Insane

Carmen havde engang et nogenlunde godt liv. Hun havde sine venner, hun havde sine forældre, hun havde det hun skulle bruge.
Men en dag er familien involveret i en bilulykke, og hun bliver jagtet af sære drømme og hendes døde lillesøster.
Ender hun med at blive sindssyg?

7Likes
15Kommentarer
522Visninger
AA

2. To lose

Jeg havde sat mig op og skreget, hvis jeg kunne. Men jeg åbnede bare øjnene. Jeg svedte. Meget. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det bare var en dum drøm, der aldrig mere ville komme igen. Men jeg kunne ikke finde en betydning. Mine drømme plejede ellers altid, at have en eller anden form for betydning. Denne her havde ingen.

Sygeplejersken kom ind til mig igen. 
- Hvordan går det? Spurgte hun med det mest sukkersøde smil, som gav mig voldsom kvalme. Jeg hadede sygeplejesker. De kunne bare ikke forstå, at man ikke var en lille fem-årig pige, men en pige på seksten, som var igang med at tage kørekort og kun havde et år tilbage af high school. 
- Jeg har ondt, sagde jeg ynkeligt. Hvor var jeg dog bare ynkelig egentlig. Et lille skvat. Hun så på mig igen med medlidende øjne. Hun skulle fortælle mig noget. Noget, som jeg ikke havde lyst til at høre. Jeg kiggede på hende og ventede på, at hun skulle begynde at snakke.
- Du har lige været involveret i en grusom bilulykke, sagde hun alvorligt. Ja tak, den havde jeg regnet ud. Jeg sagde ikke noget til hende, kiggede bare afventende på hende.
- Din mor omkom. Hun klarede den ikke, siger hun dystert. Selvom jeg ikke rigtig har kunnet lide min mor, er det alligevel et stort tab for mig. Hun var jo min mor. Jeg kan mærke tårerne presse på, men jeg prøver at holde dem inde, for at virke stærk.
- Din søster ligger inde på en anden stue, og kæmper for livet. Der er ikke en særlig stor chance for, at hun overlever, tilføjer hun. Nu kan jeg snart ikke klare det mere. Selvom Dana kunne være rigtig irriterende engang imellem, var hun min søster. Vi var tætte. Når jeg havde problemer med vennerne, fyrene, skolen - ja, alt kom jeg til hende. Hun var inderst inde min bedste ven, når livet blev surt for mig. En tåre trillede ned ad min kind.
- Din far klarer den heldigvis. Han ligger på den anden side af det her gardin, siger hun og peger mod et gardin til venstre for mig. Det var da trods alt en god nyhed. Min elskede far, som altid lavede sjov med ting. Det var godt, at bare en af dem levede.

Jeg lå og græd lidt. Så stille som muligt. Jeg havde tænkt mig, at lade det få frit løb, så snart sygeplejersken var gået. Hun spurgte om jeg var okay, og jeg nikkede bare. Jeg kunne ikke få et ord frem. Min elskede familie. Hun gik, og tårene begynde at strømme ned ad mine kinder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...