mig. Han snakkede ikke bare om sig selv, ligesom nogle fyrer gøre.”

Sille kiggede indgående på mig, mens et lille smil spillede om hendes læber.
”Og du er sikker på, at du kan har mødt ham to gange?”

Jeg nikkede og lænede mig tilbage mod vinduskammen.

”Maya, jeg tror at du er vild med ham, selvom du ikke vil indrømme det,” sagde hun.

”Nej, jeg er ej!”
”Jo, du er så meget vild med Harry!”
”Gu’ er jeg røv!”

”Men hvorfor har du så lagt mærke til så meget om ham?”

Jeg kiggede ned mod gaden igen, mens jeg tænkte over det hun lige havde sat. En sort jeep holdt foran hotellet, men den var også for dyr til at være hans.
Sille havde ret, selvom jeg nødig ville indrømme det. Men jeg havde ikke engang selv opdaget, at jeg til synladende havde nedskrevet hver eneste lille bitte detalje omkring ham. Havde jeg i virkeligheden et lillebitte crush på ham? Nej! overbeviste jeg mig selv om. Jeg måtte indrømme, at han var ret pæn, men jeg var ikke vild med ham. Jeg var måske lidt tiltrukket af ham, men jeg kunne aldrig, virkelig aldrig, blive forelsket i ham.

Vinduet var stadigt åbent og selvom jeg havde vænnet mig til den kolde luft, så havde mine arme fået gåsehud da jeg kiggede op på Sille igen.

”Jeg er altså ikke vild med ham og det bliver jeg aldrig! Han er virkelig ucharmerende og utroværdig, jeg kunne aldrig og jeg mener virkelig aldrig blive forelsk…”
”Hey, der er en, der stirrer på dig,” afbrød Sille mens hun daskede til min arm og pegede ned på gaden.

En høj, flot fyr stod nede på fortovet og kiggede op på mig. Nogle få krøller stak ud under hans hue og jeg kunne genkende hans skæve smil. Det var Harry, der stod dernede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...