Sko der svupper, folk der fløjter og tis krummer i underbukserne


0Likes
2Kommentarer
425Visninger
AA

1. Tis krummer i underbukserne

Hvad kalder man det ellers, man kan da ikke bare sige tis i underbukserne. Så kunne man jo tænke sig til at personen med tis i underbukserne ikke var tyk om lårene, men havde en flod i bukserne. En krumme behøver da ikke havde noget at gøre med et stykke franskbrød som alle slås om en travl mandag morgen. Den eneste grund til at jeg overhovedet kan have alt det her i mine tanker, er fordi jeg ikke husker så godt. Jeg har monster mange tanker som bare løber rundt inde i hovedet, man skulle tro at det var mandag morgen der inde og at der var slås kamp om et franskbrød. Alt der sker omkring mig husker jeg ikke, jeg vælger at Prioritere min egen lille verden frem for den virkelige. Det adskiller mig tit for andre mennesker. Jeg fungerer bedst alene. Jeg kan godt have venner, det er bevist. Det tror jeg i hvert fald at det er! Jeg har venner, men nok ikke på samme måde som andre. Jeg har to. Den ene er min ven. Den anden er venner med min facade. Det er de fleste. Hvis de ikke er så kan de bare lide min facade. I de fleste tilfælde er folk ikke så glade for min facade. Jeg ville rigtig gerne vide hvad de ville synes om mig? Altså den sådan rigtige mig. Nu tænker jeg for meget igen. Selvom der er plads til at tænke inden i mit hoved så er der altså begrænsninger. Tis krummer i underbukserne kommer selvfølgelig ikke af sig selv. Jeg har altid haft dem, da jeg var lille var det normalt. Det sker da børn tisser da altid lidt i bukserne, men det er bare blevet ved. Nu er det bare ikke så charmerende mere. Der er selvfølgelig ikke nogen der ved det, eller jo det ville være løgn hvis jeg hvis jeg sagde at ingen vidste det, jeg ved det, du ved det og min mor ved det. Hun vasker skam stadig mit tøj, men jeg er ikke forkælet, ikke på den måde. Alle er forkælede. Det er nu at side burde ende, så du lige kunne tænke over hvad du bliver forkælet med. For at komme til bage til tis krummer i bukserne. Jeg må sige at jeg er intelligent nok til at sige at jeg har angst, måske ikke den angst som andre angst ramte for ikke at sige stakkels mennesker har. Jeg er bange for mig selv, for mørke, for meninger, for udtryk, for kærlighed, for folk der fløjter, for folk der kommenterer mine svuppende støvler, for mad andre har lavet, for andres toiletter, for andres mødre, for alt. Uden jeg lægger mærke til det, for sådan er det bare. At være bange er jo mange ting det kan alle mennesker da blive enige om. Jo mindre at personen er anderledes. Jeg ved heller ikke helt selv om jeg har lyst til at være enig i det. At være bange er vel bare at være bange. Men alligevel ikke hvis man er meget bange, har man vel angst. Hvis man er lidt bange er man vel det ukendte normale. Er du bange? Har du et eller andet du føler dig tryg ved? Jeg føler mig tryk på kirkegårde. Det skal ikke forstås som noget klamt, uhyggeligt noget. Jeg er meget fascineret af navne. Gamle navne på gravsten, de er så smukke. Jeg bruger meget tid på navne! Det er måske lidt mærkeligt, men hvad skulle vi gøre hvis der ingen navne var, når vi så skulle kalde på andre. Vi har også den her ting med at hvis vi for eksempel møder en pige som hedder Sofie og hun er bare ikke en du kan lig, så ville du da ikke give dit eget barn navnet Sofie. Hvis nu vi siger at du har mødt en fyr og han hedder Simon og da han blev født var det meget populært at hedde Simon, så der er mange drenge på den Simon som du lige har mødtes alder der hedder Simon. Den der Simon som du har mødt, ham bliver du forelsket i, men han er ingenting. Han dumper dig og du er synderknust. Du møder en anden dreng, han er virkelig flink. Du finder ud af at han hedder Simon. Tænk dig om du ville da aldrig komme sammen med den fyr, det ville bare være så mærkeligt. Derfor elsker jeg navne, de giver en meget at tænke over.

