Dødens Spejlsal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvad sker der når dit spejl knuses?

5Likes
16Kommentarer
812Visninger
AA

4. Kap. 3

Forsigtigt trådte Caleb op i den lille båd. Den vippede svagt, og Caleb ventede bare på at båden ville begynde at brænde. Men det gjorde den ikke. Langsomt kiggede han op på færgemanden, og svagt, gemt godt i hættens skygge, glimtede et par blodrøde øjne. Caleb gøs.

"Er du død?" Spurgte en mørk, rusten stemme. Det var svært at vurdere hvor den kom fra. Var den ude fra flammesøen? Eller inde fra breden? Der gik et stykke tid før Caleb fandt ud af at stemmen stammede fra færgemanden.

Caleb rystede på hovedet. Han så ingen grund til at lyve. Det var færgemanden, den, som skulle fragte de døde til helvede. Han kunne nok godt kende forskel på døde eller levende.

"Betaling." Caleb rynkede panden. Han havde ingen penge.

"Betaling?" Gentog Caleb forsigtigt. Det skræmte ham hvor kold og død hans stemme lød. Færgemanden stak hånden ind i ærmet, og trak noget ud. En kniv. Skaftet var hvidt, og lignede en knogle. Det skulle ikke undre ham om det faktisk var en knogle. Bladet på kniven glimtede mat, i lyset fra flammesøen.

Færgemanden gav Caleb kniven, og kiggede så afventende på ham. Uforstående så Caleb på kniven. Hvad skulle han med en kniv? Et stort bære af en art blev sat foran ham. Det var kulsort, med noget der lignede bogstaver langs kanten. Han så på kniven, så på bæret. Og så på færgemanden.

"Blod..." Sagde han hæst, og Caleb blev, selvom det syntes umuligt, endnu blegere. Hans hænder rystede, da han kiggede ned på kniven, og han hostede. Blod... Skulle han så? "Hv-hvorfor det?" Færgemanden rettede sine røde øjne mod ham. "Levende skal betale. Turen til helvede er ikke gratis. Eller, vil du hellere svømme?" Færgemanden så ud på flammesøen hvor sjælene skreg højt.

Caleb rystede hurtigt på hovedet og tog sig sammen. Penny. Tænk på Penny. Han strammede grebet om kniven, og førte den så ned mod sin arm. Han sank en klump, og trykkede så kniven mod sin underarm, mens han rettede armen ned mod bæret. En lille dråbe trillede ned af hans arm og ned i bæret. Caleb måtte sidde og trykke knivens blad dybt ned i kødet indtil bæret var helt fyldt op. Med et lettet suk, trak han kniven ud og så op på Færgemanden.

Færgemandens blik rettede sig mod bæret, og han bøjede sig ned og samlede det op, og som Caleb ville have drukket et glas kakao, drak han alt blodet. Caleb fik en klump i halsen, og kiggede væk, ind mod bredden.

Båden knirkede let, og gled så ud i flammesøen. Caleb frøs, trods de mange flammer der slikkede op af bådens sider. Det var skrigene. De var som is, som langsomt frøs ham ned indefra. Ikke en behagelig følelse. Han så over mod bredden på den anden side af flammesøen. Hvad havde han tænkt sig at gøre når han nåede bredden? Han havde ingen anelse om hvor Penny befandt sig.

Du er håbløs...
Jeg ved det...

Et forskrækket råb lød fra Caleb, da en isnende kulde løb fra hans håndled og ud i hele kroppen. Det gjorde ondt. Han rev sin arm til sig, men kulden ville ikke forsvinde. Endnu et forskrækket råb var ved at undslippe Calebs læber, da han så den sjæl der havde hårdt fat i hans håndled.

"Hjælp mig." Lød dens skingre stemme. Caleb prøvede at rive sig fri, men den strammede sit tag. "HJÆLP MIG!" Skreg den, og kulden blev værre. Caleb så skræmt til mens hans hånd langsomt fik en blålig kulør. "Slip mig." Hviskede han hæst, mens han rev alt hvad han kunne. Man kunne se nogle af sjælens træk, men meget få, da ansigtet var fortrukket i smerte. Denne så ikke særlig gammel ud. Nu hvor han tænkte over det var stemmen også meget lys.

Det var en lille dreng. Caleb blinkede overrasket, og han stoppede med at kæmpe. "Hjælp mig hr. Hjælp mig, jeg ber' dig." Øjnene blev bare større og større. Caleb blev igen opmærksom på smerten, og kneb øjnene sammen. Han rev hårdt armen til sig, og sjælen forsvandt med et skingert skrig ned i flammesøen.

Caleb så rystet på sit håndled, som havde lange blå mærker efter sjælens hånd. Han rørte forsigtigt ved mærkerne. De var iskolde. Et bump afbrød ham i sin undersøgelse af sit håndled, og han så op. De var nået den anden side. Hurtigt hoppede han ud af båden, som med det samme han var ude, sejlede ud på flammesøen igen.

Han vendte sig om mod landet, og gispede over det skræmmende landskab der strakte sig ud i uendeligheden.

 

____________________________________________________________________________

Beklager ventetiden. Her er endnu et kapitel til jer der stadig følger med. :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...