Back to December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2013
  • Opdateret: 27 mar. 2013
  • Status: Igang
Da 17 årige Maya tager til London i december med sin bedsteveninde, havde hun ikke regnet med at blive forelsket og slet ikke i et af verdens største teenageidoler. Men da pressen begynder at få nys om deres forhold, begynder det så småt at krakelere. Kan deres nye og skrøbelige forhold overleve? Og hvorfor tog Maya afsted til London i første omgang?

6Likes
5Kommentarer
744Visninger
AA

4. Hero

 

Da jeg gik på en af Londons mange brostensgader med en dampende kop varm chokolade og Curly ved min side, gik det op for mig, hvor pinlig jeg havde været derinde.

”Undskyld, at jeg …. du ved, flippede lidt ud derinde,” sagde jeg, mens jeg kiggede fokuseret ned på mine brune Doctor Martens.

Jeg kunne fornemme, at han trak på skuldrene.

”Du havde alt ret til det. Du havde ret, jeg sprang foran i køen,” sagde han.

”Jeg vidste da godt, at jeg havde ret,” sagde jeg med et stort smil og kiggede op på ham. Han smilede skævt og lod sin hånd køre igennem sit hår, hvilet jeg havde langt mærke til, at han gjorde ret ofte.

Jeg tog en slurk af min kakao og nød at mærke den vinterkolde sol mod mit blege ansigt.

”Tak for kakaoen, by the way,” sagde jeg og kiggede på ham igen. Han så pæn ud, som han gik der med sit lidt for store garn løst. Utrolig pæn, men dog utrolig irriterende.

Da jeg kiggede ned mod mit Starbucks krus igen, kunne jeg mærke hans blik. Til min store irritation kunne jeg mærke mine kinder blive røde. Vi gik lidt i stilhed.

”Klokken er kvart over elleve en onsdag formiddag – burde du ikke være et sted?” spurgte jeg og prøvede at lyde selvsikker.

”Jeg er faktisk på vej hen til studiet, men jeg manglede forsyninger,” sagde Curly smilende og løftede sin kakao.

”Studiet? Arbejder du der?

”Arbejder der? Ja, det kan man godt sige,” svarede han.

”Er du sådan en, der løfter tunge kasser eller sådan noget?” spurgte jeg, mens mine øjne hvilede på hans overarme. Man kunne tydeligt se hans muskler gennem hans vinterjakke.

”Hvad laver du så tyve minutter over elleve en onsdag formiddag midt i London, når jeg ved at du kommer fra Danmark?” spurgte Harry og undgik samtidigt mit spørgsmål.

Jeg kiggede på husene og menneskerne vi gik forbi.

”Fordi jeg elsker London.”
Harry kiggede forvirret på mig.

”Jeg elsker menneskene, stemninger, vejret, arkitekturen, butikkerne, museerne og hvordan gademusikanternes musik fylder gaderne og underbygger stemninger. Og lige for tiden elsker jeg ikke derhjemme. Så Sille, min veninde, og jeg bestilte i sidste øjeblik en ferie herovre. Vi skal fejre jul og nytår herovre og så rejser vi tilbage.”

Curly kiggede koncentreret på mig.

”Men har du ikke lyst til at holde jul sammen med din familie?”

”Ikke lige for tiden,” svarede jeg og fæstnede igen mit blik mod jorden. Vi gik i stilhed igen.

”Jeg skal dreje her,” sagde han og pegede ned af en vej. Jeg kiggede op mod mig og missede mod solen. Harry kiggede mig i øjnene og lod hans hånd glide ned til min. Jeg troede, at han ville holde mig i hånden, men han lirkede min to-go kop ud af min hånd.

”Hey!” protesterede jeg, men han ignorerede mig og hev en tusch op af sin lomme. Han tog fat om låget med sine tænder og hev det af.

”Så du er den type, der altid har en tusch på sig? Jeg forstår det ikke; hvor tit har man lige brug for en?”

Mens jeg snakkede havde han skrevet på min kop. Han proppede tuschen ned i sin lomme igen og rakte mig koppen.

”Jeg har tit brug for en,” svarede han bare, helt simpelt. Ingen forklaring.

Jeg skulle lige til at kigge ned på min kop igen, da jeg lige pludseligt mærkede en hånd hvile nederst på min ryg. Jeg udbrød et lille gisp, da han pludselig hev mig ind til sig. Det var så koldt, at man kunne se sin egen ånde og vi stod så tæt på hinanden, at vores ånde blev til én.
Han lænede sig fremad mod mig og jeg lænede automatisk mit hoved mere tilbage.
Han skal bare ikke kysse mig!

Hvorfor ikke? Han er da lækker!

Men han er ikke charmerende og han er irriterende!

Men se lige de biceps…

Da vores læber var lige ud for hinanden og jeg ikke kunne komme længere væk, på grund af hans jernhånd nederst på min ryg, sagde han sagte:
”Hvis du nogensinde har brug for en helt igen.”

Så trak han sig væk og gik ned af den vej han skulle. Jeg kiggede lidt efter ham, men kiggede så ned på min kop. Der stod:
CALL ME X

Og nedenunder havde han skrevet sit nummer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...