Jeg har selv et navn, og sjovt nok tænker jeg ikke så meget over det, det burde jeg måske. Mit navn er Rebecca. Det betyder snare. Jeg fik også engang sådan en halskæde eller nøglering ting, der stod at mit navn betød trofast hustru. Det synes jeg er meget sejt. Jeg synes ikke at det passer til mig, måske var det bare en af de mange ulykker ved mig. Min mor ville have at jeg skulle hedde Chili, det ville bare havde været så sejt! Jeg ville elske det. Min mor kom jo så ikke til at bestemme hvad jeg skulle hedde, hvilket du nok har fundet ud af. Min morbror blandede sig og sagde at jeg var en Bex, som jo så var et kælenavn til en der skulle hedde Rebecca. Jeg blev kaldet Bex rigtig meget da jeg var lille. Da jeg var to år gammel, fik min mor en kæreste jeg har intet forhold til min biologiske far lige nu hvor jeg skriver dette. Min mors daværende kæreste kaldte mig meget for Bex, jeg vil helst ikke kaldes det nu, for mig og min mors gamle kæreste har ikke det bedste forhold. Jeg tør godt skrive og sige for dens sags skyld at jeg hader ham! Der skal selvfølgelig være udråbs tegn på. Han gav mig det. Min ikke angst. En angst som jeg ved jeg har, men ingen kan kategorisere. Han gjorte mig bange. Jeg holdte af ham men jeg kunne ikke lide ham. De ord af taget lige ud af en vens mund. Hun forstår mig, hun synes jeg er fantastisk og derfor vælger jeg at bruge hendes ord. Tak! Hans meninger behagede mig ikke spor, og det er sagt på den pæne måde. Han fortjener ikke de ting som han har. Han ved godt selv hvem han er, og hvad jeg snakker om. Ikke sandt? Jeg selv har store fremtids drømme, i de drømme skal mine meninger udstå. Mine meninger skal bevares og blive sagt højt med nåde. Jeg vil ikke ødelægge andres liv på bekostning af mine behov. Det er da nemlig mange der gør men forhåbentlig vil stoppe med det. Jeg skriver i nutid, du læser i fremtid. Er det ikke spændene, det er ligesom en film, men jeg min kære ven er kun tretten år. Jeg skriver og skriver for mine drømme. Jeg skriver mine drømme, så må vi se hvordan det ender ud. Det kunne jo være at du er min mor og sidder og griner. For det er ikke lige blevet sådan som jeg ville have det. Men jeg vil væde med at mine meninger har gjort gavn, men sårede andre. Det er min fejl og den af kender jeg. Jeg snakker for meget, det stopper nok aldrig. Den sætning vil jeg ikke slette for den beviser jo min fejl. Selvfølgelig stopper min snakken, jeg dør jo en dag. Jeg er ikke bange, det er bare en længere nat end jeg lige troede. Derfor tør jeg sige til mig selv om morgenen. Jeg ville ønske at jeg bare kunne blive liggende. Jeg tør kun sige det inden i mig selv fordi jeg ved at jeg skal dø, jeg er ikke bange og jeg vil ikke gøre andre bange. Der er mange der er bange for at dø, det forstår jeg ikke. Er det ikke spændende, alle de historier om hvad der sker når man dør. Jeg tror personligt lige i øjeblikket, det kan jo sagtens ændre sig. Altså jeg tror, hvad der sker når man dør afhænger af hvordan man dør. Jeg kan ikke rigtig forklare nærmere da jeg ingen erfaring har selvfølgelig, men jeg vil da prøve. Altså hvis nu du bliver myrdet så kan det være at du måske bare for fred og intet sker du er bare død (gad vide hvad bare død er?) Hvis nu at du døde gammel og fredsfyldt kommer du i ”himlen” der tjener du gud og gør gode gerninger. Altså ikke sådan så at man bliver kategoriseret som god og ond men får hvad der kommer til en. Det lød lidt for pædagogisk, men alle skal vel være med. Hvad tror du der sker når man dør? Er jeg død? Hvordan døde jeg, hvis det nu er sket? Undersøg det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...