Back to December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2013
  • Opdateret: 27 mar. 2013
  • Status: Igang
Da 17 årige Maya tager til London i december med sin bedsteveninde, havde hun ikke regnet med at blive forelsket og slet ikke i et af verdens største teenageidoler. Men da pressen begynder at få nys om deres forhold, begynder det så småt at krakelere. Kan deres nye og skrøbelige forhold overleve? Og hvorfor tog Maya afsted til London i første omgang?

6Likes
5Kommentarer
746Visninger
AA

3. Cheating

 

1 pund, 1 pund og 30 pence, 2 pund og 30 pence, 2 pund og 80 pence, 4 pund og 80 pence…  Jeg talte mine mønter og åndede lettede op, da jeg havde nok til en kop Starbucks. Jeg gik indenfor og den velkendte duft af kaffe og lyden af hygge ramte mig med det samme. Jeg stillede mig op i køen. En pige med lilla hår stod foran mig. Jeg smilte for mig selv og tog min telefon op ad min lomme. ’Ey Sille, jeg har lige set en pige med lilla hår – jeg elsker London!! <3

Jeg trykkede send og lod min mobil dumpe ned i min lomme på min trenchcoat igen. Jeg kiggede op for at se om køen havde rykket sig. Nu stod den en høj fyr med brune krøller foran mig. Jeg lænede mig forvirret ud til siden og så, at pigen med det lilla hår stod foran ham.
Oh my god, han sprang mig over!
Og hvad så?
Jeg
hader når folk springer andre over i køen!

Det tager kun fem minutter ekstra, ignorer det.

Og lade ham slippe afsted med det? No way!

”Undskyld mig,” sagde jeg højt. Han reagerede ikke.

”Undskyld mig,” sagde jeg højere. Han reagerede stadigvæk ikke.

”Hey, du!”  sagde jeg irriteret og hev lidt i hans ærme. Han vendte sig forvirret om.

”Dig igen?” udbrød jeg. Det var Curly, eller Harry, som han egentlig hedder, der havde snydt sig foran i køen.

Han smilede drilsk og kørte en hånd gennem hans lokker.

”Er det takken for at redde en pige i nød?”
”Jeg var da ikke i nød,” sagde jeg irriteret og lagde armene over kors.

”Du så nu ret desperat ud, da du kom over til os.”
”Men det var jeg altså ikke,” hvæsede jeg vredt. Jeg hadede at blive opfattet som et offer – jeg er en ultimativ feminist.

”Du snyder.”
”Undskyld mig?” spurgte Curly med et grin.

”Du snyder så meget. Du har lige sprunget mig over i køen,” sagde jeg. Han irriterede mig virkeligt. ”Gør du normalt sådan noget?”

”Maya… Jeg har ikke sprunget dig over,” sagde han bedrevidende. Jeg burde have været smigret over, at han huskede mit navn, men jeg var for irriteret til at lægge mærke til det.

”Jo du gjorde! Hende med det underlige lilla hår stod foran mig!” Pigen med det lilla hår vendte sig om mod mig og i det øjeblik var jeg glad for, at blikke ikke kunne dræbe.

Curly fnisede.

Jeg mimede jeg hader dig til ham, men han trak bare på skuldrene.

”Okay, hør her, jeg kom bare for at få varm kakao, men jeg kan ikke klare, når folk snyder,” begyndte jeg, men blev hurtigt afbrudt af Curly.

”To kopper varm kakao. Ja, to-go.”

Jeg havde slet ikke opdaget, at vi var noget op til ekspedienten. Jeg kom med et lille fnys, men Harry kiggede på mig med et hævet øjenbryn. Jeg sukkede bare og kiggede ud på Londons gade. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...