Overfladisk

Sam er overbevist om at stjernen Harry Styles bare er en dreng der er blevet overfladisk og selvisk på grund af hans popularitet og berømmelse. Vil hun ændre sin mening når hun møder ham? Hvordan reagere Harry da han finder ud af hvad hun synes om ham? Hvad vil han gøre? Læs for at finde ud af det! (:

0Likes
0Kommentarer
293Visninger

1. Kapitel 1

 

Sam’s P.O.V

”Vores kendte player Harry Styles er for 4 gang blevet set snige sig ud fra hotellet hvor Taylor Swift midlertidigt bor. De blev også set gå en tur hånd i hånd i en park i New York City. Kunne de have dannet par? Smid en kommentar ind på vores hjemmeside! Dette er Celeb Gossip med Dana Wards” Jeg tog fjernsyns betjeningen op og skiftede kanal til Nickelodeon hvor der var Svampebob. I det mindste var Svampebob ikke fuld af sladder! Jeg hader sladder, specielt om One Direction! Det er det samme hele tiden.  De har sikkert været søde og uskyldige før de blev kendte men så er de blevet playere og egoistiske idioter! Jeg kan godt lide deres musik men dem som personer kan jeg ikke lide!

”Sam! Jeg så det der!” sagde Travis, min bofælle. Vi har boet sammen i tre år og har været bedste venner i 5. Og ja, en dreng og en pige kan godt bo sammen uden der sker noget mellem dem. I hvert fald i vores tilfælde. For Travis er bøsse. Og når jeg siger bøsse så mener jeg VIRKELIG bøsse. Vi har det så sjovt sammen!

”Jeg gider virkelig ikke se det der forfærdelige sladder!” sagde jeg i en kedelig tone.

”Jeg fatter ikke at du ikke kan lide One Direction! De er sååååå lækre!” Jeg kunne se at han var helt klar på at have en diskussion over om de var lækre eller ej og om hvorfor jeg burde elske dem. Og det gad jeg bare ikke!

”Jeg magter ikke en til samtale om hvad der gør dem så perfekte! Jeg går en tur.” jeg rejste mig op og gik ind på mit værelse og tog min sportstaske der allerede var pakket og gik ud. Der er en gammel forladt café ikke lang herfra hvor jeg danser. Jeg kendte dem der ejede caféen. Det var min gamle venindes forældre og det var en rigtig hyggelig café! Indtil de lige pludselig ikke havde råd til at have den mere. Jeg ved ikke om der er nogen der ejer den nu, men der er aldrig nogen, der er støvet og der ligner at der aldrig nogensinde er blevet gjort rent. Så nu, fordi der ikke er nogen, danser jeg der. Og jeg mener, hvorfor ikke? Der er masser af plads. Jeg føler mig ekstremt utilpas med at danse foran andre så der er ikke rigtig nogen der ved at jeg danser. Ikke en gang Travis.

Jeg gik om på den anden side af den forladte, lille bygning og gik ind af en bagindgang der aldrig var låst. Jeg smed min taske henne ved væggen og tog min højtalere frem. C’mon af Kesha startede at spille og jeg begyndte min rutine.
Da den sidste sang på min playliste var blevet spillet gik jeg stakåndet hen for at tage noget vand. Jeg så på mit ur og så at klokken var lidt over fem. Jeg havde været her i 2,5 time. Jeg glemmer hurtigt tiden når jeg danser. Det-

Jeg blev revet ud af mine tanker da jeg hørte en der klappede. Der var en smule mørkt siden at der heller ikke var noget lys så jeg kunne ikke se så meget.

”Du er virkelig god!” lyd en hæs men glad stemme. Jeg kiggede nervøst rundt. En skikkelse trådte ud og der begyndte jeg at gå i panik. Jeg kastede min ting ned i min taske, rejste mig op hurtigt og løb mod døren.
 

”Undskyld! Jeg vidste ikke at der var nogen der ejede stedet! Det må du meget undskylde! Det kommer ikke til at ske igen!” råbte jeg mens jeg løb. Jeg var næsten henne ved døren da jeg mærkede en greb om mit håndled. Det satte bare flere tanker i gang! Hvad ville der ske nu? Hvad ville han gøre ved mig? Ville han ringe til politiet? Ville han-

”Heeey, slap af. Jeg ejer ikke stedet!” Sagde han og viste sine hvide tænder i et stort smil. Jeg kiggede bare på ham og prøvede at få vejret igen. Han havde lidt stort krøllet hår og skinnende grønne øjne. Han havde nogle søde smilehuller og smukt smil. Hans læber havde nu vendt sig til at smørret grin og de gik hurtigt op for mig at jeg stirrede. Mit hoved skyd ned i jorden og jeg turde ikke rigtig at kigge op.

”Danser du her tit?” sagde han så.

”ja.” svarede jeg stille. Mit åndedræt var ved at være normalt nu og jeg var lidt mere rolig men jeg ville stadig mere end noget andet væk derfra. Han grinede lidt og sagde så,

”Bare rolig, jeg vil ikke gøre dig noget.”

”Det troede jeg heller ikke.” det kom ud mere som et spørgsmål.

”Ikke for noget men hvis du ikke ejer stedet hvorfor er du her så?” sagde jeg så.

”Jeg kommer her tit for bare at slappe af. For at komme væk fra alt dramaet.” for hvert sekund jeg kiggede på ham blev han mere og mere bekendt. Jeg havde helt klart set ham før! Vent.. Er det ikke-

”Jeg hedder Harry.” sagde han så smilende og rakte sin hånd frem. Jeg tog den ikke og kiggede bare på ham.

”Harry Styles?” sagde jeg så. Hans smil faldt og han trak sin hånd til sig. Han gjorde ikke skjul på at han nu var blevet irriteret og skuffet.

”Vil du have taget billede eller noget?” sagde han så. Hvad? Det beviser bare at han er en af de der overfladiske popstjerner!

”Så bare fordi at du er kendt tror du med det samme at jeg er en fan? Hvad er der galt med dig? Det er præcis selviske popstjerner som dig der kan ødelægge hele min dag!” jeg råbte næsten. Hvem tror han lige at han er? Han var nu gået fra skuffet og trist til forvirret og skræmt.

”Farvel.” sagde jeg så og gik ud af døren. 

 

(A/N. Okay folks, så det her er første kapitel. Hvad synes i?Smid lige en kommentar and let me know!  Jeg skal nok blive bedre med at skrive men alle skal jo starte et eller andet sted ikk'? (; x)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...